47. Fremtidens dagtilbud og folkeskole – en mulighed for at samle Nyborg Kommune

Høringssvar fra Tårup Landsbyråd

Fremtidens dagtilbud og folkeskole – en mulighed for at samle Nyborg Kommune

Tårup Landsbyråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til Nyborg Kommunes arbejde med Fremtidens dagtilbud og folkeskole.

Vi vil indledningsvis slå fast:

Tårup Landsbyråd støtter Scenarie C – samling af indskolingen.

Men vores opbakning til Scenarie C skal forstås som mere end et ønske om en bestemt placering af elever.

Vi ser Scenarie C som en mulighed for, at Nyborg Kommune kan begynde at udvikle en ny og mere langsigtet skolestruktur for hele kommunen.

En skolestruktur, der:

• tager udgangspunkt i børnenes trivsel og faglighed,
• bruger kommunens eksisterende bygninger og lokalmiljøer klogt,
• understøtter både byer og landsbyer,
• tænker skole, dagtilbud og bosætning sammen,
• og først og fremmest samler Nyborg Kommune frem for at splitte den i land og by.

Vi bør tænke større end de enkelte skoler

Den aktuelle debat risikerer let at komme til at handle om, hvilken skole der skal lukke, hvor børnene skal flyttes hen, og hvor mange penge der kan spares.

Det er forståeligt. Kommunen står over for en betydelig økonomisk og demografisk udfordring.

Men vi mener, at Nyborg Kommune bør stille et større spørgsmål:

Hvordan skaber vi stærke skoler for alle kommunens børn – og samtidig en kommune, som flere børnefamilier får lyst til at flytte til?

Det er to sider af samme sag.

Nyborg Kommune står over for en markant ændring i befolkningens alderssammensætning med færre børn og flere ældre. Det betyder, at kommunen skal tilpasse sin kapacitet, men det betyder også, at vi må være ambitiøse om at skabe rammer, der kan tiltrække nye familier.

Vi skal ikke kun tilpasse os udviklingen. Vi skal også være med til at påvirke den.

En stærk skole er en del af kommunens bosætningspolitik

Når en familie overvejer at flytte til en kommune, handler valget ikke alene om boligpris og afstand til arbejde.

Familier ser også på:

• dagtilbud,
• skole,
• tryghed,
• natur,
• fritidsliv,
• transport,
• fællesskaber,
• boligudbud,
• og mulighederne for at skabe et godt familieliv.

Derfor mener vi, at skolepolitik også er bosætningspolitik.

En kommune, der ønsker at tiltrække børnefamilier, skal kunne tilbyde stærke og forskellige lokale miljøer.

Det gælder både i Nyborg, Ørbæk, Ullerslev, Aunslev, Frørup og Tårup.

Land og by skal være hinandens styrker

Nyborg Kommune er heldigvis ikke ens.

Vi har Nyborg som hovedby.

Vi har Ørbæk og Ullerslev som centerbyer.

Og vi har en lang række større og mindre landsbyer – herunder Aunslev, Frørup og Tårup.

Det er en styrke.

Vi mener ikke, at en stærk kommune nødvendigvis er en kommune, hvor alle områder skal have det samme.

Tværtimod.

En familie kan ønske at bo midt i Nyborg.

En anden kan foretrække Ørbæk eller Ullerslev.

En tredje Aunslev.

En fjerde Frørup.

En femte Tårup.

Det er ikke et problem. Det er et tilbud.

Vi skal derfor ikke gøre land og by til konkurrenter.

Vi skal gøre dem til gensidigt afhængige dele af den samme kommune.

Derfor støtter vi Scenarie C

Vi ser en særlig mulighed i Scenarie C.

Modellen giver mulighed for at fastholde de eksisterende skolematrikler og samtidig tænke deres funktioner på en ny måde.

Det er efter vores opfattelse interessant, fordi modellen ikke blot siger:

"Der er for få børn – derfor lukker vi."

Den åbner i stedet for spørgsmålet:

"Vi har forskellige skolematrikler – hvordan kan vi organisere dem bedre?"

Det er en vigtig forskel.

Scenarie C kan dermed blive begyndelsen på en model, hvor de forskellige skoler og matrikler får tydelige og stærke funktioner i en samlet kommunal skolestruktur.

Frørup kan blive et stærkt indskolingsmiljø

Hvis Scenarie C vælges, mener vi, at kommunen skal have en klar ambition for Frørup.

Frørup skal ikke blot være en matrikel, hvor børnene placeres, fordi der er plads.

Frørup skal være et attraktivt og fagligt stærkt indskolingsmiljø.

Det skal være et sted, hvor de yngste børn oplever:

• stærke fællesskaber,
• tryghed,
• nærvær,
• faglighed,
• gode læringsmiljøer,
• tæt samarbejde mellem skole og SFO,
• og en god overgang fra dagtilbud til skole.

Nyborg Kommune beskriver selv Frørup som et lokalsamfund med et trygt, genkendeligt og mindre fællesskab omkring skole og dagtilbud.

Det er kvaliteter, som bør udvikles og bringes i spil i en fremtidig indskoling.

Aunslev skal tænkes med

Vi ønsker samtidig at understrege, at Aunslev skal være en central del af den videre diskussion.

Scenarie C giver mulighed for at fastholde Aunslev som en del af kommunens skoleinfrastruktur og give matriklen en tydelig funktion som indskolingsmiljø.

Det er vigtigt.

Kommunen bør ikke kun spørge:

"Hvor mange elever kan vi samle?"

Den bør også spørge:

"Hvordan kan vi bruge de bygninger og lokalsamfund, vi allerede har, bedst muligt?"

Aunslev og Frørup kan blive eksempler på, hvordan mindre lokalsamfund kan bidrage til en moderne og bæredygtig skolestruktur.

Vi forstår godt forældrene i Ørbæk

Vi vil samtidig gerne anerkende den bekymring, som forældre i Ørbæk naturligt kan have:

Hvorfor skal mit barn transporteres til Frørup, når vi har en skole i Ørbæk?

Det er et legitimt spørgsmål.

Transport betyder noget i en børnefamilies hverdag.

Derfor mener vi heller ikke, at kommunen skal forsøge at tale denne bekymring væk.

Tværtimod.

Kommunen skal kunne svare på, hvad børnene får til gengæld.

Hvis et barn skal transporteres fra Ørbæk til Frørup, skal der være en tydelig pædagogisk og faglig begrundelse.

Der skal være en gevinst i form af eksempelvis:

• stærkere årgangsfællesskaber,
• bedre mulighed for at skabe robuste faglige miljøer,
• gode læringsmiljøer,
• tættere sammenhæng mellem skole og SFO,
• bedre overgang fra dagtilbud til skole,
• og et stærkt fællesskab omkring de yngste børn.

Transporten må ikke være formålet.

Den skal være midlet til en bedre organisering af skolen.

Vi mener samtidig, at forældrene i Ørbæk skal inviteres aktivt med i udviklingen af den konkrete model, så deres bekymringer og erfaringer bliver en del af løsningen.

Ørbæk skal ikke bare "have plads"

Tilsvarende mener vi, at kommunen skal være meget grundig, hvis elever samles på Ørbæk-matriklen fra 4. klasse og frem.

Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at der er et vist antal kvadratmeter til rådighed.

Kommunen bør dokumentere:

• elevtal pr. årgang,
• antal klasser,
• klasselokalernes størrelse,
• grupperum,
• faglokaler,
• SFO-kapacitet,
• personalefaciliteter,
• specialpædagogiske faciliteter,
• udearealer,
• trafikforhold,
• cykelparkering,
• af- og påstigningsforhold,
• skolebusser,
• og eventuelle nødvendige anlægsinvesteringer.

Det bør være et grundlæggende princip:

En ny skolestruktur må ikke alene være økonomisk mulig. Den skal også være pædagogisk, fysisk og trafiksikker mulig.

Vi skal investere, hvis vi vælger en ny struktur

Det samme gælder Frørup.

Hvis kommunen vælger at gøre Frørup til et centralt indskolingsmiljø, skal de nødvendige investeringer følge med.

Det gælder blandt andet trafiksikkerhed og forholdene omkring skole og dagtilbud.

Det skal være trygt for de yngste børn at ankomme til skolen – uanset om de kommer til fods, på cykel, med bus eller bliver afleveret i bil.

Scenarie C bør derfor ledsages af en konkret investeringsplan for Frørup.

Landsbyskolen er også en del af landsbyens udvikling

Vi mener, at skolen skal ses i en bredere sammenhæng.

En skole er ikke bare et sted, hvor undervisningen foregår.

Den er også:

• et samlingspunkt,
• et sted hvor familier møder hinanden,
• en del af lokal identitet,
• en drivkraft for frivillighed,
• og et vigtigt signal til potentielle tilflyttere.

Det betyder ikke, at enhver lille skole nødvendigvis skal bevares uændret.

Men det betyder, at skolens betydning for lokalsamfundet skal indgå i beslutningen.

Tårup, Frørup og Aunslev er en del af kommunens fremtid

For Tårup Landsbyråd er det vigtigt at sige dette tydeligt:

Tårup er ikke periferien af Nyborg Kommune.

Det samme gælder Frørup og Aunslev.

Vi er en del af kommunen.

Og når kommunen skal tiltrække nye borgere, er det netop nogle af de kvaliteter, der findes i landsbyerne, som kan gøre kommunen attraktiv:

• natur,
• plads,
• fællesskab,
• tryghed,
• lokale initiativer,
• nærhed,
• og mulighed for et andet familieliv end i de større byer.

Det bør kommunen være stolt af og bruge aktivt i sin bosætningsstrategi.

Den demografiske udfordring skal ikke kun håndteres – den skal påvirkes

Nyborg Kommune står med en reel demografisk udfordring.

Kommunens prognose viser, at antallet af børn i skolealderen forventes at falde, mens antallet af ældre stiger.

Det betyder, at kommunen skal gøre to ting samtidig:

Tilpasse kapaciteten.

Og:

Skabe grundlaget for fremtidig vækst.

Vi mener, at skolestrukturen skal bidrage til begge dele.

En skolelukning kan måske på kort sigt reducere nogle udgifter.

Men på lang sigt skal vi også stille spørgsmålet:

Hvilken betydning har vores skolestruktur for kommunens mulighed for at tiltrække de børnefamilier, som skal være med til at finansiere og udvikle fremtidens velfærdssamfund?

En samlet struktur for alle børn

Når vi taler om en samlet udviklingsproces for fremtidens skolestruktur, mener vi naturligvis også, at det specialiserede skole- og dagtilbudsområde skal tænkes med.

Det handler om at skabe sammenhæng, kvalitet og de bedst mulige rammer for alle kommunens børn – også børn med behov for særlige tilbud og støtte.

Vi går ikke ind i de konkrete løsninger på det specialiserede område i dette høringssvar, men mener, at området naturligt må indgå, når kommunen skal udvikle en langsigtet og bæredygtig struktur for dagtilbud og skole.

En invitation til Skole- og Dagtilbudsudvalget

Tårup Landsbyråd vil gerne rette en særlig invitation til Skole- og Dagtilbudsudvalget og udvalgsformand Suzette Frovin.

Vi mener, at udvalget står med en vanskelig opgave.

Men også med en historisk mulighed.

Nyborg Kommune har valgt at bruge længere tid på arbejdet med Fremtidens folkeskole for at kvalificere beslutningsgrundlaget.

Det hilser vi velkommen.

Men vi håber, at den ekstra tid bliver brugt til mere end at vælge mellem de fremlagte scenarier.

Vi håber, at kommunen vil turde invitere hele kommunen ind i en fælles udviklingsproces om fremtidens skolestruktur.

Lad os udvikle skolestrukturen sammen

Vi foreslår derfor en proces, hvor kommunen inviterer:

• forældre,
• elever,
• lærere,
• pædagoger,
• skoleledelser,
• skolebestyrelser,
• dagtilbud,
• lokalråd,
• landsbyråd,
• forvaltning,
• og politikere

til sammen at udvikle en skolestruktur med et 10-15-årigt perspektiv.

Ikke en struktur, der kun tager udgangspunkt i næste års budget.

Men en struktur, der svarer på:

Hvordan vil vi gerne have, at Nyborg Kommune ser ud i 2035 og 2040?

Fra "hvilken skole skal lukkes?" til "hvilken kommune vil vi være?"

Vi mener, at hele diskussionen bør ændre karakter.

Fra:

Hvilken skole skal vi lukke?

Til:

Hvordan skaber vi stærke skoler for alle kommunens børn og den mest attraktive kommune for familierne?

Fra:

Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen i morgen?

Til:

Hvordan skaber vi en bæredygtig kommune på lang sigt?

Fra:

Land eller by?

Til:

Hvordan får land og by hinanden til at lykkes?

Tårup Landsbyråds forslag til den videre proces

Tårup Landsbyråd foreslår konkret, at Nyborg Kommune:

1. Vælger Scenarie C som udgangspunkt

Vi mener, at Scenarie C er det bedste af de fremlagte scenarier, fordi modellen giver mulighed for at udvikle stærke indskolingsmiljøer i både Frørup og Aunslev.

2. Udarbejder en samlet kapacitetsplan

For Frørup, Ørbæk, Aunslev og Ullerslev – med elevtal, lokaler, SFO, faglokaler, trafik og anlægsbehov.

3. Udarbejder en pædagogisk plan for Scenarie C

Det skal dokumenteres, hvordan modellen forventes at styrke faglighed, trivsel og fællesskab.

4. Involverer forældrene i Ørbæk

Forældrene skal være med til at udvikle løsningen på transportspørgsmålet og de tilbud, børnene møder i Frørup.

5. Udarbejder en investeringsplan for Frørup og Aunslev

Hvis matriklerne skal have nye funktioner, skal de nødvendige fysiske investeringer følge med.

6. Kobler skolestrukturen til bosætningsstrategien

Kommunen bør konkret undersøge, hvordan skole og dagtilbud påvirker mulighederne for at tiltrække børnefamilier.

7. Medtænker det specialiserede skole- og dagtilbudsområde

Den samlede struktur skal sikre sammenhæng og gode tilbud for alle kommunens børn.

8. Udarbejder en samlet skolevision for hele kommunen

En vision, der omfatter Nyborg, Ørbæk, Ullerslev, Frørup, Aunslev, Tårup og kommunens øvrige lokalsamfund.

9. Etablerer en permanent dialog med lokalsamfundene

Landsbyråd og lokalråd bør ikke kun høres, når en skole er truet. De bør være med til at udvikle kommunens fremtid.

Tårup Landsbyråds konklusion

Tårup Landsbyråd støtter Scenarie C – samling af indskolingen.

Men vi støtter først og fremmest en tankegang, hvor Nyborg Kommune tør tænke længere end den aktuelle besparelsesdiskussion.

Vi tror på:

stærke skoler i Nyborg,

stærke skoler i Ørbæk og Ullerslev,

stærke indskolingsmiljøer i Frørup og Aunslev,

stærke dagtilbud,

stærke landsbyer,

og dermed en stærk samlet kommune.

Vi tror ikke på, at land og by skal konkurrere om, hvem der skal have lov til at eksistere.

Vi tror på, at de skal supplere hinanden.

Vi tror på, at Frørup og Aunslev kan være en del af løsningen.

Vi tror på, at Ørbæk og Ullerslev kan være stærke lokale centre.

Vi tror på, at Nyborg by skal have stærke skoler, der fortsat kan være et attraktivt tilbud til kommunens familier.

Vi tror på, at Tårup og de øvrige landsbyer kan bidrage til kommunens attraktivitet.

Og vi tror på, at Nyborg Kommune har mulighed for at vende den demografiske udfordring til en anledning til at tænke nyt.

Derfor siger Tårup Landsbyråd:

Ja til Scenarie C.

Ja til stærke skoler i Nyborg.

Ja til stærke skoler i Ørbæk og Ullerslev.

Ja til stærke indskolingsmiljøer i Frørup og Aunslev.

Ja til levende landsbyer – herunder Tårup, Frørup og Aunslev.

Ja til en kommune, der tør tiltrække flere børnefamilier.

Og frem for alt:

Ja til en samlet skolestruktur, der samler Nyborg Kommune frem for at splitte land og by.

Mette Bro

Tårup Landsbyråd