Spring til hovedindhold

23. Høringssvar vedr. lukning af Frørup skole

Fra "Fremtidens dagtilbud og folkeskole"

Gå til projektet


Jeg skriver dette høringssvar, for at udtrykke min dybe bekymring, omkring evt. lukning af Frørup skole.

Min familie som består af min mand, jeg og vores fire børn, på henholdsvis 11, 9, 5 og 3 år, bor i Mikkelenborg.

Da vi skulle bosætte os, kunne vi have valgt hvilket som helst sted, men valget blev lige netop her, fordi der er en meget velfungerende vuggestue, børnehave, skole og ikke mindst SFO.

Det betyder børnene kan følges med deres kammerater hele vejen fra vuggestuen og op gennem skoletiden. Overgangen mellem de forskellige trin, er meget nænsomme.

Ligeledes er der et rigt foreningsliv, og mange andre aktiviteter, takket være lokale ildsjæle i området.

For os som forældre betyder det lille lokal samfund alverden. Det er i høj grad med til at lære vores børn, nogle helt grundlæggende og gode værdier, som de tager med sig, videre i livet.

For os som forældre er det meget trygt, at vi kan sende vores børn afsted på cykle i skole. Det giver en følelse af selvstændighed og ansvar ved vores børn.

Vi er to forældre der helt bevidst har valgt folkeskolen til i Frørup, selvom vi begge har gået hele vores skoletid på henholdsvis privat skole og friskole. Vi valgte folkeskolen til af flere grunde bl.a. vil vi gerne vise vores børn, at forskelligheder er en styrke, at det i afstanden er muligt for børnene selv at cykle til og fra skole, børnene har deres kammerater i nærområdet, sammenholdet og trygheden i et lille samfund, og ikke mindst trygheden der er på en lille skole uden mobning.

Frørup skole rummer alle børn, også de børn der har det svært i store fællesskaber. Havde det ikke været for Frørup skole og det meget kompetente personale, så havde den ene af vores sønner ikke kommet i skole.

Når jeg taler med andre forældre høre jeg ofte, at de børn der har det svært i store fællesskaber, trives rigtig godt i Frørup, netop fordi det er småt og dermed meget trygt.

Hvor skal de børn være hvis skolen lukker?

Jeg har fuld forståelse for, at Nyborg kommune skal spare. Men jeg synes det er en meget kortsigtet løsning at lukke Frørup skole.

Har man haft med i overvejelserne hvad en skolelukning i Frørup vil gøre ved:

-Børnenes trivsel? (ja hele familiers trivsel?)

-Bosætning

-Foreningsliv

-Børnehuset Skattekisten

-Huspriserne i området


For få år siden gennemgik Frørup skole en ganske stor renovering, nu hvor en mulig lukning er i udsigt, sidder vi tilbage som borgere i Nyborg kommune og undres - hvorfor sådan en stor renovering, hvis man ikke længere skal bruge skolen?

En lukning af Frørup skole vil have negativ indflydelse på rigtig mange mennesker, ikke kun på børnefamilierne, men for alle i hele området.

Derfor er mit og mine børns inderlige håb, at politikerne i Nyborg kommune vil lytte til skolens børn og alle vi andre, om IKKE at lukke Frørup skole.


MVH

Gitte Grimshave

Mikkelenborgvej 9

5871 Frørup

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået