40. Bevar det gode samarbejde – nej til ”almen special”-klasser og lukning på Heldagsskolen

Som forælder i Nyborg Kommune råber jeg vagt i gevær over de foreslåede strukturændringer på specialområdet. Vores eget barn går på Nybroen, trives fantastisk og ville simpelthen ikke kunne gå i skole på nogen anden måde. Derfor berører dette forslag vores familie dybt.

Man behøver ikke at reparere det, som virker. Det eksisterende samarbejde mellem Nybroen og almenskolerne fungerer rigtig godt. De børn, der har haft et succesfuldt ophold på Nybroen og er parate, sluses allerede i dag trygt og succesfuldt tilbage til almindelige klasser. Det skal vi bevare.

Ud over at være forælder taler jeg med faglig vægt. Jeg har en baggrund som folkeskolelærer i Madrid, hvor jeg stod midt i udrulningen af præcis denne form for inklusionsmodel i 1995. Erfaringerne herfra – samt fra lande som Norge og Sverige – viser entydigt, at denne model slår fejl og ender som en økonomisk og pædagogisk blindgyde.

Min dybe bekymring retter sig mod de to nye tiltag i forslaget:

1. Nej til de nye ”almen special”-klasser

Idéen om at oprette ”almen special”-klasser, som skal tage imod flere børn fra Nybroen plus mistrivende almenelever, er urealistisk:

• Kulturen kan ikke kopieres: Lærerne på Nybroen har en specialiseret viden og et trygt miljø, som det er umuligt at reproducere under almenskolens rammer.
• Uro og svingdørs-model: At sluse børn ud og ind efter behov skaber et konstant flow af elever. Det ødelægger den ro og faste struktur, som vores sårbare børn har meget brug for. Resultatet bliver en ringere støtte til de svageste.
• Historisk bevis på fiasko (Erfaringerne fra Spanien): Da man i Spanien i 1995 rullede "aulas de apoyo" (almen special) ud, skete det under præcis samme fane om fleksibilitet. Det fejlede katastrofalt, fordi én enkelt lærer stod alene med ansvaret for mange komplekse diagnoser i et omskifteligt miljø.
• Absolut ingen spareøvelse: Systemets fiasko i Spanien tvang myndighederne til at sadle fuldstændig om i 2001/2002. Man måtte indføre de ekstremt dyre, højtspecialiserede Aulas TEA for at redde børnenes trivsel. Disse klasser kræver i dag maksimalt 5 elever og minimum to til tre faste fuldtidsspecialister (specialpædagoger, tale-hørelærere og integrationsteknikere) samt eksterne psykologiske rådgivningsteams. Det viser, at hvis "almen special" reelt skal fungere pædagogisk forsvarligt, bliver det i sidste ende en ekstremt dyr løsning for kommunen – ikke en "sparestrategi".

2. Stop lukningen af 8. og 9. klasse på Heldagsskolen

Sideløbende er det dybt uretfærdigt at lukke udskolingen på Heldagsskolen:

• Sikkerhedsnettet forsvinder: Man fjerner det sidste specialiserede tilbud for de unge, der har brug for de mest beskyttede rammer. Også erfaringer fra Norge og Sverige viser, at når man fjerner de specialiserede udskolingstilbud, eksploderer mistrivslen, hvilket blot tvinger myndighederne til at genoprette dyre specialrammer senere hen.
• Skjult spareøvelse: Løsningen på generel mistrivsel i folkeskolen må aldrig være at forringe vilkårene og sænke standarden for de unge, der har allermest brug for Heldagsskolens rammer.

Konklusion

Bevar den nuværende model, hvor børn sluses ud fra Nybroen til almindelige klasser, når de reelt er klar. Men stop eksperimenterne med urealistiske ”almen special”-klasser og lukningen på udskolingen i Heldagsskolen. Det er en kortsigtet model, der historisk set har vist sig enten at skabe massiv mistrivsel eller at ende som en uforudset, enorm økonomisk udskrivning, når skaderne skal genoprettes.

Jeg opfordrer jer til at trække forslaget tilbage.

Med venlig hilsen,

Elia Villa

Forælder til et barn på Nybroen, Nyborg Kommune.