33. Brug det ekstra år rigtigt - supplerende høringssvar til "Bevar Frørup Skole" af 8. august

Supplerende høringssvar

Min hovedanmodning

Brug det ekstra år på at lave de beregninger og afklaringer, der mangler, og læg dem åbent frem, efterhånden som de bliver færdige. Så kan Byrådet træffe beslutningen i marts 2027 på et grundlag, alle kan efterprøve.

Tak for den ekstra tid. Forligspartierne besluttede den 10. august at give arbejdet med Fremtidens folkeskole mere tid, så beslutningsgrundlaget kan blive mere solidt. Det var det, jeg bad om i mit høringssvar to dage før, og jeg mener, det er den rigtige beslutning.

Jeg deltog i borgermødet i Ørbæk den 13. august og har efterfølgende givet input i kommunens digitale opsamling. Dette supplement samler de samme pointer i høringens formelle spor, så de indgår i sagen.

Men mere tid gør ikke i sig selv grundlaget bedre. Forligsteksten lover mere tid til at belyse "muligheder, konsekvenser og lokale behov" og nævner borgermøder, workshops og inddragelse. Men den siger ikke, hvilke beregninger der skal laves, eller hvornår de lægges frem.

Hvis Byrådet i marts 2027 sidder med de samme huller som i dag, blot efter flere møder, er det ekstra år spildt. Derfor beder jeg om, at Skole- og Dagtilbudsudvalget får otte konkrete opgaver med i arbejdet.

Klasseberegningen for 2027/28 skal på bordet

Beslutningen skal have virkning fra et skoleår, som ingen endnu har regnet på. Jeg beder om en offentlig, årgangsvis klasseberegning med de forventede elevtal og kommunens egne delingsregler, så den kan efterprøves. Jeg har selv lavet den for 2026 på kommunens egne tal. Den fremgår af det vedlagte dokumentationsbilag.

Den fulde nettoøkonomi mangler stadig

Min egen efterregning viser, at ændringen i ressourcetildelingen ved den anbefalede løsning er omkring 9-11 mio. kr. om året, alt efter om driften af matriklerne regnes med. Men det er ikke en nettoøkonomi. Uden for beregningen står stadig befordring, drift af en lukket bygning indtil den er afhændet, anlæg på de skoler, der skal modtage eleverne, overgangsomkostninger, en løsning for Skattekisten og ændret skolevalg. Alle de poster trækker i samme retning: nedad.Den 31. juli oplyste kommunen skriftligt, at der ikke var regnet på befordringen. På borgermødet i Ørbæk den 13. august fik jeg mundtligt oplyst, at beregningen nu er lavet. Det er et godt tegn, for det viser, at grundlaget kan gøres færdigt, når nogen beder om det. Jeg beder om, at beregningen bliver offentliggjort, så den kan efterprøves, og at de øvrige poster følger efter løbende og ikke først samlet i marts 2027.

Kapacitet og transport skal opgøres

Der findes ingen offentliggjort opgørelse af, om der er plads til eleverne på de skoler, der skal modtage dem. Jeg beder om en kapacitetsopgørelse samt en samlet plan for transport, køretider, buskapacitet og SFO-forhold.

Alternativerne skal regnes efter, på samme måde som lukningerne

Rapportens anbefalede løsning henter besparelsen ved at lukke de små afdelinger. Der findes andre muligheder: ændringer i ledelsesstrukturen, organisatoriske ændringer, ændret klasse- og årgangsorganisering og kombinationer af mindre besparelser på tværs af området. De bør beregnes og konsekvensvurderes efter samme metode som lukningsscenarierne. Ellers kan de ikke sammenlignes.

Rapporten indeholder selv et scenarie, der peger en anden vej: scenarie Å, hvor Birkhovedskolen og Danehofskolen lægges sammen til én skole med tre matrikler. Rapporten opgør besparelsen til omkring 4 mio. kr. om året og skriver selv, at scenariet "kan vælges uafhængigt af de øvrige". Alligevel indgår Å ikke i administrationens anbefaling. Det har jeg også påpeget i den digitale opsamling.

Jeg beder om, at scenarie Å undersøges grundigt og sammenlignes på lige vilkår: hvor stor en varig nettobesparelse det realistisk kan give, om besparelsen kan opnås med færre direkte konsekvenser for børn og familier, og hvordan det påvirker transport, skolevalg, bosætning, kvalitet og trivsel. Det er samtidig det eneste scenarie, der finder besparelser i selve Nyborg by, selv om Birkhovedskolens opland ifølge COWI's prognose har det største børnetalsfald i kommunen, minus 15,4 procent frem mod 2035. Hvis scenarie Å kan levere en væsentlig og varig besparelse med færre negative følgevirkninger, bør det indgå som et reelt alternativ, også selv om den umiddelbare besparelse er mindre end ved skolelukninger.

Og så bør kvalitet og trivsel være rigtige beslutningskriterier. For hvert scenarie bør det fremgå, hvilken forbedring af børnenes trivsel og af den faglige kvalitet der forventes, hvilke børn der får fordele, hvilke der får ulemper, og hvordan kvalitet og trivsel vægtes over for kronerne. Hvis kvalitet og trivsel skal være centrale mål for fremtidens folkeskole, kan de ikke kun stå som beskrivelser ved siden af økonomien.

Hvilke regler beskytter familierne, når det er en afdeling og ikke en skole? Og hvad er planen for Skattekisten?

Frørup Skole er formelt en afdeling af 4kløver Skole og Børnehus, ikke en selvstændig skole. Så vidt jeg kan læse Undervisningsministeriets vejledning, betyder det, at de regler, der beskytter borgerne ved en skolelukning (et offentliggjort forslag, mindst otte ugers indsigelsesfrist, fire ugers betænkningstid og fristen den 1. marts), ikke automatisk gælder, når en afdeling nedlægges. Beslutningen kan i stedet træffes som en strukturbeslutning efter folkeskolelovens §40, stk. 2, hvor kun skolebestyrelsen skal høres.

Jeg beder Byrådet bekræfte, om det er rigtigt forstået, og oplyse, hvilken procedure man vil følge. Og jeg beder om, at Byrådet uanset svaret vælger at følge skolelukningsproceduren frivilligt. For børnene og familierne er der ingen forskel på at miste en skole og at miste en afdeling. Når konsekvensen er den samme, bør beskyttelsen være det.

Det samme gælder Skattekisten. Rapporten fastslår selv, at en lukning fjerner lovgrundlaget for landsbyordningen. Så bør det også fremgå, hvad der konkret skal ske med Skattekisten: hvor børnene fremover skal tilbydes dagtilbud, hvordan overgangen håndteres, hvad planen er for medarbejderne, og hvad det koster. Den samlede løsning bør være kendt, før der træffes en endelig beslutning.

Budget 2027 må ikke afgøre sagen på forhånd

Budgetforslaget for 2027 indeholder en ufordelt besparelsespost ("Besparelser og strukturændring") på 32,494 mio. kr., stigende til 124,126 mio. kr. i 2030. Skoleområdets ramme står uændret på cirka 453 mio. kr. i alle fire år, og budgetforslaget oplyser selv, at strukturanalysen er udskudt til marts 2027.

Kommunens egen eksterne rådgiver, BDO, har opgjort besparelsesmuligheder for 26,7 til 44,3 mio. kr. i 2027. Det kan i den øvre ende dække hele kravet. Og BDO skriver selv i sit katalog: "På tilsvarende vis er et forslag om justering af skolestrukturen ikke omfattet af mulighedskataloget, idet der er tilrettelagt en selvstændig proces herom."

Det er med andre ord muligt at få budget 2027 til at hænge sammen uden at røre skoleområdet. Lægges der alligevel rammebesparelser på skolerne nu, er forudsætningerne for beslutningen ændret, før beslutningen er truffet. Jeg beder om, at skoleområdet friholdes for rammebesparelser, indtil Byrådet har besluttet sig i marts 2027, og at det oplyses, hvordan besparelsen for 2027 i så fald tilvejebringes.

Se på hele konsekvensen, ikke kun skolebudgettet

En skolelukning påvirker mere end skolen: forældrenes skolevalg, børnenes transport og hverdag, sammenhængen mellem dagtilbud og skole, til- og fraflytning af børnefamilier, boligefterspørgsel, foreningsliv og lokalområdets udvikling på længere sigt. Ikke alt kan gøres op i kroner. Men det bør være synligt i den politiske afvejning.

Det er ikke gætværk. Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har undersøgt de otte skolelukninger i Tønder Kommune i 2011 og fandt, at lukningerne i sig selv forværrede befolkningsudviklingen; seks af syv undersøgte sogne fik øget tilbagegang. Jeg skal ærligt nævne, at ældre undersøgelser peger den anden vej og ser lukninger som en følge af tilbagegang snarere end årsagen. Netop fordi forskningen er delt, bør spørgsmålet undersøges konkret for Frørup i stedet for at blive forudsat væk.

Der gemmer sig også en regnefejl her, hvis man ikke passer på. COWI-prognosen, der begrunder valget af Frørup, forudsætter, at befolkningsudviklingen ikke påvirkes af beslutningen. Hvis en lukning, som i Tønder, selv skubber børnefamilier væk, er en del af besparelsen ikke en forudsætning, men en konsekvens af beslutningen. Dertil kommer, at regeringsgrundlaget fra juni 2026 lover at holde hånden under landsbyskolerne. Der er hverken lov eller penge bag endnu. Men også det taler for at vente med det uigenkaldelige.

Ventetiden må ikke selv afgøre sagen

Den forlængede proces giver et bedre grundlag, men den forlænger også uvisheden for familierne. Og uvisheden har en helt konkret bagside. Indskrivningen til børnehaveklasse for 2027/28 sker hen over vinteren og gøres op i februar; kommunens egen indskrivningsoversigt for 2026/27 er dateret 18. februar 2026. Det ligger før Byrådets beslutning i marts 2027. Forældre skal altså vælge skole uden at vide, om skolen findes efter sommerferien 2027. Vælger blot nogle af dem et andet tilbud for at være på den sikre side, falder elevtallet, og skolen svækkes af selve processen, før beslutningen er truffet. I værste fald bliver det lavere elevtal bagefter brugt som bevis for vigende opbakning.

Jeg beder derfor om tre ting. At Byrådet melder ud, at en eventuel ændring tidligst får virkning fra den 1. august 2028, så indskrivningen kan ske på et trygt grundlag; det svarer til den tidsplan, jeg foreslog i mit høringssvar af 8. august. At elevtallene i beslutningsgrundlaget opgøres med udviklingen siden juni 2026, så processens egen virkning kan skilles fra demografien. Og at det undersøges, hvordan elevtallet historisk har udviklet sig i perioder med ro om skolernes fremtid sammenlignet med perioder med usikkerhed. Hvis elevtal skal bruges som grundlag for beslutningen, skal man vide, hvad der faktisk påvirker dem.

Min anmodning til udvalget og Byrådet

Jeg beder konkret om at:

• Offentliggøre en årgangsvis klasseberegning for skoleåret 2027/28.
• Fremlægge en samlet nettoøkonomi og begynde med at offentliggøre den nye befordringsberegning.
• Opgøre kapacitet, transport og SFO-forhold på de skoler, der skal modtage elever.
• Beregne alternativer og kombinationer efter samme metode som lukningsscenarierne, og lade kvalitet og trivsel være egentlige beslutningskriterier.
• Afklare proceduren for nedlæggelse af en afdeling og fremlægge planen for Skattekisten.
• Friholde skoleområdet for rammebesparelser i budget 2027, indtil beslutningen er truffet.
• Belyse konsekvenserne for lokalsamfund, bosætning og elevgrundlag.
• Melde ud, at en eventuel ændring tidligst får virkning fra den 1. august 2028.

Igen vil blot jeg sige at jeg beder ikke Byrådet om at se bort fra økonomien. Der skal spares, og det anerkender jeg fuldt ud.

Men den bedste løsning er ikke nødvendigvis den, der sparer mest. Det er den, der samlet set giver den bedste balance mellem økonomi, kvalitet, trivsel og følgevirkninger.

Det er det spørgsmål, jeg håber, udvalget vil lade styre arbejdet frem mod marts 2027.

Med venlig hilsen

Michael Bering Christiansen

Tårup Byvej 12

5871 Frørup