186. Høringssvar vedr. omlægning af stillingen som fritidsjobambassadør, forslag nr. 123

Høringssvar vedr. omlægning af stillingen som fritidsjobambassadør, forslag nr. 123

Vi ønsker med dette høringssvar fra et medarbejdersynspunkt at udtrykke vores bekymring vedrørende forslaget omkring nedjustering af en stilling i KUI (Kommunal Unge Indsats). Spareforslaget kan have den negative konsekvens, at en UU-vejleder eller ungerådgiver skal afskediges, og derved vil ske en betydelig forringelse af den brede og individuelle ungeindsats i forhold til elever og unges færd mod at lykkes i at finde fodfæste i job eller uddannelse.

KUI-indsats i dag

KUI er fortsat i en samskabelsesproces, hvor vi først for nylig har etableret vores fælles base ”Ungekontakten”.

I KUI er der ansat 4 UU-vejledere, 3 ungerådgivere og 2 IPS-medarbejdere, der er finansieret af midler fra Ungeløftpuljen indtil 2028. KUI vejleder ca. 5700 elever, unge og voksne mellem 13 og 30 år.

Som UU-vejledere, ungerådgivere og IPS-medarbejdere rådgiver og vejleder vi ikke kun. KUI udgør samtidig den gennemgående, vedholdende og koordinerende indsats, der afklarer, faciliterer processer, følger og støtter elever, forældre og unge på vejen mod uddannelse og job. Der indstilles og visiteres, og der samarbejdes tværfagligt og tværkommunalt med en lang række aktører – herunder uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fritidsjobambassadøren.

Ubalance mellem KUI-lovgivningen, de lokale rammer og negative konsekvenser

Med en meget lav tildeling af midler til UU-vejledning sammenlignet med andre kommuner, en beskæftigelsesindsats for unge reduceret fra 5 til 3 ungerådgivere samt tidligere reduktion af virksomhedskonsulent er KUI allerede væsentligt personalereduceret i forhold til løsningen af de lovpligtige kerneopgaver. Opgaverne omfatter reelt mere end 5700 Nyborg-borgere mellem 13 og 30 år, da der er et løbende flow i tilflytninger, og der håndteres sager med unge anbragt i andre kommuner.

Endvidere tilbydes der i KUI ikke den lovpligtige KUI-kontaktperson/mentorordning, som skal styrke parathed, mindske frafald og fastholde de unge i aktivitet, da der ikke er tilført ressourcer til denne opgave.

Der sker derfor allerede en løbende prioritering og nedprioritering af indsatser. Yderligere effektiviseringer og reduktioner vil øge risikoen for, at flere unge ender i langvarig eller varig offentlig forsørgelse.

Samlet betydning for arbejdsmiljø, trivsel og fastholdelse

I KUI arbejdes der indenfor de lovbestemte opgaver, bl.a. formuleret i Lov om Kommunal ungeindsats.

Over tid har medarbejdere overtaget og påtaget sig flere arbejdsopgaver, der tidligere var varetaget af andre.

Ved yderligere tilførsel af opgaver øges arbejdspresset, og mulighederne for at leve op til både egne og andres forventninger svækkes. Det vil påvirke trivsel og gøre det vanskeligere at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere i KUI.

Øvrige afsluttende bemærkninger og anbefalinger

Der henvises i spareforslaget til den demografiske udvikling som begrundelse for effektivisering. I KUI anvendes hovedparten af ressourcerne på de elever, unge og voksne, der er usikre på retning, i mistrivsel eller sårbare - dem, der har behov for en særlig håndholdt indsats for at finde fodfæste i voksen-, uddannelses- og arbejdsliv. Desværre opleves der ikke et fald i denne målgruppe – tværtimod er antallet stigende. Et forventet overordnet demografisk fald er derfor efter vores vurdering ikke et relevant argument for reduktion.

Vi ønsker mulighed for at fortsætte arbejdet i KUI med samme antal “varme hænder”. Det er den udførende del, der arbejder direkte med kerneopgaven, som skaber konkrete forandringer i elevers, unges og voksnes liv.

Vi har behov for god ledelse, men frem for at reducere i ”varme hænder” og frontpersonalet, der løser kerneopgaverne, foreslår vi, at der kunne kigges på muligheden for at reducere i mellemlederlaget.

Fritidsjob er et område, vi ønsker at prioritere højere. KUI kan derfor med fordel styrke det faglige samarbejde og organiseringen med fx virksomhedsservice om etablering af fritidsjob. Det forudsætter dog en tydelig afklaring af, hvordan de tværfaglige synergier mellem KUI, skole og virksomhedsservice koordineres.

Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at der er tale om en ekstra opgave. Det kan sænke ambitionsniveauet, og indsatsen vil blive mindre håndholdt. For sårbare elever med behov for tæt støtte til at opnå og fastholde et fritidsjob kan det få negative konsekvenser og senere medføre et øget og mere komplekst støttebehov i KUI.

Indsats kommer forud for resultater.

På vegne af Ungerådgivere, Ungeløftmedarbejdere og UU-vejledere

Susanne Fredgart, TR DS Henrik Christensen, TR DLF