Borgermøde om Parkeringsstrategi 2026
Fra "Parkeringsstrategi 2026"
Gå til projektet
Nyborg Kommune sender forslag til en ny parkeringsstrategi i offentlig høring. Strategien skal sikre nem, tryg og gratis parkering i hele kommunen, med fokus på bymidten i første omgang. Den fastlægger overordnede principper og tiltag, men indeholder ikke konkrete projekter. Forslaget udspringer af færre centrale pladser, stigende trafik og byudvikling.
Vi inviterer til borgermøde om forslaget til en ny parkeringsstrategi 28. maj i kantinen på 2. sal på Nyborg Rådhus. Her vil der være mulighed for at komme med input og dele dine ideer og tanker - alle forslag tages med i det videre arbejde ligesom øvrige høringssvar.
Du tilmelder dig på siden her - klik på knappen "registrer dig", så vi ved hvor mange der kommer. Af hensyn til forplejning, skal du tilmelde dig senest 25. maj.
Der vil være en forfriskning til de fremmødte. Vi gør opmærksom på, at der på Borgermødet vil blive optaget lyd, så vi nemmere kan skrive referat og huske alle de forhåbentligt gode ideer og inputs, der opstår på dagen.

