126. Høringssvar fra medarbejderne i Fællessekretariatet i Social og Familie
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
Forslag 51a: Administration rammebesparelse
Det anerkendes, at der igangsættes en grundig analyse af den administrative organisering herunder med inddragelse af MED-systemet. Det er samtidig vigtigt at have fokus på, at administrationen varetager en væsentlig opgave i forhold til at understøtte driften og kommunens kerneopgaver.
Hvis effektiviseringer skal ske gennem øget digitalisering, automatisering og anvendelse af AI, bør det samtidig være en forudsætning, at medarbejderne får den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling. Der bør desuden stilles godkendte AI-løsninger til rådighed af kommunen, så anvendelsen sker sikkert, ansvarligt og på et ensartet grundlag på tværs af organisationen.
Forslag 54a: Reduktion af udgifter til julegaver og medarbejderarrangementer
Det foreslås, at midlerne til både julegaver og medarbejderarrangementer fjernes helt. Det bør herefter være op til den enkelte afdeling/institution at prioritere inden for eget budget, om der ønskes afholdt udgifter til julegaver og sociale medarbejderarrangementer.
En sådan løsning giver den enkelte arbejdsplads mulighed for selv at vurdere, om og hvordan der ønskes prioriteret midler til sociale aktiviteter, samtidig med at der skabes en fuld besparelse på den centrale ramme på 1 mio. kr. årligt.
Alternativ anbefales forslag 3.
