Bevar Skovparken – et nødvendigt specialtilbud for børn med omfattende indlæringsvanskeligheder

Høringssvar vedrørende forslag om nedlæggelse af Skovparken og oprettelse af “Almen Special”

Jeg skriver som mor til en elev på Nybroen, afdeling Rævebakkeskolen-Skovparken.

Jeg er meget bekymret over administrationens anbefaling om at nedlægge Skovparken og flytte eleverne til specialklasser placeret på almindelige folkeskoler.

Min søn Valdemar har ADHD, betydelige indlæringsvanskeligheder og et kognitivt funktionsniveau, som gør, at han har behov for et højt specialiseret undervisningstilbud. Han har tidligere gået i det almene skoleområde med omfattende støtte. Trods støtteforanstaltninger fungerede det ikke. Han oplevede gennem længere tid nederlag, manglende faglig udvikling og mistede gradvist troen på egne evner.

Konsekvenserne var store for både hans trivsel, selvværd og lyst til at gå i skole.

Først efter visitation til Rævebakkeskolen-Skovparken begyndte udviklingen at vende. Her blev han mødt af medarbejdere med specialiseret viden, små klasser, tydelig struktur og undervisning tilpasset hans forudsætninger. Skovparken har været afgørende for, at han igen har fået positive skoleoplevelser og oplever succes i sin hverdag.

Han har dog fortsat ikke genopbygget troen på sig selv fuldt ud. Han er godt på vej, men der er stadig et stykke vej igen. Derfor gør det mig særligt bekymret, at kommunen nu foreslår en strukturændring, som kan bringe ham tilbage i rammer, der minder om dem, han tidligere ikke kunne trives i.

I rapporten beskrives Skovparkens målgruppe som elever med generelle indlæringsvanskeligheder, behov for lavere fagligt tempo, mange gentagelser, tydelig instruktion og undervisning tilpasset deres kognitive niveau. Denne beskrivelse passer præcist på min søn.

Derfor undrer det mig, at kommunen på den ene side anerkender behovet for et højt specialiseret tilbud til denne elevgruppe, men på den anden side anbefaler at nedlægge netop det tilbud, som er opbygget omkring disse behov.

Jeg hæfter mig også ved, at rapporten ikke dokumenterer, at Skovparken fungerer utilfredsstillende. Der peges ikke på manglende trivsel, dårlige faglige resultater eller utilstrækkelig kvalitet. Begrundelsen for nedlæggelsen synes primært at være et ønske om at bringe flere elever tættere på almenområdet.

For nogle elever kan dette være en god løsning. Men det gælder ikke alle.

For Valdemar har almenområdet allerede været afprøvet uden succes. Det er vores forståelse, at fagpersonerne omkring ham heller ikke vurderer, at han på sigt vil kunne udsluses til et almindeligt skoletilbud. Derfor er jeg bekymret for, at rapporten i for høj grad bygger på en generel ambition om inklusion og tilbageførsel til almenområdet, uden i tilstrækkelig grad at tage højde for de elever, hvor dette ikke er realistisk.

For disse børn handler inklusion ikke om fysisk placering på en almindelig skole. Inklusion handler om at være i et miljø, hvor man oplever tryghed, succes, læring og positive relationer.

Jeg er desuden bekymret for, om det specialiserede faglige miljø kan opretholdes, når Skovparkens elevgruppe og medarbejdere fordeles på flere forskellige skoler. Skovparken rummer i dag en samlet ekspertise og erfaring med netop denne målgruppe, som risikerer at blive svækket ved en opsplitning.

For min søn har Skovparken ikke blot været et skoletilbud. Det har været det sted, der har hjulpet ham videre efter mange års nederlag og som fortsat hjælper ham med at genopbygge troen på egne evner.

Jeg håber derfor, at Byrådet nøje vil overveje konsekvenserne for de børn, der allerede har fundet et tilbud, hvor de trives og udvikler sig, og at man vil genoverveje anbefalingen om at nedlægge Skovparken.

Med venlig hilsen

Pernille Rosengren Larsen

Mor til elev på Nybroen, afdeling Rævebakkeskolen-Skovparken