29. Fællesrådet på Svanedammens Plejehjem
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
kære Politikere
Det er med en bekymring for os, som arbejder på Svanedammens Plejehjem og pårørende at jeg sender dette høringsvar til jer, det er ved at være et stort problem.
Det er vores bekymring at efter at kommunen har taget den store p-plads ved Bredahlsgade til alle deres el biler er der ingen pladser til dem som kommer på arbejde på plejehjemmet og pårørende har ikke nogen steder at parkerer deres biler, der er også dem som kommer på arbejde på cykler, da cykelskuret er blevet lavet om til ladeplads til elcykler.
Det kunne være en god ide at p-pladserne ved Svanedammens Plejehjem at der ikke stod at det var en offentlig p-plads, desuden har vi 2 pladser til pårørende det er ikke meget når vi har 48 beboere i hele huset.
På gaderne Wørishøffersgade og Bredahlsgade holder der så mange biler på begge sider så det er svært at komme igennem med en lastbil. Vi ved at nogle som kommer til Plejehjemmet med vare eller vores uniformer holder på Svanedamsgade for den anden vej er umulig at komme ind og ud fra på grund af alle de biler som holder i gaderne, på den en side af Svanedamsgade holder der også mange biler, som nogle gange gør at beboerne på den side sætter sedler i front ruden fordi vi holder der.
Vi ved godt at i siger vi kan holde ved Banegården men der er heller ikke nogle pladser da mange er begyndt at pendle hver dag.
Vi håber at i vil tage stilling til problemet. Vi ved at i bekendt med problemet og håber i tager os alvorligt.
Vi er åbne for en dialog med hvad der kunne gøres for at personalet og pårørende kunne blive glade.
Med venlig hilsen
Fra Fællesrådet på Svanedammens Plejehjem
skrevet af
Ingrid Henneberg SSH på Svanedammens Plejehjem og med i fællesrådet
