37. Høringssvar fra FTR for lærere og børnehaveklasseledere i Nyborg kommune

Høringssvar fra FTR for lærere og børnehaveklasseledere i Nyborg kommune (efterfølgende omtalt som lærere)

Vedrørende besparelser på skoleområdet i budget 2027

Fokus i dette høringssvar først og fremmest de personalemæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af de foreslåede besparelser på skoleområdet. Det er vigtigt at se besparelserne i lyset af, at byrådet har besluttet at udskyde beslutningen om den fremtidige skolestruktur til marts 2027. De besparelser, der gennemføres nu, skal derfor bæres af medarbejderne i en periode, hvor skolerne samtidig skal opretholde en velfungerende hverdag og bidrage konstruktivt til den kommende proces om skolernes fremtid.

Det stiller særlige krav til den måde, der prioriteres på.

Besparelser skal vurderes på deres samlede betydning for arbejdsmiljøet

De enkelte forslag har meget forskellige konsekvenser for medarbejderne. Derfor bør det økonomiske potentiale ikke stå alene, når der prioriteres. Nogle besparelser reducerer et tilbud, mens andre direkte reducerer den tid og kapacitet, medarbejderne har til at løse deres opgaver. Det er en væsentlig forskel. Jeg vil derfor anbefale, at man i den videre prioritering er særligt opmærksomt på besparelser, der øger lærernes arbejdsbelastning eller reducerer antallet af voksne omkring eleverne.

Øget undervisningstid

En eventuel øgning af lærernes undervisningstid bør ses i sammenhæng med de øvrige opgaver, der skal løses inden for lærernes arbejdstid. Det er korrekt, at der inden for den lokale aftale er et formelt råderum til en højere undervisningstid. Det betyder imidlertid ikke, at der er tale om ledig arbejdstid. Den øvrige arbejdstid anvendes allerede til blandt andet forberedelse, evaluering, elevopfølgning, teamsamarbejde, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde. En øget undervisningstid betyder derfor, at disse opgaver skal have mindre tid, at andre opgaver må bortfalde, eller at lærernes arbejdsbelastning øges.

Det bør derfor være et politisk spørgsmål, hvilke opgaver der samtidig forventes løst mindre omfattende eller ikke længere skal løses. Det er særligt relevant i en folkeskole, hvor elevgrupperne bliver mere komplekse, og hvor behovet for differentiering, relationsarbejde og tæt opfølgning er stigende. Tid omkring undervisningen er ikke en overflødig reserve, men en forudsætning for at kunne løse undervisningsopgaven kvalificeret.

Øget pædagogisk personale i timebanken

Forslaget om at øge det pædagogiske personales andel af opgaverne i timebanken bør efter vores vurdering undersøges nærmere. En ændret opgavefordeling mellem lærere og det pædagogiske personale er ikke i sig selv en arbejdsmiljømæssig forringelse. Tværtimod kan det være en hensigtsmæssig organisering, hvis opgaverne fordeles efter kompetencer og reelt frigiver lærertid til de opgaver, hvor lærerfagligheden er nødvendig. Det afgørende er derfor, fordelingen ikke alene sker ud fra et ønske om lavere lønomkostninger, men ud fra en gældende lovgivning, en faglig vurdering og med tilstrækkelig tid til samarbejde mellem faggrupperne.

Ophør af ekstra personale i klasserne

Forslaget om at fjerne de midler, der blev afsat med budget 2026 til mere personale i klasserne, giver anledning til en særlig arbejdsmiljømæssig bekymring.

Midlerne blev afsat med henblik på at understøtte ambitionerne i kommunens inklusionsstrategi På vej mod stærkere børnefællesskaber samt undervisning og elevernes faglige og sociale trivsel. Hvis denne finansiering fjernes, ændres opgaven ikke tilsvarende. Elevernes behov for støtte, relationsarbejde, differentiering og forebyggende indsatser forsvinder ikke, fordi der bliver færre medarbejdere til at løse dem.

Konsekvensen kan derfor blive, at lærerne skal løse flere komplekse opgaver inden for samme arbejdstid. Det vil øge risikoen for oplevelsen af utilstrækkelighed, større arbejdspres og mindre mulighed for at arbejde forebyggende. Det er efter vores vurdering en væsentlig mere direkte arbejdsmiljømæssig konsekvens end besparelser på enkelte tilbud.

Ikke-lovpligtige tilbud – en anden type besparelse

Vi er enige i, at besparelser på f.eks. musikskolesamarbejdet og lejrskoler ikke umiddelbart har samme direkte personalemæssige konsekvenser som besparelser, der reducerer antallet af medarbejdere eller øger lærernes undervisningstid.

Det betyder dog ikke, at sådanne besparelser er uden betydning for medarbejdernes arbejde. Musik, lejrskoler og andre fællesskabende aktiviteter giver lærerne andre rammer for at arbejde med relationer, fællesskaber og dannelse. Når disse muligheder gradvist reduceres, bliver det også vanskeligere for medarbejderne at skabe den brede folkeskole, som kommunen ønsker. Det værd at være opmærksom på, at en folkeskole også skal kunne tilbyde et meningsfuldt og dannende skoleliv, hvis den fortsat skal være et attraktivt fælles alternativ til privat- og friskolerne.

Hvis der over tid fjernes for meget af det, der opleves som det ekstra – fællesskaberne, kulturen, lejrskolerne, musikoplevelserne og de varierede aktiviteter – bliver det vanskeligere for medarbejderne at skabe den skole, som både elever, forældre og medarbejdere kan se sig selv i.

En særlig fokus frem mod marts 2027

I lyset af den kommende, langstrakte proces frem mod beslutningen om den fremtidige skolestruktur er det afgørende, at de nødvendige besparelser prioriteres med omtanke. Det handler ikke om at friholde skoleområdet for forandringer, men om at sikre, at de besparelser, der gennemføres nu, i mindst muligt omfang underminerer medarbejdernes mulighed for at opretholde en bæredygtig hverdag og et forsvarligt arbejdsmiljø.

Det gælder også den foreslåede besparelse på 7.000 kr. pr. elev på specialområdet. En så markant reduktion i ressourcerne vil kunne øge presset på medarbejdere og tilbud netop i en periode, hvor der er behov for stabilitet og faglig kapacitet frem mod beslutningen om den fremtidige struktur. Det er vanskeligt at udvikle og omstille et område konstruktivt, hvis medarbejderne samtidig skal håndtere en væsentlig forringelse af de eksisterende rammer.

Samtidig skal der værnes om den kapacitet, faglighed og det engagement, som netop bliver afgørende, når Nyborg Kommune skal træffe beslutninger om fremtidens skole.

Anbefaling

På vegne af medarbejderne anbefaler vi på den baggrund, at man i prioriteringen af besparelserne:

• vurderer de samlede arbejdsmiljømæssige konsekvenser og ikke alene det økonomiske potentiale,
• prioriterer besparelser, der i mindst muligt omfang øger lærernes arbejdsbelastning,
• er særligt tilbageholdende med besparelser, der reducerer den personalemæssige kapacitet omkring eleverne,
• undersøger mulighederne for en mere hensigtsmæssig fordeling, af opgaver mellem lærere og pædagogisk personale ud fra kompetencer og faglighed, før der reduceres i den samlede bemanding,
• og tager højde for, at perioden frem mod marts 2027 er en særlig overgangsperiode, hvor medarbejdernes arbejdsmiljø og kapacitet også har betydning for kommunens mulighed for at gennemføre en konstruktiv proces om fremtidens skole.

Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og politikere bliver derfor afgørende. Ved aktivt at række ud til hinanden og fastholde en konstruktiv dialog kan vi både sikre en velfungerende skolehverdag nu og skabe et stærkt grundlag for den skole, Nyborg Kommune ønsker i fremtiden.

På vegne af tillidsrepræsentanterne for lærere og børnehavepædagoger

FTR Kirsten Fisker