154. CFP Høringssvar

Høringssvar fra CFP, 050326

Hermed følger vores generelle og specifikke høringssvar og perspektiver fra de forskellige faggrupper i CFP.

Skolekonsulenter, psykologgruppen, tale/høre

Høringssvar, skolekonsulenter.

Generelt;

Vi er noget bekymrede ift. sparekataloget. Vi tænker umiddelbart, at det vil få en negativ indvirkning på daginstitutioner og skole bredt set ift. drift og videre mulighed for god dynamisk udvikling. Alle tilbud vil over en bred kam blive sparet på. Det forringer højst sandsynligt vores mulighed i opgaven med at skabe bedre deltagelsesmuligheder for børnene, når der fratages resurser. Helt nede fra daginstitutionerne og op igennem skolen vil besparelserne ramme kraftigt for lærere, pædagoger og ledelserne i deres daglige arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Man kunne i værste fald godt forestille sig, at kvaliteten fagligt, socialt og i indsatser, hvor vi samarbejder om den gode løsning for øgede deltagelsesmuligheder, vil fordyre udfordringen i sidste ende både ift. barn og økonomi. De foreslåede punkter, som man ønsker at spare på, vil øge kompleksiteten og mindske muligheden for at opnå det bedste resultat omkring opgaven, fordi der bredt set vil mangle resurser, fleksibilitet og faglighed i en opgave, der allerede ofte har en alvorligt udfordrende karakter.

En så kraftig besparelse i kommunen vil sprede sig også ift. det klientel, som man ønsker skal tilflytte og være en del af at skabe vækst og midler. Det er jo skattebetalende børnefamilier, vi tænker på. For år tilbage valgte man eksempelvis i FMK at frede besparelser på skole, daginstitutioner og skabe en udbudspris på byggegrunde, der ”var til at betale”. Man lånte også penge til at opretholde og udvikle på området. Dette har i dag den indvirkning, at demografien og det socioøkonomiske grundlag ser fornuftig ud og en investering i fremtiden har båret frugt for såvel drift, udvikling og ikke mindst de borgere, der er brugere og stemmer repræsenteret af de politikere, der skal træffe beslutningerne.

Punkter i spareplanen vi specifikt har valgt at kommentere;

• 21. Ophør af mere personale i klasserne. Giver forringede deltagelsesmuligheder for børnene. Det vil presse samarbejdet ift. at løse opgaven. Det bliver et ensidigt perspektiv ift. at løse den komplekse opgave med en udfordret børnegruppe. Desuden vil det betyde, at man kommer til at stå meget alene med de manglende muligheder for sparring, refleksion og analyse for både at skabe udvikling, give varme hænder og omsorg.

• 22. Vi forventer ikke, at det vil være en positiv forstærkning at øge antal timer for hver lærer. Det vil ikke være motiverende at søge en stilling i en kommune med en højere kompleksitet og flere undervisningstimer end i andre kommuner, man sammenligner sig med.

• 24. DUT-midler til folkeskoleaftalen. Det er netop den praksisnære tilgang med øgede deltagelsesmuligheder for alle børn man vælger at tage væk ved at fjerne disse midler. Man vil i høj grad udfordre elever, der har brug for et bredt udvalg at flere læringsstile for at få en kvalitativ fornuftig skoledag, så alle børn kan blive så dygtige som muligt ud fra de forskelligartede forudsætninger, der reelt altid er tilstede.
• 27. De svageste socioøkonomisk vil blive berørt af den øgede takst – hvoraf en del elever har behov for kontakt med pædagogisk personale i sfo-tid.

• 36. Ungebyrådet har givet stemme til en ungegruppe, som ellers ikke har oplevet at have indflydelse på demokratiet. Vil Nyborg opdrage ungdommen til at være en ligeværdig medspiller i et demokratisk samfund, engagere sig i kommunalpolitik og tage ansvar herfor, anser vi det for forkasteligt, at man tager deres ”stemme” tilbage – ligeledes negligerer man, hvad ungebyrådet har fået gennemført. Det handler om en forringelse af demokratisk dannelse generelt for vores unge mennesker.
• Besparelser på daginstitutionsområdet vil uundværligt få konsekvenser også på skoleområdet både nu og i fremtiden.

Perspektiver fra psykologgruppen

• Det faldende børnetal i Nyborg Kommune kalder på en langsigtet strategi for at tiltrække børnefamilier, hvor man investere i vores børn og unge, og vi ser at sparekataloget gør det modsatte
• De foreslåede besparelser på special-, skole samt institutionsområdet peger ind i, at man vil se flere inklusionsbørn, og dermed opleve flere børn i dagtilbud og skole som har det svært, hvilket kalder på øget understøttelse fra CFP (pkt. 21, 22, 24, 32, 38).
• Det er ikke en rigtig slutning at et fald i børnetal er ensbetydende med færre indstillinger/mindre arbejde i CFP. De nuværende sager opleves med en tyngde og alvorsgrad, der er væsentlig mere kompleks og krævende end for år tilbage, hvilket også er en afspejling af den ændrede sociodemografi i Nyborg (pkt. 25)
• Hvis man vælger at skære i antallet af medarbejdere i CFP vil konsekvensen blive, at der vil være mindre nærhed i betjeningen af dagtilbud og skole, hvilket i høj grad vanskeliggøre visionen om at udføre en praksisnær indsats (pkt. 25)
• Der har gennem en årrække været en stærk ambition om at arbejde tværfagligt og have diversitet ind i medarbejdergruppen i CFP grundet høj kompleksitet i de respektive sager. En reduktion i antal af medarbejdere vil komplicere en sådan tværfaglig indsats (pkt. 25)
• Det er vigtigt at fastholde medarbejdere, der er uddannet til at operere i, samt insistere på, at bevare et nuanceret fokus fremfor at søge simplifikationen. Selvom ønsket om sidstnævnte ofte er stærkt, når tingene bliver svære og konfliktfyldte. Hvilket f.eks. ses i den øgede tendens til at søge diagnoser
• Som psykologer er vi uddannet til at intervenere på flere niveauer, både på individ-, gruppe- og organisations-niveau, og der er behov for denne helhedsorienterede tilgang, for at lykkedes med at understøtte børn og unges trivsel og udvikling i dagtilbud og skole
• Det er vigtigt at have medarbejdere der uddannet til at indtræde i en særlig rolle, når arbejdsopgaverne omfatter særligt sårbare samtaler eller kalder på konflikthåndtering- og mægling, hvilket bidrager til mere smidige forløb og færre klagesager
• I CFP står vi overfor at ændre vores organisering og ledelsesstruktur, så vi går fra 1 chef og 1 leder af CFP til 1 chef og 2 afdelingsledere (herunder 1 leder af CFP). Vi ser, at de parter som betjenes af CFP (børn og unge, samt deres forældre, pædagoger og lærere) har størst gavn af, at antallet og diversiteten af fagpersoner i CFP bevares, fremfor at opnormere på ledelsesdelen (pkt. 25)

Høringssvar vedrørende pkt. 51: Lukning af Talegruppen/sproggruppen.

Nyborg Kommunes Sproggruppe er et målrettet tilbud til børn i dagtilbudsalderen, der trods indsatser i dagtilbuddet og undervisning varetaget af CFP´ s talehørekonsulenter, fortsat ikke udvikler et alderssvarende sprog. Der kan være tale om manglende udvikling af de basale forudsætninger for kontakt, fokus, turtagning, samspil og kommunikation eller svære specifikke talevanskeligheder. Børnene deltager over 13 uger, 2 gange ugentligt i et gruppeforløb med fokus på deres specifikke udfordringer og en indsats målrettet anvendelsen af nye ord og færdigheder i legeforløb med andre børn i gruppen, i dagtilbuddet og hjemmet. Der er tæt forældreinddragelse.

• En tidlig forebyggende indsats for den sproglige udvikling har stor betydning for barnets videre udvikling. Den nuværende organisering af sproggruppen i høj grad er i overensstemmelse med både international og dansk *) forskningsbaseret viden om, hvad der skaber dokumenterbar effekt i tidlig sproglig indsats. En tidlig intensiv indsats for børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder har stor betydning for hele deres udvikling -også kognitivt, socialt og følelsesmæssigt og dermed også for deres senere sociale, personlige og faglige udvikling i skolen, hvor de sproglige forudsætninger f.eks. har stor betydning for læseindlæringen. En intensiv kortvarig indsats medfører, at disse børn derefter begynder at kunne indgå i almen-dagtilbuddet på en måde, så de netop i langt højere grad af sig selv kan deltage i de kommunikative og sprogligt udviklende fællesskaber og dermed i langt højere grad trives og udvikler sig uden ekstra støtte.
• I spareforslaget lægges op til, at opgaverne efterfølgende skal kunne løses af talehørekonsulenterne i samarbejde med dagtilbuddet. Barnet vil ikke kunne få den samme form for intensiv undervisning flere gange om ugen, da dette vil skulle foregå i dagtilbuddet. Her er der ikke samme mulighed for at kunne involvere pædagoger og forældre til at indgå i en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes med målene gentagne gange i løbet af ugen. Det, at barnet er i en lille tryg gruppe med ligestillede sprogligt udfordrede børn, skaber bedre forudsætninger for at skubbe til den ønskede udvikling.
• Et praksisnært tilbud, hvor tiden bliver brugt sammen med børnene eller i dialog med forældre og pædagoger. Under et forløb er man garanteret, at der altid er en fagperson tæt på barnet i alle sammenhænge i løbet af tiden i sproggruppen. Dette medvirker, at man både får øje på barnets kommunikative udfordringer og kan afhjælpe direkte i de forskellige kontekster, når disse opstår.
• Et tilbud som samtidig opkvalificerer de voksne omkring barnet. Handleplanervedr. den sproglige, kommunikative, personlige og sociale udvikling for det enkelte barn opstilles i tæt samarbejde med forældre og dagtilbud. Indsatsen bliver opkvalificeret vedflere evalueringer af målene under forløbet, og foregår i tæt samarbejde med forældre og dagtilbud, således at de har mulighed for at arbejde videre med børnenes udvikling, undervejs og efter forløbet.
• Et tilbud også for hørehæmmede børn med sproglige vanskeligheder. Før oprettelsen af sproggruppen tilkøbte Nyborg Kommune pladser i en høregruppe i en børnehave i Odense. I sproggruppen har vi derfor mulighed for også at tilbyde et forløb til de hørehæmmede/CI-opererede børn. Disse børn får ofte både generelle og specifikke sproglige vanskeligheder som følge af høretabet og kan derfor have behov for en særlig indsats for udvikling af sproget.
• Vi har fået særlig viden om - og erfaringer med vellykkede korte intensive indsatser som gør, at flere børn inkluderes i almen dagtilbud og senere i almen skoletilbud. Nedlægges tilbuddet, nedlægges også den fortsatte udvikling i viden om- og erfaring med effektive korte indsatser. Indsatser som i dag medfører, at færre børn på sigt har brug for senere længerevarende og ressourcekrævende indsatser.
• Igennem de 11 år, hvor tilbuddet har fungeret stabilt og effektivt har ca. 120 børn gennemført et eller flere forløb i sproggruppen, hvilket er et væsentligt større antal end de 4 børn om året, der fik bevilliget et forløb, dengang man tilkøbte tilbuddet udenbys. Der er fortsat en venteliste på ca. 10 børn til kommende forløb.
• Nedlægges tilbuddet forudser vi, at flere børn ikke opnår tilstrækkelige kompetencer til så tidligt at kunne indgå i udviklende fællesskaber, og at flere derfor ikke vil kunne mestre sprogkravene fagligt og socialt i en 0.klasse.
• Nedlægges tilbuddet kalder en så vidtgående ændring på en grundig drøftelse af, hvordan en effektiv indsats for disse børns videre udvikling skal se ud, og hvordan der så kan sikres en struktur, der kan skabe effektive, tidlige og langtidsholdbare indsatser.

*) [1] Bleses, D., Højen, A., Dale, P. S., & Justice, L. M. (2018). Effectiveness of a large-scale language and preliteracy intervention for preschoolers at risk: A randomized controlled trial. Journal of Child Psychology and Psychiatry