4. Høringssvar om børn og besparelser – Sidsel Bering Christiansen

Jeg skriver dette høringssvar som forælder til tre børn på 8, 6 og 4 år og bosat i Nyborg Kommune.

Når jeg læser BDO’s økonomiske mulighedskatalog sammen med Nyborg Kommunes egen analyse af Fremtidens dagtilbud og folkeskole, bliver jeg oprigtigt bekymret for, om børnenes behov risikerer at komme i anden række. For mig er det mest bemærkelsesværdige, at kommunens egen faglige analyse meget tydeligt beskriver, hvad børnene har brug for i fremtidens dagtilbud: mere faglighed, stærk ledelse tæt på praksis, stabile relationer, tidlig indsats og tid til faglig refleksion. Samtidig peger flere af de økonomiske forslag i den modsatte retning. Kommunen risikerer altså at spare på de kvalitetsfaktorer, som den netop selv har identificeret som nødvendige.

Børnenes behov bliver ikke mindre, fordi kommunens økonomi bliver dårligere

Nyborg Kommunes egen analyse beskriver en pædagogisk virkelighed, der er blevet mere krævende. Kommunen oplever flere familier med behov for støtte og vejledning og flere børn med blandt andet sproglige vanskeligheder, udfordringer med følelsesregulering, impulshæmning og deltagelse i fællesskaber. Det er vigtigt for mig som forælder. For når kommunen selv vurderer, at flere børn har behov for støtte, og at opgaven bliver mere kompleks, har jeg svært ved at forstå, at et af svarene samtidig kan være at reducere den pædagogfaglige og ledelsesmæssige kapacitet. Børnenes behov bliver jo ikke mindre, fordi kommunens økonomi bliver dårligere.

Færre pædagoger er ikke kun et spørgsmål om personalesammensætning

BDO foreslår at reducere pædagogandelen i kommunens, mens det samlede personaleniveau er uændret. At minimumsnormeringen fortsat kan overholdes, ændrer ikke ved, at en lavere pædagogandel betyder færre pædagogfaglige kompetencer i den samlede personalegruppe. Uddannede pædagoger har blandt andet kompetencer til at analysere og udvikle pædagogiske læringsmiljøer, vurdere børns udvikling og forskellige forudsætninger, arbejde systematisk med pædagogiske indsatser og evaluere, om de virker. Nyborg Kommunes egen rapport beskriver meget præcist, hvorfor den faglighed er vigtig:

“Arbejdet med små børn kræver stærke faglige kompetencer. Pædagogerne skal kunne skabe udviklingsstøttende relationer, organisere læringsmiljøer og understøtte leg, fællesskaber og sproglig udvikling.” Fremtidens dagtilbud og folkeskole, s. 42.

Rapporten konkluderer samtidig, at kvalitet i dagtilbud hænger tæt sammen med blandt andet en høj andel uddannet personale, stabile relationer, stærk faglig ledelse og systematisk refleksion over praksis. Det gør det svært at forstå logikken i bevidst at reducere pædagogandelen. Og det er ikke kun en bekymring, man kan have som forælder. BDO bemærker endda, at en lavere pædagogandel isoleret set ikke er i tråd med kvalitetsambitionen bag minimumsnormeringerne, selv om selve normeringskravet fortsat kan overholdes.

Tidlig indsats kræver mere end gode intentioner

Jeg er meget enig i kommunens ambition om tidlig indsats, men tidlig indsats kræver, at nogen har fagligheden og muligheden for at opdage, at noget er ved at udvikle sig, vurdere hvad barnet har brug for, justere den pædagogiske praksis, følge barnets udvikling og inddrage andre fagpersoner, når det er nødvendigt. Og pædagogfaglighed handler ikke kun om de børn, der allerede har tydelige udfordringer. Den bruges hver eneste dag til at skabe gode relationer og læringsmiljøer, understøtte sprog og leg, hjælpe børn ind i fællesskaber, håndtere konflikter og styrke børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling. Det er netop derfor, jeg bliver bekymret, når tidlig indsats på den ene side fremhæves som et centralt mål, mens den faglige kapacitet, der skal omsætte ambitionen til virkelighed, på den anden side foreslås reduceret.

Den nationale kvalitetsundersøgelse fra EVA og VIVE (Kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige) viser samtidig, at høj kvalitet i dagtilbud ikke kan tages for givet. Kun 9 procent af de undersøgte stuer for 3-5-årige blev vurderet til at have et pædagogisk læringsmiljø af god kvalitet! Undersøgelsen er national og siger derfor ikke noget specifikt om Nyborg Kommune, men den viser, hvor vigtigt det er ikke at betragte kvalitet som noget, der automatisk består, selv om normeringstallene overholdes.

Faglig ledelse tæt på børnene og medarbejderne har også en betydning

BDO foreslår samtidig at reducere lederressourcerne på dagtilbudsområdet og blandt andet anvende mere delt ledelse, hvor én leder kan få ansvar for flere matrikler. Også her er det bemærkelsesværdigt at sammenholde BDO’s forslag med kommunens egen analyse. Nyborg Kommune fremhæver selv faglig ledelse tæt på praksis som en væsentlig forudsætning for kvalitet og beskriver positivt, at kommunen hidtil har haft relativt mange ledere med mulighed for at være tæt på kerneopgaven. BDO skriver samtidig selv:

“Et større ledelsesspænd kan påvirke nærværende ledelse, medarbejderunderstøttelse og implementering af pædagogiske indsatser.” BDO, s. 25.

Som forælder er ledelse måske ikke det første, man tænker på, når man afleverer sit barn om morgenen. Men lederen har stor betydning for den hverdag, børnene møder. Derfor bør spørgsmålet ikke kun være, hvor mange medarbejdere en leder teoretisk kan have ansvar for. Det bør også være, hvad der sker med kvaliteten af den faglige ledelse, når afstanden til den daglige praksis bliver større?

Det giver også grund til bekymring at spare på fremtidige lønvilkår

BDO foreslår desuden at reducere det fremtidige gennemsnitlige lønniveau for pædagoger og pædagogiske assistenter gennem en genforhandling af lokalaftalen og at besparelsen skal komme gradvist gennem nyrekruttering og personaleomsætning. Det betyder, at besparelsen er afhængig af, at Nyborg Kommune fremover kan tiltrække kvalificerede medarbejdere på de ændrede vilkår. Hvis kommunen selv vurderer, at stærke faglige kompetencer er nødvendige for at løse en stadig mere kompleks pædagogisk opgave, må evnen til at rekruttere og fastholde mennesker med netop disse kompetencer altså også være en væsentlig del af regnestykket.

Ændringer i skolestrukturen skal også ses med barnets øjne

Som forælder er jeg også bekymret for, at diskussionen om skolestruktur i høj grad kommer til at handle om elevtal, bygningskapacitet, klassekvotienter og økonomisk provenu.

Kommunens egen rapport anerkender, at større afstand kan udfordre den lokale forankring, og at strukturændringer derfor kræver fokus på overgange og tilgængelighed. Rapporten fremhæver samtidig betydningen af gode overgange mellem dagtilbud og skole og af relationer i børnenes lokalområde. For nogle børn vil en anden skolestruktur måske fungere uden større problemer. For andre betyder kendte omgivelser, kendte kammerater og en overskuelig overgang meget for deres tryghed. Jeg savner derfor, at børneperspektivet får en mere tydelig plads i de strukturelle diskussioner:

Hvad betyder ændringerne for det enkelte barns hverdag, transport, relationer, overgang fra dagtilbud til skole og mulighed for at høre til i et lokalt fællesskab?

Kommunens faglige ambitioner og de økonomiske forslag skal kunne hænge sammen

Det er i sidste ende dette, der bekymrer mig mest. Nyborg Kommunes egen analyse tegner en retning, hvor der er behov for styrket pædagogfaglighed, faglig ledelse tæt på praksis, tid til refleksion samt tidlige og forebyggende indsatser. Det er nogle meget fine og efter min opfattelse rigtige ambitioner. Men ambitionerne skal også kunne gennemføres i den virkelighed, børnene møder hver morgen.

Hvis pædagogandelen reduceres, hvis lederne får større afstand til den daglige praksis, hvis den faglige understøttelse reduceres, og hvis det bliver vanskeligere at konkurrere om kvalificerede medarbejdere, er det relevant at spørge, hvordan dagtilbuddene samtidig skal lykkes bedre med tidlig indsats, stærke børnefællesskaber og en mere kompleks pædagogisk opgave.

Jeg efterlyser, at man i alle disse regnestykker bliver ved med at stille det helt grundlæggende spørgsmål:

Hvad betyder beslutningen for børnene?

Ikke kun for normeringstallet, budgettet eller organisationsdiagrammet, men for det barn, der har brug for hjælp til at komme ind i legen. Det barn, der endnu ikke har sproget til at fortælle, at noget er svært. Det barn, der har brug for, at en voksen opdager en begyndende mistrivsel. Og også for alle de børn, der “bare” har brug for en god, tryg og udviklende hverdag.

Som forælder til tre mindre børn håber jeg derfor, at de endelige beslutninger træffes på et grundlag, hvor børnenes behov, faglig kvalitet og de langsigtede konsekvenser får mindst lige så stor vægt som det kortsigtede økonomiske provenu.

Mvh

Sidsel Bering Christiansen

Tårup Byvej 12, 5871 Frørup