74. Høringssvaret budget 2026

Nyborg 24/8-26

Høringssvar vedrørende Budget 2027

Danehofskolens skolebestyrelse

Danehofskolens skolebestyrelse har gennemgået det administrative budgetforslag for 2027 og de fremlagte forslag fra BDO’s råderumskatalog.

Vi anerkender fuldt ud, at Nyborg Kommune står i en vanskelig økonomisk situation, og at der er behov for langsigtet økonomisk balance. Det fremgår samtidig af budgetmaterialet, at der allerede med Økonomisk Handleplan 2026 er gennemført meget betydelige besparelser, og at budgetforslaget for 2027 forudsætter yderligere besparelser og strukturændringer på 32,494 mio. kr. – stigende markant i de efterfølgende år.

Netop derfor mener vi, at de valg, der nu træffes, bør være langsigtede, sammenhængende og baseret på tydelige faglige og politiske prioriteringer. Besparelser på børn og unges hverdag bør ikke gennemføres som enkeltstående reduktioner, hvis konsekvensen er, at kommunen samtidig svækker de indsatser, der skal forebygge mistrivsel, eksklusion og stigende udgifter på specialområdet.

Den samlede skolepolitiske beslutning må ikke foregribes

Byrådet har besluttet at udskyde beslutningen om Fremtidens folkeskole samt specialskoler og specialundervisning til marts 2027, netop for at skabe tid til et mere solidt beslutningsgrundlag og en grundigere politisk behandling.

Den beslutning bakker vi op om.

Men derfor finder vi det også afgørende, at budget 2027 ikke anvendes til på forhånd at gennemføre dele af den strukturændring, som Byrådet endnu ikke har taget stilling til.

Flere af forslagene i råderumskataloget beskrives direkte som forslag, der skal ses i sammenhæng med en eventuel ny skolestruktur. Det gælder blandt andet:

• ændring af skolernes tildelingsmodel fra klassetildeling til elevtalsbaseret tildeling,
• ændringer i finansieringen af specialklasse- og specialskolepladser,
• ændret visitation til special-SFO,
• lukning af Klub Aunslev.

Efter vores opfattelse bør sådanne beslutninger derfor indgå i den samlede behandling af Fremtidens folkeskole i marts 2027.

Ellers risikerer man at træffe de strukturelle beslutninger stykkevis gennem økonomien, før den politiske hovedbeslutning er truffet. Det vil hverken være gennemsigtigt eller skabe det solide beslutningsgrundlag, som var selve begrundelsen for at forlænge processen.

Bevar ”Mere personale i klasserne”

Vi er særligt bekymrede over forslaget om at fjerne bevillingen til ”Mere personale i klasserne” på 3 mio. kr. årligt.

Midlerne blev besluttet så sent som i forbindelse med budget 2026 og blev afsat med det udtrykkelige formål at understøtte kommunens inklusionsstrategi På vej mod stærkere fællesskaber samt styrke undervisningen og elevernes faglige og sociale trivsel.

Det forekommer meget kortsigtet at afvikle denne investering, før den overhovedet har fået mulighed for at virke fuldt ud.

Samtidig peger kommunen selv på stigende udgifter på det specialiserede område som en af de væsentligste økonomiske udfordringer. I den situation bør man være meget varsom med at reducere netop den kapacitet i almenområdet, der skal gøre skolerne bedre i stand til at rumme flere børn.

Hvis målsætningen er stærkere fællesskaber og færre børn i segregerede tilbud, kræver det ikke alene nye modeller for visitation og økonomiske incitamenter. Det kræver, at almenområdet reelt har ressourcerne til at løfte opgaven.

Man kan ikke spare sig til inklusion.

Danehofskolens skolebestyrelse anbefaler derfor klart, at bevillingen til ”Mere personale i klasserne” fastholdes.

Økonomiske incitamenter må aldrig komme før barnets behov

Vi ser med betydelig bekymring på forslaget om en incitamentsmodel, hvor den enkelte skole pålægges et større økonomisk ansvar ved visitation af elever til specialundervisning.

Vi forstår ønsket om at skabe incitament til mellemformer og inkluderende løsninger. Men økonomiske incitamenter må aldrig skabe en situation, hvor skolens økonomi og det enkelte barns behov risikerer at trække i hver sin retning.

Det er værd at bemærke, at der ikke er angivet nogen estimeret besparelse ved selve incitamentsmodellen.

En omlægning af denne karakter bør derfor ikke behandles som et spareforslag, men som en væsentlig skolepolitisk og specialpædagogisk beslutning.

Før en sådan model eventuelt indføres, bør der foreligge en grundig beskrivelse af blandt andet:

• hvordan barnets ret til det rette undervisningstilbud sikres,
• hvilke ressourcer der samtidig følger med til almenområdet,
• hvordan skoler med forskellige elevgrundlag og socioøkonomiske vilkår behandles,
• hvordan risikoen for økonomisk motiveret tilbageholdenhed ved visitation forebygges,
• og hvordan effekten på både børn, skoler og kommunens samlede økonomi følges.

Ændring af tildelingsmodellen kræver en selvstændig konsekvensanalyse

Forslaget om at gå fra klassetildeling til elevtalsbaseret tildeling er heller ikke blot en teknisk ændring.

Tildelingsmodellen er helt afgørende for skolernes faktiske muligheder for at organisere undervisningen.

Skoler drives ikke alene med variable udgifter pr. elev. En række omkostninger består, uanset om der eksempelvis går 22, 24 eller 26 elever i en klasse.

En elevtalsbaseret model kan derfor få meget forskellige konsekvenser for forskellige skoler og matrikler og kan i praksis få strukturelle konsekvenser.

Vi mener derfor, at en eventuel ny tildelingsmodel skal ledsages af konkrete beregninger for hver skole og afdeling og behandles som en del af den samlede skolestruktur – ikke gennemføres isoleret som en budgetteknisk justering.

Flere undervisningstimer må ikke blive færre timer til alt det andet

BDO foreslår desuden både en større pædagogandel i timebanken og en forøgelse af lærernes undervisningstid.

Pædagoger spiller en vigtig rolle i skolen, og et stærkt tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger kan være en stor gevinst for eleverne.

Men når en ændret personalesammensætning samtidig anvendes som besparelse, er det vigtigt at være præcis om, hvad ændringen betyder i praksis.

Tilsvarende fremgår det direkte af materialet, at øget undervisningstid for lærerne kan få betydning for opgavevaretagelsen uden for undervisningen.

Det er netop her, skolebestyrelsen efterlyser en reel konsekvensvurdering.

Undervisning består ikke alene af de timer, hvor en voksen står foran en klasse. Der skal også være tid til forberedelse, teamsamarbejde, skole-hjem-samarbejde, koordinering omkring børn med særlige behov, faglig udvikling og det forebyggende arbejde omkring elevernes trivsel.

Hvis besparelsen blot flyttes fra selve undervisningstimen til kvaliteten rundt omkring undervisningen, er der tale om en reel reduktion af skolens samlede kapacitet.

Ikke-lovpligtigt er ikke det samme som uvæsentligt

Vi finder det problematisk, hvis betegnelsen ”ikke-lovpligtige opgaver” i sig selv bliver argument for besparelse.

I materialet nævnes blandt andet samarbejdet med musikskolen, tværgående samarbejde med kulturinstitutioner og biblioteker samt muligheden for lejrskoler.

Netop sådanne aktiviteter bidrager til det brede skolebegreb, fællesskab, dannelse og tilhørsforhold.

Det forhold, at kommunen juridisk kan undlade en aktivitet, siger intet om aktivitetens pædagogiske værdi.

Særligt lejrskoler og fælles oplevelser kan have stor betydning for klassernes sociale fællesskaber og for elever, der ikke nødvendigvis har de samme muligheder for oplevelser uden for skolen.

Vi anbefaler derfor, at konsekvenserne vurderes langt bredere end ud fra spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet er lovpligtig.

Pas på med at gøre besparelser til øget forældrebetaling

Forslaget om øget kontingentbetaling for klubtilbud indebærer ifølge materialet en uændret økonomisk ramme for selve klubdriften.

Der er således ikke tale om en egentlig effektivisering af tilbuddet, men om at flytte en større del af finansieringen fra kommunen til familierne.

Det kan have en social slagside.

Hvis øget betaling betyder, at nogle børn og unge fravælger klubtilbuddene, kan det samtidig svække deltagelsen i de fællesskaber, der netop har en vigtig forebyggende og trivselsmæssig funktion.

Det bør derfor belyses, hvordan en øget egenbetaling forventes at påvirke deltagelsen – herunder for børn fra økonomisk udsatte familier.

Små besparelser kan have store konsekvenser

Vi opfordrer også til en kritisk vurdering af forslag som nedlæggelse af Ungebyrådet og reduktion af Ungdomsskolens aktiviteter.

Besparelserne er relativt begrænsede, men tilbuddene har betydning for unges deltagelse, medbestemmelse, fællesskaber og mulighed for at finde aktiviteter og relationer uden for den traditionelle skolearena.

Når kommunen samtidig arbejder med trivsel, deltagelse og stærkere fællesskaber, bør man være varsom med at afvikle netop de arenaer, hvor unge kan opleve indflydelse og tilhørsforhold.

Faldende elevtal skal håndteres – men ikke mekanisk

Budgetmaterialet viser en tydelig demografisk udvikling. Antallet af 6-16-årige forventes at falde fra 3.705 i 2026 til 3.667 i 2027 og til under 3.600 i de kommende år.

Det er en udvikling, kommunen naturligvis må forholde sig til.

Men faldende elevtal kan ikke automatisk omsættes til tilsvarende procentvise besparelser.

Skoler har en lang række faste omkostninger, og kvaliteten afhænger samtidig af, om der er en tilstrækkelig faglig og personalemæssig kapacitet omkring børnene.

Demografien er således et argument for en gennemtænkt langsigtet struktur – ikke for løbende, isolerede reduktioner, der efterfølgende gør det vanskeligere at skabe den struktur, man politisk ønsker.

Prioritér besparelser længst muligt væk fra børnene

Skolebestyrelsen anerkender, at det ikke er muligt at gennemføre et budget uden prioriteringer.

Vi anbefaler imidlertid et klart princip:

Besparelser bør så vidt muligt findes længst væk fra børnene og den direkte pædagogiske kerneopgave.

Det er derfor positivt, at råderumskataloget også indeholder forslag om blandt andet administrative fællesskaber, automatisering og fælles flådestyring.

Sådanne muligheder bør efter vores opfattelse undersøges og udtømmes grundigt, før kommunen reducerer den direkte voksenkapacitet omkring børn og unge.

Når der skal vælges mellem administrativ organisering og den voksne i klassen, bør den voksne i klassen stå sidst i køen til sparekniven.

Anlæg og skolernes fysiske rammer

Vi bemærker samtidig, at de specifikt afsatte anlægsmidler på Skole- og Dagtilbudsudvalgets område er forholdsvis begrænsede i 2027-2030.

Renovering af faglokaler er afsat med 4,5 mio. kr. i 2028, mens der afsættes 0,5 mio. kr. årligt til legepladser. Derudover vedrører en betydelig del af de senere anlægsmidler forventet kapacitetsbehov på daginstitutionsområdet.

Skolernes bygninger og faglokaler er en del af undervisningens kvalitet. Det bør derfor indgå tydeligt i den langsigtede plan for Fremtidens folkeskole, hvordan kommunen sikrer tidssvarende og attraktive læringsmiljøer på de skoler, der skal udgøre fremtidens skolestruktur.

Samlet anbefaling

Danehofskolens skolebestyrelse anbefaler på denne baggrund:

1. At beslutninger, der hænger direkte sammen med ny skole- og specialstruktur, udskydes og behandles samlet med Fremtidens folkeskole i marts 2027.
2. At de 3 mio. kr. til ”Mere personale i klasserne” fastholdes, så kommunens egen inklusionsstrategi og arbejdet med stærkere fællesskaber ikke svækkes.
3. At nye økonomiske incitaments- og takstmodeller på specialområdet først besluttes efter en grundig faglig og økonomisk konsekvensanalyse.
4. At ændringer i skolernes tildelingsmodel først gennemføres efter konkrete konsekvensberegninger for de enkelte skoler og som del af den samlede strukturbehandling.
5. At konsekvenserne for undervisningskvalitet, skole-hjem-samarbejde, trivsel og forebyggelse belyses, før lærernes undervisningstid eller personalesammensætningen ændres med et spareformål.
6. At kommunen er tilbageholdende med at erstatte kommunale besparelser med øget forældrebetaling.
7. At administrative effektiviseringer og øvrige besparelser længst muligt fra børnene prioriteres før reduktioner i den direkte pædagogiske indsats.
8. At investeringer i skolernes fysiske rammer indgår tydeligt i den samlede plan for Fremtidens folkeskole.

Nyborg Kommune står over for reelle økonomiske udfordringer. Det anerkender vi.

Men økonomisk ansvarlighed handler ikke alene om, hvor der kan reduceres næste år. Det handler også om at undgå beslutninger, der skaber større faglige, menneskelige og økonomiske problemer senere.

Skolen er ikke blot en udgiftspost. Den er en af kommunens vigtigste langsigtede investeringer.

Det bør også kunne aflæses i Budget 2027.

Med venlig hilsen fra

Mette B. Valentin

(Skolebestyrelsesformand)

På vegne af Danehofskolens skolebestyrelse