110. Høringssvar fra dagplejerne i Ørbæk
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
Høringssvar vedrørende besparelsen på administrativ medarbejder i dagplejen
Alternativt høringssvar fra dagplejerne i gruppe bierne (gl Ørbæk kommune)
Vi orker snart ikke at skulle blive ved at kæmpe den ulige kamp, det er at bevare kvaliteten og glæden i vores job.
Her er hvad det vil betyde for os, hvis vores blæksprutte Mette på kontoret skal spares væk!
- Mette er ikke bare en administrativ medarbejder, hun er en afgørende del af at vores hverdag fungerer. Hun har styr på alt lige fra ferie timer til IT der bøvler og meget mere.... Christina dagplejer Svindinge
- Mette betyder SÅ meget for os i dagplejen. Hun er altid klar til at hjælpe med små og store opgaver vi har brug for hjælp til. Det kunne være styr på ferie regnskab, arbejdssedler, og især IT, er hun mega god til.
Inge dagplejer Svindinge
- i kan spare alt hvad der hedder julegaver og sociale aktiviteter, så vi kan beholde Mette, hun er guld værd. Altid klar til at hjælpe med iPad og lign. Vivi dagplejer Ørbæk
- vi ringer aldrig forgæves til Mette. Hun er der altid, klar til at hjælpe. Med iPad, lønsedler eller andet. I som dagplejer kan ikke undvære Mette. Ebba, dagpleje Ørbæk
- Mette er vores livline med ALT administrativt, problemer med iPad koder, hvordan de ændres mm, andre store og små problemer. Mette laver vejledninger så os ude i marken selv kan løse f.eks. adgang til nye apps eller lign. VI VIL BEHOLDE METTE!! Legestue gruppe C; Lene, Tina og Karen dagplejere Ørbæk
- Som nyansat har jeg været dybt taknemmelig over at kunne få hjælp af Mette til at holde styr på alt det administrative. Trine dagplejer Langå
- vi er meget alene i vores arbejde, og har kun Mette at snakke med når det handler om it, løn, ferie og meget andet. Mette vil være meget svær at undvære i vores daglige job. Bente dagplejer Svindinge
- jeg kan slet ikke forestille mig hvor jeg skal søge hjælp hvis Mette ikke sidder på kontoret til at guide mig med f.eks iPad. Jeg tror I skal tænke jer meget grundigt om, inden i gør alvor af jeres "gode idé". For jeres IT afdeling, HR og Løn får nok at se til, hvis vi skal bruge dem i stedet for, og har de overhovedet telefontid så vi kan bruge dem ??... Mia dagplejer Refsvindinge
slutteligt vil vi gerne opfordre til at alt hvad der hedder julegaver og tilskud til sociale arrangementer droppes, og i stedet for den lille upersonlige julegave vi normalt får, vil vi meget gerne beholde Mette. Alt andet giver slet ikke mening!
Vi håber I kæmper for at bevare dagplejen, og ikke afvikle den?
Lige nu er det svært for os at se!
Mvh dagplejerne i Ørbæk
