41. Distrikt Egevang, Sygeplejen
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
Vi har med stor bekymring læst sparekataloget og læst høringen om besparelser på sygeplejen.
Vi ønsker med nedenstående at melde tilbage med et høringssvar og dertil give et overblik og synliggøre, hvilke ydelser, vi også bruger tid på. Ydelser der ikke fremstår af den daglige køreliste.
- Vi har mange møder herunder daglig triagering og tværfaglige møder, som ikke tæller med i den samlet A til A tid.
- Vi pakker dagligt sårplejeprodukter og øvrige varer til borgerne
- Vi gennemgår akuttasker, spritter af og fylder taskerne op med de ting, som vi har brugt i løbet af dagen.
- Vi skifter batterier på apparaterne.
- Vi har løbende e-learning, som der også skal findes tid til.
- Vi modtager dagligt mails med nyhedsbreve, nye procedure og opdateringer på myMed Cards, som der skal gennemlæses, og vi skal forholde os til, samt videregive til SSH/SSA.
Så ser man overordnet på vores dagligdag, så er vi på arbejde i 8 timer.
- Vi skal have 4.5 time A til A tid.
- Vi har 1- 2 timers fast læsning dagligt pr liste, (vi er til rådighed for indkomne medcom, fmk og opgaver fra kollegaer. indtil 14.45 som dagvagt.)
- Vi læser ligeledes om der har været et fald de sidste 24 timer i distriktet, hvis dette er tilfældet, så skal borger tilses. og have målt værdier samt evt. udfyldelse af faldudredning. Dette kan tage helt op til 1 time, da der er meget dokumentation i dette.
- Så er vi samlet oppe på 5,5-6.5 timer pr. liste.
- Vi har triage møder hver dag, foruden om fredagen, dette tager cirka 0,5 - 1 time inkl. dokumentation, administrative opgaver relateret hertil og log in på skærm.
- Så har vi frokost dgl. på 30 min. - hvor vi også er til rådighed.
- Så er vi samlet på 6,5- 7,5 timers arbejde.
- Dagligt læsning af mails, samt opdateringer på MyMedCards, evt. deling af ny viden fra vidensansvarlig, og morgenmøder. 10-15 min.
- fylde akuttaske op efter brug, spritte brugt materiale af, spritte bil af, spritte kontorbord samt tastatur af samt pakke produkter til borgere. 10-15 min.
Dvs. at i et distrikt med 2 sygeplejersker på vagt, så har den ene kollega 0 minutter og den anden kollega har 1 time til transport mellem borgerne, (som i et landdistrikt, godt kan bo langt fra hinanden), varetage akutte opgaver, telefonopkald og måske et toiletbesøg.
Derudover dækker vi hinanden på tværs af hele kommunen. Det betyder, hvis der er sygdom/ferie i et distrikt, så er der et eller flere andre distrikter, der skal hjælpe.
Ved jeres forslag til vores besparelse vil det betyde, at vi ikke længere er nok til at kunne hjælpe hinanden eller vores borgere.
