185. Fælles høringssvar fra alle skolebestyrelser i Nyborg kommune

Høringssvar vedrørende budget 2026 og forslag til effektiviseringer og besparelser på folkeskoleområdet i Nyborg Kommune

Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af et fælles møde mellem skolebestyrelserne ved Birkhovedskolen, Danehofskolen, Vibeskolen, 4kløver Skole og Børnehus samt Nybroen Skole og Børnehus.

Vi afgiver høringssvaret samlet og i fællesskab, fordi de foreslåede beslutninger ikke alene påvirker den enkelte skole, men retningen for hele folkeskoleområdet i Nyborg Kommune.

Vi anerkender fuldt ud, at Nyborg Kommune står i en økonomisk situation, der kræver prioriteringer og ansvarlige beslutninger. Det er nødvendigt at skabe balance i budgettet. Samtidig er det afgørende, at de valg, der træffes, sker på et oplyst og principielt grundlag – og med klarhed over, hvilken folkeskole man politisk ønsker at stå på mål for fremadrettet. Derfor ønsker vi ikke blot at kommentere enkelte spareforslag isoleret. Vi ønsker at rejse det overordnede spørgsmål:

Hvilken folkeskole ønsker Byrådet, at Nyborg Kommune skal have – både i de kommende år og på længere sigt?

De konkrete forslag og deres samlede betydning

I det fremlagte sparekatalog indgår en række forslag, som direkte eller indirekte påvirker folkeskolens rammer og vilkår. Herunder blandt andet:

Rammebesparelsen på almen på kr. 2000,- pr. elev

• Rammebesparelsen på specialskoleområdet på kr. 7000,-pr. elev

- Undladelse af udmøntning af DUT-midlerne

- Rammebesparelse på 10. klasse

- Ophør af tilskud til støttetimer 10. klasse.

- Nedlæggelse af ungeråd og ungdomshus

- Ophør af gratis bind og tamponer

Hver for sig kan disse forslag fremstå som justeringer eller tekniske prioriteringer. Samlet set ændrer de imidlertid forudsætningerne for at drive folkeskole i Nyborg Kommune.

Når der indføres en rammebesparelse på. 2.000 kr. pr. elev på almenområdet og hertil 7000 kr. pr. elev på specialområdet, er der ikke tale om en administrativ justering. Der er tale om en direkte reduktion af det økonomiske råderum i undervisningen. Midlerne omsættes i praksis til færre timer, mindre mulighed for differentiering, mindre fleksibilitet og mindre lokal handlefrihed.

Dette rammer proportionalt – uanset elevsammensætning, inklusionsopgave og socioøkonomiske forhold. Når dette samtidig kombineres med reduktion i 10. klasse og ophør af støttetimer, påvirkes især de elever, som har behov for ekstra støtte eller et ekstra år for at komme godt videre i uddannelsessystemet. Når Ungeråd og Ungdomshus foreslås nedlagt , reduceres samtidig unges muligheder for demokratisk deltagelse og social forankring i kommunen. Disse elementer kan ikke vurderes isoleret. De må vurderes samlet – og i lyset af den ønskede retning for folkeskolen.

Undladelse af udmøntning af DUT-midler – et bevidst politisk valg

Et særligt væsentligt punkt i sparekataloget er forslaget om at undlade at udmønte regeringens DUT-midler vedrørende folkeskolens kvalitetsprogram .

DUT-princippet indebærer, at kommunerne kompenseres økonomisk, når staten pålægger nye eller udvidede opgaver. Disse midler er ikke juridisk øremærkede, men de er beregnet og forudsat til at understøtte netop de opgaver, reformen eller lovgivningen indeholder. Det er korrekt, at kommunalbestyrelsen formelt kan disponere over midlerne. Men når man vælger ikke at udmønte dem til skolerne, ændres forudsætningerne for det kvalitetsløft, de var tiltænkt. Kvalitetsprogrammet for folkeskolen har blandt andet til formål at styrke:

• faglig undervisning
• undervisningsdifferentiering
• trivsel og læringsmiljø
• understøttelse af elever med særlige behov

Hvis DUT-midlerne ikke udmøntes, betyder det i praksis:

• at skolerne ikke får det økonomiske grundlag, reformens ambitioner bygger på
• at forventningerne består, men finansieringen reduceres
• at nye krav skal løses inden for eksisterende eller reducerede budgetter
• at skoleledelser og medarbejdere får mindre handlerum

Når dette kombineres med en anseelig rammebesparelse pr. elev, betyder det, at skolerne både mister de ressourcer som er politisk tiltænkt at skulle medfinansiere det lovhjemlede kvalitetsløft og samtidig får reduceret deres basisramme.

Behovet for en principiel politisk afklaring

Folkeskolen er en kerneopgave. Den er fundamentet under kommunens fremtid, bosætning og sammenhængskraft. Den skal kunne rumme både faglig udvikling og social trivsel.

Skoleledelser, medarbejdere og bestyrelser oplever allerede i dag stigende kompleksitet, stigende dokumentationskrav og en voksende inklusionsopgave.

Derfor er det afgørende, at der skabes:

• klare og stabile rammer
• økonomisk forudsigelighed
• politisk gennemsigtighed i prioriteringer
• ro til at arbejde langsigtet

Vi efterlyser derfor en samlet politisk stillingtagen til:

• hvilket serviceniveau Byrådet ønsker på folkeskoleområdet
• hvordan kvalitetsambitioner finansieres
• hvordan elever med særlige behov fortsat sikres støtte

hvordan der skabes stabilitet frem for årlige justeringer.

Opfordring til dialog før endelige beslutninger

Vi finder det afgørende, at de beslutninger, der træffes om besparelser og prioriteringer på folkeskoleområdet, sker på baggrund af en reel og inddragende dialog.

Vi opfordrer derfor Byrådet til at indbyde til et fælles dialogmøde med:

• Byrådet
• Skolebestyrelserne
• Skoleledelserne
• Medarbejderrepræsentanter

Formålet skal være at skabe fælles afklaring om ambitioner, retning og prioriteringer – og at drøfte, hvordan den bedst mulige folkeskole i Nyborg Kommune sikres fremadrettet.

Vi finder det særdeles vigtigt, at dette møde afholdes inden der træffes endelige beslutninger om besparelser og forringelser på folkeskoleområdet i Nyborg Kommune.

Beslutninger af denne karakter bør ikke træffes uden forudgående dialog med de aktører, der hver dag omsætter beslutningerne til praksis.

Forslag om nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg

Som led i en mere struktureret og langsigtet proces foreslår vi, at Byrådet nedsætter et udvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4 med fokus på udvikling og sikring af social trivsel og faglig kvalitet i folkeskolen i Nyborg Kommune. Et sådant udvalg kan samle:

• politiske repræsentanter
• skoleledelser
• medarbejdere
• skolebestyrelser

samt eventuelt ekstern faglig ekspertise.

Formålet bør være at skabe en bæredygtig og bredt forankret strategi for folkeskolens udvikling, hvor både økonomi, trivsel og faglig kvalitet indgår som integrerede elementer.

Afsluttende bemærkninger

Folkeskolen er ikke alene en budgetpost. Den er et fællesskab og et fundament.

Skolerne har brug for stabile rammer. Medarbejderne har brug for forudsigelighed.

Børnene har brug for ro til at lære og trives. Forældrene har brug for tillid til, at der findes en langsigtet plan.

Vi efterlyser derfor ikke alene justeringer i sparkataloget. Vi efterlyser en politisk retning – og en proces, der sikrer, at beslutninger om besparelser og prioriteringer sker på et oplyst og dialogbaseret grundlag.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelserne ved

Birkhovedskolen

Danehofskolen

Vibeskolen

4kløver Skole og Børnehus

Nybroen Skole og Børnehus