128. Forældrebestyrelsen i Skovparkens Børnehus
Fra "Økonomisk handleplan 2026"
Gå til projektet
Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Skovparkens Børnehus i Nyborg Kommune.
Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke en samlet og alvorlig bekymring over de varslede ændringer og besparelser på dagtilbudsområdet. Vi vurderer, at besparelserne vil få betydelige konsekvenser for børns trivsel og udvikling, medarbejdernes arbejdsvilkår og kommunens langsigtede udvikling.
Nyborg Kommunes ambition er at styrke fællesskaberne, tilbyde høj faglig kvalitet og bæredygtige dagtilbud samt et tæt tværfagligt samarbejde. Alt dette for at styrke og understøtte kommunens ambitioner om at være en kommune, man vælger til.
Visionerne for Dagtilbuds- og Skolepolitikken er: ”Børn og unge i dagtilbud og skole skal understøttes i at være livsduelige mennesker.” (Nyborg Kommune, Dagtilbuds- og Skolepolitik 2019-2023). Dette ønsker man skal ske gennem samarbejde mellem forældre, personale og leder; “Fra barnets første møde med dagpleje eller daginstitution til det sidste farvel til folkeskolen ønsker vi, at der er en tydelig rød tråd i værdier, indsatser og tilbud.”
Visionen og intentionen taler sit tydelige sprog; Dagtilbuddene skal være fundamentet for børns trivsel og muligheder fremadrettet. Men det kræver mod og investering, hvis man vil opnå dette. Mod til at turde gå det ekstra skridt, og investere i den fremtid alle børn fortjener muligheden for at få.
Med kommunens høje socioøkonomiske indeks er der i forvejen relativt høje udgiftsbehov ift. socioøkonomiske rammevilkår, og flere familier kan have udfordringer og dermed behov for tidlig, målrettet og koordineret indsats i dagtilbuddene. Den støtte skal de have mulighed for at få, så tidligt som muligt.
Nationale analyser viser desuden, at andelen af børn i relativ fattigdom i Nyborg Kommune udgør ca. 5.3%. Dette repræsenterer en betydelig gruppe familier, hvor en tidlig indsats og støtte i dagtilbuddene kan have afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling.
Vi har valgt at fokusere på nedenstående punkter i vores høringssvar til kommunens økonomiske handleplan.
Høringspunkt nr. 46: Områdeledelse i dagtilbud
Ifølge professor og forfatter indenfor ledelse og organisation Henry Mintzberg, er personorienteret ledelse typisk særligt vigtigt i mindre organisationer, hvor opgaveløsningen er præget af en 'simpel struktur' (Mintzberg 2024). Således har lederen et overordnet kendskab til og kan tale med om arbejdsopgaverne. Vælger man områdeledelse, vil man miste det overordnede kendskab, og i stedet risikere daglige ledere, som hverken er rigtig leder eller almen medarbejder, fordi de skal dele deres opmærksomhed og faglighed 50/50.
Relationer til forældre, kendskab til medarbejderes trivsel og nærvær med børnene vil blive spredt ud i tyndere og tyndere lag. Ingen kan være flere steder på samme tid, og få samme gode kvalitet alle steder.
Forslaget om områdeledelse, hvor ledelsen flyttes længere væk fra den daglige praksis, risikerer at svække fundamentet for at løse kerneopgaven.
• Længere beslutningsgange
• Mindre kontakt mellem ledelse og praksis
• Mindre mulighed for lokal vurdering og hurtig handling
Halveret ledelsestid for den daglige leder giver dårligere pædagogisk ledelse:
• Risiko for brandslukningsledelse
• Mindre tid til faglig sparring og kvalitetssikring
• Øget personaleomsætning
Alt dette har store konsekvenser for vores børns trivsel og udvikling:
• Øget pres på personalet → øget sygefravær → flere vikarer → lavere pædagogisk kvalitet for børnenes læring og udvikling
• Øget personaleomsætning → mindre kontinuitet i børnenes hverdag
• Mindre nærvær overfor børnene → utryghed og manglende omsorg → mistrivsel
Således en tydelig forringelse af kvaliteten i vores dagtilbud, som blot skubber omkostningerne til andre områder:
• PPR
• Familieafdelingen
• Skoleområdet
Indførsel af områdeledelse vil således ikke bidrage til en besparelse, men blot en merudgift på længere sigt. Netop dette har andre kommuner erfaring med, og har derfor været nødt til at afvikle områdeledelsen igen. Skal vi begå de samme fejl i stedet for at lære noget af andres erfaringer?
Nærværende, stabil ledelse og stærke pædagogiske ressourcer er ikke en luksus, men en nødvendig investering. Det er ikke noget, kommunen bør spare væk, da det kan føre til ulighed mellem dagtilbud og forringet kvalitet for de børn, der er mest sårbare, og har allermest brug for støtte.
Høringspunkt nr. 49: Lukke Tårnborg
At lukke Tårnborg vil skabe betydelige udfordringer. Børn skal ikke bare fordeles, men presses ind i institutioner, der allerede oplever et stigende pres på både personale og fysiske rammer, og kvaliteten i hverdagen bliver forringet. Større børnegrupper og mindre plads giver ikke nærvær, ro og fordybelse - det skaber uro, dårligere indeklima og pressede pædagoger og børn. Dermed vil det relationsarbejde, som kommunens politik så fint fremhæver, gå tabt, og mistilliden fra forældrene til kommunen vil vokse. Personalet vil få et øget arbejdspres og mindre overskud til kerneopgaven, nemlig at skabe trivsel og udvikling for vores børn gennem et trygt læringsmiljø.
Samtidig kan en nedlæggelse af eksisterende kapacitet på kort sigt virke økonomisk, men på længere sigt føre til dyrere nybyggeri, hvis børnetallet stiger, som jo netop er kommunens ønske.
Høringspunkt nr. 40: Reduceret fritvalg på dagtilbud 0-2-årige
Forslaget om at ændre balancen mellem dagpleje og vuggestue, således at vuggestuer fremover skal fungere som buffer, og at forældre først tilbydes vuggestue, når dagplejen er fuld, vil i praksis betyde, at nogle forældre ikke længere vil have reelt frit valg mellem dagpleje og vuggestue.
Man må gå ud fra, at forældre vælger pasningstilbud ud fra deres værdier, deres kendskab til eget barn og barnets behov for tryghed og tilknytning. Nogle børn trives bedst i små, hjemlige rammer; andre i større børnefællesskaber. At blive tvunget ind i et tilbud, som ikke er førstevalg, kan skabe unødigt pres i hjemmet og svække oplevelsen af tillid mellem forældre og kommune.
Vi stiller desuden spørgsmålstegn ved, om det ikke udfordrer Dagtilbudslovens punkt 3.4. Ret til at ønske plads og stå på venteliste (§ 27 c), hvori det pointeres at “Forældrenes ret til at ønske plads og komme på venteliste til et dagtilbud gælder én gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og én gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 3 år og frem til skolestart.”. Dette er vedtaget ved lov, netop fordi: “Formålet med de nye regler er at forbedre forældres mulighed for at få det dagtilbud, de ønsker.” Manglende valgfrihed kan påvirke samarbejdet, kommunikationen og forældrenes tilknytning til institutionen. Det kan også betyde, at personaleressourcer bruges på utilfredshed og omplaceringer frem for på kerneopgaven - relationen til barnet.
Høringspunkt nr. 25 + 51/52: Center for Fællesskabende Pædagogik, demografiregulering samt Lukning af Talegruppen/Sproggruppen. Sproggruppen varetager pt. indsatser som styrker børns sproglige udvikling gennem:
• Sprogvurderinger, eller støtte til dagplejere/pædagogisk personale i at udføre dem.
• Vejledning i systematisk sprogarbejde i hverdagen.
• Forløb særligt tilrettelagt for de børn, der har behov for ekstra støtte.
Tidlig indsats i at støtte børnenes sproglige udvikling, styrker børnenes deltagelse i nye fællesskaber, fremmer sociale relationer og dermed generelt trivsel. Vælger kommunen at skære i den tidlige indsats, begrænses børns muligheder for at indgå i fællesskaber senere. Dette påvirker selvværd og gør det sværere at leve op til de forventninger om sproglig og faglig deltagelse, når børnene starter i skole.
Samtidig er sproggruppen central i det tværfaglige samarbejde, der er mellem dagtilbud, skole og støttefunktioner som fx. CFP. Nedlægger man sproggruppen, øges presset på CFP, der i forvejen står overfor nedlæggelse af en stilling. Dermed reduceres kapaciteten i samarbejdet, og muligheden for en tidlig og koordineret indsats bliver svækket.
De børn, der har brug for ekstra støtte til den sproglige udvikling, vil få ringere hjælp, og vil potentielt ende med at være dårligere stillet ved skolestart. Det skaber ulighed og har langsigtede konsekvenser for børnenes trivsel, læring og deltagelse. Alle børn skal have lige muligheder for at få (hjælp til) en god start!
Kommunen som ressource. Ikke kun en foranstaltning!
Nyborg Kommune vil gerne vækste og tiltrække (kommende) børnefamilier. Dagtilbuddene skal være en social ressource og en forebyggende kraft, ikke en budgetpost. Et stærkt og værdibaseret dagtilbudsområde styrker tilliden til hele den kommunale børne- og uddannelseskæde. Når kvaliteten i dagtilbuddene opleves som høj, når der er tryghed og godt samarbejde, øges sandsynligheden for at forældre vælger kommunen, og den kommunale folkeskole til. Ressourcestærke familier vælger kommune ud fra kvaliteten i børne-, dag- og skoletilbud.
Hvis Nyborg Kommunes vision om at skabe og sikre livsduelige mennesker skal realiseres, begynder indsatsen i dagtilbuddene. Svækkes kvaliteten i de almene tilbud vil tilflyttere søge til andre kommuner, og man risikerer at tilbageflyttere ikke vender “hjem” igen.
Vores børn er ikke tal i et excel-ark, eller budgetposter, man kan spare væk. De er små individer, hvis tryghed, dannelse og udvikling er afhængig af de faglige kompetencer og ressourcer der er i dagtilbuddene. Vores børn er Nyborg Kommunes fremtid. Fremtidige borgere, der forhåbentligt vælger kommunen til. Giv ikke vores børn grund til at vælge Nyborg fra i fremtiden.
Spørgsmålet er, om Nyborg Kommune vil udvikles eller afvikles?
Kilder
Mintzberg, H. (2024) Four Forms That Fit Most Organizations. California management review, 62(2), 30–43.
https://www.lederliv.dk/artikel/ledelse-i-dagtilbud
• Dagtilbuds- og skolepolitik
• Børne- og ungepolitik