38. Hovedudvalgets medarbejderrepræsentanter: kvalificering af BDO-sparekataloget
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
Hovedudvalgets medarbejderrepræsentanter: kvalificering af BDO-sparekataloget
Medarbejderrepræsentanterne i hovedudvalget har besluttet at kvalificere BDO’s sparekatalog for at skabe et mere nuanceret og realistisk grundlag for de politiske beslutninger. Kvalificeringen ser på de økonomiske, faglige, organisatoriske og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af de enkelte forslag.
Dette dokument er samtidig en prøvehandling. Vi ønsker at afprøve, om medarbejdernes systematiske kvalificering kan indgå tidligere i kommende budgetprocesser, hvor der stadig er mulighed for at justere forslagene. Medarbejdernes viden om den faktiske opgaveløsning og konsekvenserne af ændringer bør efter medarbejderrepræsentanternes opfattelse bringes i spil tidligt i processen.
Besparelser skal også være reelle besparelser på opgaver
En gennemgående bekymring er, at besparelser ikke automatisk medfører færre opgaver. Hvis det samlede opgavesæt fastholdes med færre ressourcer, bliver konsekvensen i stedet øget arbejdspres og risiko for forringet kvalitet. Der er derfor behov for en tydelig og reel prioritering af kommunens opgaver: Hvad skal fortsat løses, hvad skal reduceres, og hvad skal bortfalde? Prioriteringen bør ske med medarbejderinddragelse og tydelig politisk, samt ledelsesmæssig opbakning. En besparelse må således ikke alene bestå i, at færre medarbejdere skal løse de samme opgaver. Den skal kunne mærkes som en ændring i opgaver eller serviceniveau.
Beslutningerne skal stå på mål for konsekvenserne
De politiske beslutninger om serviceniveau og prioritering skal følges af et tydeligt politisk ansvar for konsekvenserne. Hvis besparelser medfører længere svartider, længere sags- eller behandlingstider, færre tilbud eller opgaver, der bortfalder, skal det være tydeligt, at dette er en politisk prioritering. Medarbejderne skal ikke efterfølgende stå med ansvaret for at forklare eller forsvare konsekvenserne over for borgere og pårørende. Ledelsen skal samtidig understøttes i at håndtere både ændringer i opgaveløsningen og eventuelle klager.
Høj faglig kvalitet kræver de rette kompetencer
Nyborg kommunes ambition om høj faglig kvalitet skal fastholdes også under økonomisk pres. Opgaver skal fortsat løses af medarbejdere med de nødvendige kompetencer, og medarbejdere på tværs af fagområder skal have mulighed for relevant efter- og videreuddannelse. Besparelser må ikke føre til en udhuling af fagligheden eller til, at medarbejdere løser opgaver uden de rette forudsætninger.
Arbejdsmiljø, rekruttering og kommunens omdømme
Vi er bekymrede for, at flere forslag i sparekataloget i praksis forudsætter, at medarbejderne løber stærkere. Et vedvarende øget arbejdspres udfordrer arbejdsmiljø, trivsel og kvalitet og kan samtidig gøre det vanskeligere at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det harmonerer dårligt med kommunens ambitioner om en attraktiv arbejdsplads og med HR-strategiens fokus på omdømme og tiltrækning af medarbejdere.
Økonomi kan ikke stå alene som vurderingsgrundlag. De økonomiske gevinster må ses sammen med konsekvenserne for faglighed, arbejdsmiljø, rekruttering og kvalitet i kerneopgaven.
Et fælles grundlag for de politiske prioriteringer
Kvalificeringen skal gøre konsekvenserne af de enkelte forslag tydeligere. Formålet er ikke at afvise nødvendige prioriteringer, men at sikre, at de træffes på et oplyst grundlag. Den forventede økonomiske gevinst skal derfor holdes op mod, hvilke opgaver, hvilket serviceniveau, hvilken faglighed og hvilke arbejdsvilkår der følger med besparelsen.
Vi anbefaler, at prøvehandlingen evalueres med henblik på at vurdere, om medarbejdernes kvalificering fremover kan indgå tidligere og mere systematisk i budgetprocessen.
Det er medarbejderrepræsentanternes opfattelse, at en økonomisk ansvarlig kommune også må være en kommune, der har blik for de mennesker, der skal omsætte beslutningerne til praksis, og for de borgere, der mærker konsekvenserne. Kun ved at sammenholde økonomi med faglighed, opgaver, arbejdsmiljø og kvalitet kan der skabes et realistisk grundlag for de nødvendige prioriteringer.
Her er en samlet oversigt over medarbejdernes bemærkninger til BDO-kataloget, samt tidligere spareforslag, der hvor de igen er aktuelle:
AC
Område : Teknik og Miljø
BDO forslag nr. 2 Reduktion - Energiforbrug
Konsekvenser:
Det vurderes ikke, at de beskrevne besparelser på 0,5-1,5 mio. kr. årligt er realistiske at opnå inden for de nuværende økonomiske rammer uden tilførsel af nye midler til energibesparende investeringer.
Kommunen har allerede en betydelig grad af styring af bygningsmassen, særligt på de bygninger, hvor energiforbruget er højt, og de tekniske installationer er i vid udstrækning indreguleret og driftsoptimeret.
De bygninger, som i dag ikke er under tilsvarende styring, er primært mindre kultur- og fritidsbygninger med begrænset brugstid og dermed et relativt lille energiforbrug, som ikke har væsentlig betydning for det samlede energiregnskab.
Yderligere besparelser gennem den nuværende bygningsstyring vil derfor i praksis kunne kræve lavere temperaturer om vinteren, forringet ventilation om sommeren mv., hvilket vil påvirke komforten for medarbejdere og øvrige brugere.
Vi vurderer derfor, at yderligere væsentlige energibesparelser uden tilførsel af midler til energiforbedringer virker urealistiske.
Område : Teknik og Miljø
BDO forslag nr. 6 Kollektiv trafik
Konsekvenser:
Ændringer i køreplan eller ruter forventes at medføre en stigning i antallet af kørsler med åben flextrafik, hvilket vil medføre en øget omkostning for Nyborg Kommune.
Der er en egenbetaling for borgere på åben flextrafik, men en del af udgiften afholdes af Nyborg Kommune.
Det økonomiske potentiale på mellem 0,1 og 0,2 mio. kr. årligt kan derfor ikke forventes opnået.
Derudover vil der forventeligt være flere henvendelser/klager og ønsker om at der udvides køreplan og ændres på ruten. Vi modtager allerede klager over at bussen ikke køre om aftenen og ønsker om at tilføje steder til bybusruterne.
Område : Teknik og Miljø
BDO forslag nr. 7 Vandløb
Konsekvenser:
En reduktion af budgettet med 40 % svarer i praksis til en 100 % reduktion af de midler, der er afsat til indsatsen, når der ses bort fra interne lønmidler.
Den foreslåede reduktion svarer til de midler, der er afsat til rådgiverbistand. Rådgiverbistand er en væsentlig og nødvendig forudsætning for arbejdet, da rådgiverne varetager faglige og tekniske opgaver, som kommunen ikke selv har de nødvendige kompetencer til at udføre.
I budgetaftalen er indsatsen finansieret med 1 mio. kr. årligt til og med 2028. En forlængelse af indsatsen frem til 2030 med 400.000 kr. årligt vil således betyde, at det samlede budget for indsatsen i 2029 og 2030 vil udgøre 400.000 kr. pr. år. Dette beløb vil ikke være tilstrækkeligt til at dække de interne lønudgifter, der er forbundet med at videreføre indsatsen, og dermed vil opgaven ikke kunne løses.
Det kan potentielt betyde, at revisionen af vandløbsregulativerne ikke kan gennemføres eller kun kan gennemføres delvist. En manglende eller forsinket revision udgør en risiko for erstatnings- og forsikringssager på området, fx i forbindelse med oversvømmelser af ejendomme eller landbrugsarealer.
Alternativt, hvis arbejdet med vandløbsregulativerne skal fortsætte, vil det være nødvendigt at omfordele ressourcerne i Natur således, at arbejdet med fx Grøn Trepart (etablering af vådområder, skovrejsning), sagsbehandling af minivådområder mm nedprioriteres.
Område : Kultur og Fritid
BDO forslag nr. 3 Biblioteksområdet – reduktion i betjening af lokalbiblioteker
Konsekvenser:
Med budget 2025 blev lokalbibliotekerne i Ullerslev og Ørbæk kraftigt reduceret med 20 % betjent åbningstid.
Der er i dag betjent åbningstid i 17 timer på hver af de to lokalbiblioteker, dvs. i alt 34 timer.
BDO rapportens høje potentiale beskriver et scenarie, hvor man helt fjerner den betjente tid. Hvis dette gøres, skal man være opmærksom på, at det fortsat vil være nødvendigt at have en ressource til at soignere, sætte bøger på plads, lave udstillinger og vedligeholde rummet. Så man kan ikke drive et bibliotek helt uden hænder, som forslaget lægger op til.
Hvis den betjente tid helt bortfalder, kan det have den afledte effekt på de to kombi-biblioteker i Ullerslev og Ørbæk, at skolernes betaling for driften af skolebiblioteket enten bortfalder eller reduceres, dette er i alt 230.000 kr.
Derfor er det heller ikke et realistisk scenarie at sige, at alle 34 timer bortfalder. Ved fuld selvbetjening vil et mere realistisk scenarie være at 24 timer bortfalder, så der fortsat er min. 5 timer pr. bibliotek til vedligehold, soignering mv. pr. uge. Det høje potentiale vil derfor ikke være 0,6 mio. men 0,4 mio.
HK
Område : Ældre og Sundhed
BDO forslag nr. 3: Effektivisering af visitations og myndighedsområdet
Konsekvenser:
HK er opmærksom på, at forslaget kan få direkte personalemæssige konsekvenser, da det økonomiske potentiale er beregnet med udgangspunkt i en reduktion svarende til 1 til 1,5 årsværk.
BDO peger blandt andet på mere decentral visitation, forenklede arbejdsgange og øget brug af AI baserede juridiske og faglige støtteredskaber. Det er vigtigt, at effektiviseringsgevinster dokumenteres, før de omsættes til reduktion af medarbejderressourcer.
AI kan understøtte opgaveløsningen, men kræver fortsat medarbejdere, der kan vurdere, kvalitetssikre og tage ansvar for afgørelser og dokumentation. Der bør derfor være fokus på kompetenceudvikling og på nye arbejdsroller for de nuværende medarbejdere.
Det bør desuden afdækkes, om en mere decentral visitationsmodel medfører opgaveglidning til andre medarbejdergrupper, og om de nødvendige udgifter til implementering, licenser og oplæring er fuldt indregnet.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 5: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU
Konsekvenser:
HK finder det vigtigt, at det samlede økonomiske potentiale kvalificeres, så både direkte og afledte økonomiske konsekvenser indgår.
Ved færre nyvisiteringer til STU kan der eksempelvis være afledte besparelser på transportområdet. Det bør afklares, om disse er medregnet i beregningerne.
Omvendt kan ændringer i tilbud og transportordninger medføre nye administrative opgaver andre steder i kommunen. Hvis ændrede ordninger eksempelvis medfører flere individuelle ansøgninger om buskort eller andre transportløsninger, kan det øge ressourceforbruget i blandt andet Borgerservice.
HK anbefaler derfor, at der ses på den reelle nettoeffekt, herunder direkte besparelser, afledte besparelser, nye udgifter, administrative følgeopgaver, personalemæssige konsekvenser samt konsekvenser for kvalitet og serviceniveau.
Område : Administration
BDO forslag nr. 1, 2 og 3: Administrative fællesskaber centralt og decentralt samt IT, digitalisering og ledelsesinformation
Konsekvenser:
HK kan se muligheder i at optimere procedurer og interne arbejdsgange, men ændringerne kan få betydning for HK medarbejdernes arbejdsopgaver, arbejdssteder og kompetencekrav.
Det bør afklares, hvilke konkrete opgaver og medarbejdere der skal indgå i administrative fællesskaber, hvordan fællesskaberne skal organiseres, om medarbejdere skal skifte fysisk eller organisatorisk arbejdssted, og hvor stor en del af besparelsen der forudsætter færre stillinger.
Der skal være særlig opmærksomhed på opgaveglidning. En administrativ besparelse er ikke en reel effektivisering, hvis opgaven fortsat skal løses, men blot flyttes til ledere eller fagprofessionelle medarbejdere.
Øget brug af data, automatisering og AI vil ændre administrative arbejdsopgaver. AI kan ikke stå alene, men kræver medarbejdere, der kan sætte retning, definere rammer, kvalitetssikre resultater og sikre korrekt anvendelse. HK ser derfor også mulighed for nye arbejdsroller og funktioner og anbefaler tidlig kompetenceudvikling af de nuværende medarbejdere.
HK ønsker afklaret, om der vurderes at være risiko for afskedigelser på det administrative område, og i givet fald på hvilke områder og i hvilket omfang.
Det bør desuden afklares, om Tandplejen er omfattet af de centrale eller decentrale administrative fællesskaber, og om medarbejderressourcer fra Tandplejen indgår i de beregnede administrative potentialer. Eventuel centralisering må ikke medføre, at administrative opgaver flyttes til kliniske medarbejdere.
HK savner desuden, at mere driftsorienterede besparelsesmuligheder undersøges, før der gennemføres reduktioner, som direkte påvirker medarbejdere eller borgernær service. Det gælder blandt andet kantinedrift, herunder mulighed for forpagtning, samt en mere ensartet indkøbspolitik for kaffe, kaffemaskiner og øvrige forbrugsvarer.
Område : Kultur og Fritid
BDO forslag nr. 3: Biblioteksområdet, reduktion i betjening af lokalbiblioteker
Konsekvenser:
Bibliotekernes kerneopgave er blandt andet at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Denne opgave kan ikke løses i samme omfang, hvis den personalemæssige tilstedeværelse reduceres væsentligt eller helt bortfalder.
En manglende tilstedeværelse vil påvirke samarbejdet med skolerne i Ullerslev og Ørbæk og svække bibliotekernes mulighed for at understøtte lokalt tilhørsforhold og levende landsbysamfund.
BDO angiver et højt potentiale på 0,6 mio. kr. ved fuldt bortfald af den betjente åbningstid. Dette potentiale bør kvalificeres. Selv ved fuld selvbetjening vil der fortsat være behov for medarbejderressourcer til blandt andet materialehåndtering, opsætning, soignering, udstillinger og vedligeholdelse. Det er derfor ikke realistisk, at samtlige nuværende timer kan bortfalde.
Et mere realistisk scenarie vurderes at være, at omkring 24 af de nuværende 34 betjente timer kan bortfalde, mens der fortsat afsættes cirka 10 timer ugentligt til nødvendige opgaver på lokalbibliotekerne. Det reelle besparelsespotentiale vil derfor være væsentligt lavere end 0,6 mio. kr.
Hvis den betjente tid bortfalder eller reduceres væsentligt, kan det desuden få betydning for skolernes betaling til driften af skolebibliotekerne. Denne indtægt udgør samlet cirka 230.000 kr. årligt og bør indgå i beregningen af nettobesparelsen.
Medarbejderne arbejder på tværs af de tre bibliotekslokationer. En reduktion af den samlede personaleressource kan derfor også få betydning for den bemandede åbningstid på hovedbiblioteket.
Endelig bør de personalemæssige konsekvenser og påvirkningen af den psykologiske tryghed indgå i vurderingen.
DS
Social og Familie:
Tabt arbejdsfortjeneste:
Enighed om fortsat tæt opfølgning samt igangværende indsatser og retlige rammer efter Barnets Lov
Der er fuld enighed om, at der fortsat skal være en tæt og systematisk opfølgning i sagerne om tabt arbejdsfortjeneste. Dette er afgørende for løbende at vurdere, hvilket konkret behov den enkelte familie har, og om det faktiske grundlag for bevillingen fortsat er til stede. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Social og Familie allerede har iværksat en sådan målrettet indsats med tæt opfølgning. Denne tætte opfølgning har konkret udmøntet sig i afslutning af en række sager, hvor grundlaget ikke længere var til stede. Der er med andre ord allerede realiseret en mærkbar, aktuel besparelse på området via den eksisterende faglige drift.
I den fortsatte vurdering af området må det understreges, at socialrådgiverne arbejder under et strengt lovbundet.
Retten til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er reguleret i Barnets Lov § 87. Ydelsen er retsbaseret, og visitation samt opfølgning sker altid på baggrund af en konkret, individuel vurdering af det enkelte barns og families behov.
Forvaltningen kan derfor juridisk set aldrig give en garanti eller sikkerhed for, at der ikke fremadrettet tilgår nye sager, hvor lovens betingelser er opfyldt. Hvis en sag falder inden for målgruppen i Barnets Lov § 87, er kommunen retligt forpligtet til at yde kompensation. Dette gælder også fuld tabt arbejdsfortjeneste op til det lovfastsatte maksimum, hvis barnets betydelige og varigt nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse nødvendiggør det. En budgetmæssig målsætning eller administrative mekanismer kan aldrig tilsidesætte denne lovbundne borgerret.
Med afsæt i ovenstående praksis og retlige rammer skal der knyttes følgende bemærkninger til det konkrete spareforslag:
Ingen dokumenteret sammenhæng mellem høj gennemsnitspris og et effektiviseringspotentiale
At Nyborg Kommune har en højere gennemsnitspris pr. helårsperson end sammenlignelige kommuner, er ikke i sig selv dokumentation for, at udgifterne kan reduceres med 136.000-270.000 kr. Gennemsnitsprisen kan blandt andet være påvirket af børnenes og familiernes kompleksitet, forskelle i kommunernes praksis og registrering og forskelle i målgruppen.
Besparelsen er relativt beskeden og risikerer at blive opslugt af øgede administrative ressourcer
Hvis bruttoudgiften er ca. 10,5 mio. kr., svarer det beregnede potentiale på 136.000-270.000 kr. til cirka 1,3-2,6 pct. af bruttoudgiften. Forslaget lægger op til et markant øget bureaukrati i form af dybdegående genvurdering, systematiske sagsgennemgange, styrket tværgående koordinering og udvidet samarbejde med skoleområdet.
Skal dette implementeres forsvarligt, kræver det betydelige personalemæssige ressourcer i sagsbehandlingen. Der efterlyses klarhed over, hvorvidt disse administrative ressourcer allerede er finansieret. Hvis der skal overflyttes rådgivningstimer til ren administration og kontrol, er der overhængende risiko for, at den reelle økonomiske besparelse spises op af øgede interne lønudgifter og administrative processer. BDO's beregninger om at bringe 20 eller 40 pct. af helårspersonerne ned til en gennemsnitspris fremstår i den sammenhæng som en rent teoretisk øvelse, der overser de reelle administrative omkostninger og det retlige råderum.
Det bør tydeliggøres, hvad der konkret skal ændres i sagerne
Forslaget er meget generelt formuleret omkring (…)"styrket sagsbehandling og skærpet opfølgning.”
Det bør fremgå mere konkret, hvad der forventes at føre til reduktionen:
Skal eksisterende bevillinger reduceres?
Skal der ske ændringer i vurderingen af forældrenes arbejdsfortjenestetab?
Skal sager med skolevægring håndteres anderledes?
Det essentielle er, at en besparelse på området ikke blot bliver et resultat af en mere restriktiv praksis. Den skal være fagligt og juridisk begrundet i, at bevillingen tilpasses det aktuelle behov og det faktiske grundlag, jf. Officialprincippet og god forvaltningsskik.
Skolevægring
Samarbejde med skoleområdet kan være helt centralt, men det bør ikke fremstå som om, at skolevægring i sig selv kan begrunde en reduktion eller ophør af tabt arbejdsfortjeneste. Der bør være fokus på: Årsagen til barnets fravær; familiens faktiske behov for pasning; skolens ansvar og muligheder; eventuelle specialpædagogiske indsatser og den samlede plan for barnet og familien. Ellers risikerer man at blande skoleområdets ansvar for undervisning og fravær sammen med den socialfaglige og juridiske vurderinger af retten til tabt arbejdsfortjeneste.
"Højeste sats" bør ikke i sig selv fremstilles som et problem
Formuleringen,: (…)"et højt antal borgere, der modtager den højeste sats", kan give indtryk af, at den høje sats i sig selv er uhensigtsmæssig. Det skal erindres, at det lovfastsatte maksimum (jf. Barnets Lov § 87, stk. 3) udelukkende afspejler forældrenes tidligere dokumenterede indtægtsniveau forud for barnets funktionsnedsættelse. Dette er kernen i lovens kompensationsprincip. At borgere ligger på maksimumsatsen, udtrykker således ikke en mangelfuld visitation eller en unødigt gavmild praksis, men blot at kommunens borgere har haft almindelige arbejdsmarkedsindkomster forud for overgangen til ordningen.
PMF
Område : Skoler (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 1 Pædagogisk personale i timebanken
Konsekvenser:
Forslaget tager udgangspunkt i personaleforbruget for den del af skoledagen, som tilrettelægges som understøttende undervisning, og netop ikke som undervisning i obligatoriske fag. Der kan derfor godt være noget værdi i, at pædagogisk personale med andre tilgange til formidling af læring kan bidrage positiv til understøttelse af undervisningen inden for flere emner og områder.
Samtidigt anerkender vi til fulde, at undervisning i fagspecifikke fag skal varetages af en tilpas andel uddannede lærere med henblik på sikring af et højt fagligt niveau.
Område : Skoler (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 4 Ophør af ”Mere personale i klasserne”
Konsekvenser:
Man ønsker en opgaveglidning fra specialområdet til almenområdet. Her vil man skulle have for øje, at hvis det skal lykkes, er det en nødvendighed, at der er tilstrækkelige ressourcer til at løse de komplekse specialpædagogiske opgaver, der fortsat vil skulle tages hånd om, uanset hvor opgaven placeres.
Område : Skoler (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 7 Incitamentsmodel på betaling for specialtilbud.
Konsekvenser:
Kraftig opfordring til, at man ved vurdering af det beskrevne forslag har udvidet fokus på de opmærksomhedspunkter BDO fremhæver – særligt betydningen af et muligt uønsket økonomisk incitament
Område : Skoler (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 8 Takst på specialklasseplads og specialskoleplads
nr. 11 Rammebesparelse: Ca. 7.000 kr. pr. elev i Nybroen
Konsekvenser:
Det er stærkt bekymrende, at der lægges op til så store besparelser på det speciale område.
Det vil have afgørende betydning for kvaliteten og niveauet for faglig understøttelse af elevernes udvikling samt for hvilke aktiviteter, specialtilbuddene reelt ville kunne levere.
Forslaget vil herudover ikke kunne undgå at have væsentlig betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø samt forventelige konsekvenser i form af personalereduktioner.
Område : Dagtilbud (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 2 Konsolidering af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
Konsekvenser:
Med behovet for at finde penge, kan der kan ligge muligheder i dette forslag med respekt for det foreslåede niveau.
der opfordres til, at der kigges bredt ud fra følgende opmærksomhedspunkter:
- Fokus på tæt geografisk beliggenhed imellem matrikler med delt ledelse
- Fokus på enheders størrelse og bæredygtighed ved vurdering af mulighed for delt ledelse.
- Håndhævelse af princip om, at den delte ledelse ikke skal kunne strækkes udover mere end op til 2 geografisk adskilte matrikler
- Øget fokus på, at ledelsen fortsat er tilgængelig og nærværende på alle matrikler.
- Øje for, at ledelsesstrukturen ikke kun kan ses horisontalt men også vertikalt –
forstået på den måde, at det også vil være muligt at lave delt ledelse mellem skole og dagtilbud.
- Åbenhed for, at man på institutioner uden delt ledelse med fordel også kan kigge på ledelsesstrukturen lokalt.
Område : Dagtilbud (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 3 Tilpasning af uddannelsesgrad i daginstitutioner
Konsekvenser:
Hvis der foretages tilpasninger jævnfør forslaget, er vores anbefaling, at dette følges op af klare politiske tilkendegivelser om, at forventningen i Nyborg Kommune er, at der ansættes efter den besluttede fordelingsnøgle.
Alternativt vil forslaget ende med at være en stor ramme besparelse, som udhuler normeringerne, hvilket ingen kan være interesseret i.
Vi finder det væsentlig at henlede opmærksomheden på, at modellen for det lave potentiale
(55 pct. pædagoger, 21 pct. pædagogiske assistenter og 24 pct. pædagogmedhjælpere)
rent faktisk vil øge andelen af uddannet personale, hvilket har været en af intentionerne bag aftalen om minimumsnormeringer.
Vi tillader os at udfordre spørgsmålet om i hvilken grad den pædagogiske kvalitet vil påvirkes, så længe den valgte model vil øge andelen af faguddannet personale samlet set.
Område : Dagtilbud (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 4 Genforhandling af lokalaftale for pædagogisk personale.
Konsekvenser:
Vi er bevidste om, at når et konsulentfirma entreres til at løse en given opgave, vil de vende hver en sten, som de måtte finde relevante.
Når det er sagt, finder vi, at man med dette forslag befinder sig på grænsen til det uanstændige ved at blande aftaler mellem arbejdsmarkedets parter ind i en besparelsesdagsorden.
Når lønniveauet i andre fynske kommuner og benchmark kommunerne fremhæves som lavere end lønniveauet for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Nyborg Kommune, er det desværre et udtryk for, at man i alt for mange kommuner ikke lever op til den historisk aftalte andel af lokal løn.
Område : Administration (svar fra PMF)
BDO forslag nr. 5 Julegave til alle medarbejdere
Konsekvenser:
Med det aktuelle behov for at spare penge vil dette forslag være at fortrække frem for enhver form for besparelse på pædagogisk personale i dagtilbud og skoler.
BUPL
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr.
Nr. 1 Øget pædagogandel i timebanken
Konsekvenser:
Pædagoger og lærere har forskellige fagligheder og kompetencer, Pædagogernes kompetencer indenfor relationer, trivsel, fællesskaber, konflikthåndtering og inklusion er ikke en billigere udgave af lærernes kompetencer. Det er et supplement, som bidrager med noget andet og nødvendigt. Det handler ikke kun om økonomi men også om kvaliteten i den samlede indsats omkring børnene. Hvis inklusionen skal styrkes børn bør pædagogernes faglighed anvendes med udgangspunkt i børnenes behov og i samarbejde med lærerne. (Kvalitetsrapporten)
Er Nyborg kommune den eneste kommune på Fyn, hvor det udelukkende er læreruddannede i timebanken?
(Rammebesparelse)
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr.
Nr. 4 Ophør af mere personale i klasserne
Konsekvenser:
Risiko for kortvarig besparelse.
Hvordan skal man lykkedes med inklusionsopgaven med flere børn med behov, færre penge, altså færre personale og mindre mulighed for uddannelse.
Forslaget påvirker kommunens mulighed for at arbejde med Inklusion og trivsel og går i mod kommunens inklusionsstrategi ”på vej mod stærkere børnefællesskaber” og elevernes faglige og sociale trivsel.
BDO peger også selv på konsekvenserne.
(Rammebesparelse)
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr.
Nr. 5 Øget kontingentbetaling for klubtilbud
Konsekvenser:
Forslaget bør vurderes i sammenhæng med kommunens politiske ambitioner om stærke børnefællesskaber. Hvor mange melder sig ud ved øgningen? Hvordan sikres det forebyggende og kvaliteten, og at der er mulighed for fællesskaber for alle? Risiko for faldende trivsel og Socioøkonomiske konsekvenser i social og jobcenter regi også.
(lille besparelse)
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr.
Nr. 6 Ungdomsskole – Prioriteret niveau af aktiviteter og hold
Konsekvenser:
Der er afsat 14 mio. kr. som en samlet ramme til ungdomsskolen med en
aktivitetsforudsætning på 140 børn og unge fra 7. klasse til 18 år. Heraf går ca. 10 mio. kr. til de lovgivningsmæssige opgaver, mens ca. 4 mio. kr. anvendes til øvrige hold og aktiviteter, der ikke er lovpligtige. De ca. 4 mio. kr. er en kommunal prioritering, hvilket aktivitets- og serviceniveau man ønsker for ungdomsskolen udover det lovgivningsfastsatte.
Ungdomshuset og rådet eksisterer ikke længere, samt der har været tildelt pulje fra staten til klubområdet. Så fremgår det, at der er en aktivitetsforudsætning på 140 unge. Lige pt. Er der over 200 børn indmeldt i klubberne uden ekstra budgettildeling.
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr
Nr. 7 Incitamentsmodel på betaling for specialtilbud
Konsekvenser:
Bekymring for, om en økonomisk incitamentsmodel kan få utilsigtede konsekvenser i forhold til inklusionsopgaven.
Der er en reel risiko for, at økonomien kommer til at fylde for meget i vurderingen af, hvilket tilbud et barn har behov for.
Det enkelte barn skal have det tilbud, der fagligt og menneskeligt bedst matcher barnets behov – ikke det tilbud, der er billigst for kommunen.
Samtidig en opmærksomme på, at et øget pres for at fastholde børn i almenområdet uden tilstrækkelige ressourcer kan betyde, at børn får hjælp for sent.
Inklusion må aldrig blive et spørgsmål om, hvor billigt en opgave kan løses. Det skal handle om, hvad der virker for barnet.
En eventuel incitamentsmodel skal vurderes meget kritisk og altid understøtte – og ikke udfordre – den faglige visitation og barnets behov.
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr
Nr. 8 Takst på specialklasseplads og specialskoleplads
Konsekvenser:
Der er behov for gennemsigtighed i økonomien. Men de økonomiske styringsmodeller må ikke påvirke den faglige vurdering af, hvilket tilbud det enkelte barn har behov for.
Bekymring for almen området og deres børns vilkår.
Risiko for at børn hjemtages til egen kommune.
Økonomien afgør, hvem der kan få, og det må aldrig blive økonomien der afgør, hvor svært et barn skal have det, før barnet kan få det rigtige tilbud. Det kan give yderligere omkostninger på social og familieområdet.
Område : Skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr.
Nr. 9 Forenkling af takststruktur og tydelig visitation på fritidsområdet
Konsekvenser:
Afhængig af struktur/ analysen.
Bør indgå i en samlet vurdering.
Område : skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr. Nr. 10 Justering af tildelingsmodel som følge af evt. ny skolestruktur
Konsekvenser:
Afhængig af struktur/analysen.
Bør indgå i en samlet vurdering.
Område : skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr. Nr. 11 Rammebesparelse ca. 7000kr pr. elev i Nybroen
Konsekvenser:
Taksten for udenbys elever bør matche samlet udgift. Takst er det samme for alle. Dvs: det bliver billigere for andre kommuner samtidig med at kvaliteten bliver dårligere. Resultatet bliver personalebesparelse, og at kvaliteten dermed falder. Hvis kvaliteten reduceres, risikerer man samtidig at gøre det vanskeligere og potentielt dyrere at lykkedes med inklusion.
OBS: Holder tallene, hvis Indtægten falder.
Nybroen har allerede gennemgået betydelige besparelser de sidste 3 år i 2025 542.000. I 2026 er der blandt andet gennemført besparelser som følge af sammenlægningen til Nybroen, reduktion af den fælles administration, nedlæggelse af psykolog- og familieterapeutisk funktion, en rammebesparelse på 7.000 kr. pr. elev, lokale effektiviseringer samt en generel besparelse på 3 %. Samlet udgør de gennemførte besparelser ca. 3,73 mio. kr. i 2026.
Videreføres rammebesparelsen, vil den fulde udmøntede besparelse i 2027 være 6.235.442 kr. Hvilket vil betyde 5-6 ansatte mindre. Hvilke opgaver skal derfor ikke løses.
Ydermere forventes rammebesparelsen startet 1.12027, hvilket umuliggøre den politiske behandling af forslaget.
Område : skoler (svar fra BUPL)
BDO forslag nr. Nr: 12 Lukning af klub Aunslev
Konsekvenser:
Afhængig af struktur/analysen
Bør indgå i en samlet vurdering af kommunens klubstruktur, transport og adgang til fritidsfællesskaber og konsekvenser for børn og familier i lokalområdet.
Område : svar fra BUPL
BDO forslag nr. Nedlæggelse af ungebyrådet
Konsekvenser:
Et ungebyråd kan være med til at sikre unges demokratiske dannelse. Det kan kvalificere kommunalpolitiske beslutninger med indsigt og bro mellem generationer.
Område : Dagtilbud
BDO forslag nr. Nr. 2 Konsolidering af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
Konsekvenser:
Nærværende ledelse tæt på er faglig sparring, arbejdsmiljø, personaleudvikling og understøttelse af den faglige kvalitet.
En reduceret leder betyder også en færre pædagog. Minimumsnormeringer bliver problematiseret i forhold til finansiering.Fejl i årsværk. Ikke 2,5 men 3.5 årsværk.
Forslaget er særlig problematisk i en tid, hvor dagtilbuddene skal håndtere større kompleksitet, flere børn i udsatte positioner og en stadig større inklusionsopgave. Det får betydning med pædagogernes mulighed for at lykkedes med opgaven og for børnenes hverdag.
Det er ikke præciseret, hvad det reelt betyder og for hvilke tilbud, det gælder.
Område : Dagtilbud (svar fra BUPL)
BDO forslag nr. Nr. 3 Tilpasning af uddannelsesgrad i daginstitutioner
Konsekvenser:
Lavt sygefravær hænger sammen med høj kvalitet og uddannelses niveau.
Minimumsnormeringer handler ikke kun om antallet af voksne. Det handler også om hvilke faglige kompetencer, der er tilstede. Hvis kommunen ønsker stærkere børnefællesskaber, tidlig indsats ogmere inklusion, er det nødvendigt at fastholde en højere pædagogandel, så der er faglighed tæt på børnene.
Kvaliteten daler, mens inklusionsopgaven bliver større.
BDO konstaterer at en lavere pædagogandel ikke er i tråd med ambitionen om at understøtte kvaliteten.
Område : Dagtilbud (svar fra BUPL)
BDO forslag nr. Nr. 4 Genforhandling af lokalaftale for pædagogisk personale
Konsekvenser:
Det er problematisk at pædagogernes løn- og ansættelsesvilkår indgår som en direkte økonomisk potentiale.
Pædagoger i dagtilbud ligger under lønniveau i forhold til nabokommunerne Kerteminde og Svendborg. Hvordan sikres fastholdelse og rekruttering? Skal politikerne blande sig i løn og vilkårsaftaler? Og tage enkelte områder efter hvilke begrundelser?
BDO anerkender at sammenligningsgrundlaget har flere usikkerheder.
Løn og arbejdsvilkår skal efter vores opfattelse fortsat håndteres mellem arbejdsmarkedets parter og gennem den danske model.
DSR
Område : Ældre og Sundhed
BDO forslag nr. 1
Konsekvenser:
- Kvalitet og faglighed: Effektiviseringer bør ske uden at kompromittere den sygeplejefaglige kvalitet, patientsikkerheden og kontinuiteten for borgerne.
- ”Hvid tid” er nødvendig: En væsentlig del af tiden anvendes til dokumentation, koordinering, faglig sparring, opfølgning og tværfagligt samarbejde og er dermed en integreret del af sygeplejeindsatsen.
- Delegering medfører øget koordinering: Den høje delegeringsgrad til hjemmeplejen skaber et øget behov for faglig opfølgning, vejledning og koordinering, som ikke registreres som direkte borgertid. Den øgende delegeringsgrad er en bevidst strategi, man har valgt i Nyborg kommune.
- Akutte og uforudsete opgaver: Sygeplejen håndterer løbende akutte problemstillinger, henvendelser fra læger, sygehus og kollegaer samt komplekse borgerforløb, som kræver hurtig faglig vurdering og handling.
- Forebyggelse og tværfaglighed: Daglig triagering, tværfaglige møder og koordinering er centrale forebyggende indsatser, som bidrager til at forebygge forværring og mere ressourcekrævende indsatser.
- Organisatoriske forandringer: Sundhedsreformen og herunder virksomhedsoverdragelsen af akutsygeplejen til regionen fra 2027 skaber usikkerhed om fremtidigt samarbejde og bemanding omkring komplekse borgere.
Arbejdsmiljø: En reduktion vil påvirke arbejdsmiljøet og sygeplejens mulighed for at være en attraktiv arbejdsplads.
BDO forslag nr. 2
Konsekvenser:
- Lokale forhold: Serviceniveauet bør vurderes ud fra borgernes konkrete behov og kompleksitet – ikke alene ud fra sammenligninger med andre kommuner.
- Datagrundlag: Registrerede indsatser afspejler ikke nødvendigvis reel ATA-tid. Den høje delegeringsgrad medfører opfølgningspligt enten i form af fysiske besøg eller administrativ opfølgning.
- Faglig vurdering: En reduktion på 4–8 % bør ikke gennemføres som et generelt effektiviseringskrav uden vurdering af konsekvenserne for den enkelte borger.
- Forebyggelse: Reduktion i sygeplejeindsatser kan medføre flere genhenvendelser, forværring af helbredstilstand og øget behov for andre og mere omfattende indsatser.
Anbefaling: Eventuelle ændringer bør ske gennem en individuel, fagligt begrundet visitationspraksis med systematisk opfølgning frem for et generelt mål om færre timer eller færre borgere i hjemmesygeplejen.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 8
Konsekvenser:
- Normeringsgrundlaget: Børnetallet alene er ikke et tilstrækkeligt grundlag for dimensionering, da sundhedsplejens opgaver rækker langt ud over indsatsen for 0–1-årige, som kun udgør ca. 26 % af arbejdstiden.
- Bred opgaveportefølje: Sundhedsplejen varetager bl.a. skoleundersøgelser, undersøgelser i dagtilbud, tværfagligt samarbejde samt en række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
- Forebyggelse: Sundhedsplejen er en central del af den tidlige forebyggende indsats og bidrager til at opspore mistrivsel og sundhedsmæssige udfordringer tidligt. 98% af alle familier tager imod sundhedspleje.
- Tværfaglige indsatser: Sundhedsplejersker indgår i Familieindgangen og gruppeforløb for familier og børn med behov for ekstra støtte, hvilket understøtter en helhedsorienteret indsats.
- Udvidelse af opgaver: Sundhedsplejen har løbende udviklet nye tilbud, herunder sundhedsindsatser på mellemtrinnet, i takt med nye anbefalinger og behov.
- Reel kapacitet: Ved vurdering af normeringen bør der tages højde for funktioner som koordinator, fagpolitisk arbejde og projektopgaver, som reducerer den faktiske borgerrettede kapacitet.
- Konsekvenser: En reduktion i normeringen kan svække den tidlige og forebyggende indsats og på længere sigt medføre øget kompleksitet, større behov for mere omfattende indsatser og højere ressourceforbrug.
FOA
Område: Ældre og Sundhed
BDO forslag nr. 3: Effektivisering af visitations- og myndighedsområdet
Konsekvenser: Visitationen er en stor del af implementering af ny ældrelov. Pt. Er visitatorerne fysisk ude i distrikterne 2 dage om ugen. Alle borgere skal revisiteres. Dette er et enormt tidskrævende arbejde.
Udover implementeringen af Ældrereformen varetager visitationen mange andre opgaver, koordinering af udskrivelser, visitering af ældre- og plejeboliger, aflastning og turnus-ophold, visitering af personlig og praktisk hjælp jf. serviceloven – samarbejder med private leverandører, samt visitationen det seneste år begyndt nye opgaver, bevilling af kommunal tandpleje til ældre (omsorgstandpleje), specialtandpleje og dele af genoptræning.
Nyborg Kommune er en relativt lille kommune. Det betyder, at en række forskellige specialiserede opgaver varetages af relativt få medarbejdere. Sammenligning af antal medarbejdere kan derfor ikke stå alene for et reelt effektiviseringspotentiale svarende til én visitatorstilling.
At reducere i antallet af visitatorer hænger på ingen måde sammen med den demografiske udvikling og forøgelsen af borgere, der har brug for visitering af den ene eller anden art.
Hvis man nednormerer antallet af visitatorer, må der være en forventning om at ventetiden på sagsbehandling øges og det vil blive svært at overholde tidsfrister.
Område: Ældre og Sundhed
BDO forslag nr. 4 - Øvrige
Konsekvenser: Muligheden for en visiteret gåtur, gives kun til de mest sårbare borgere, og vil reducere deres livskvalitet. Risiko for forringet fysisk formåen og øget behov for hjælp, samt en bekymring for ensomhed. Fjernes muligheden for gåtur, vil det desuden kræve et stort arbejde for visitatorerne, da borgerne skal revisiteres og der skal træffes nye afgørelser.
Forslaget om at samle demens tilbuddene i Nyborg, vil kræve økonomi til nye lokaler.
Set med faglige øjne, vil dette forslag bestemt heller ikke være godt for de demensramte. De har brug for overskuelighed, faste rammer og genkendelighed. De trives bedst i mindre grupper.
Der kan være en bekymring for at der vil være borgere der vælger tilbuddet fra, da det bliver for uoverskueligt, og skaber mere forvirring end gavn.
DLF
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 1 Øget pædagogandel i timebanken
Konsekvenser: En øget pædagogandel giver ikke nødvendigvis en tilsvarende besparelse, da det afhænger af opgavernes indhold og kompetencekrav.
Samtidig skal det sikres, at opgavefordelingen sker inden for folkeskolelovens rammer, herunder kravene til undervisning, understøttende indsatser og anvendelse af fagligt kompetent personale. En øget pædagogandel må således ikke føre til, at opgaver placeres hos personale uden de nødvendige kompetencer eller lovhjemmel.
Forslaget bør derfor beregnes ud fra den faktiske opgavevaretagelse – ikke alene ud fra en antagelse om, at pædagogtimer er væsentligt billigere end lærertimer.
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 2 Justering af lærernes undervisningstid inden for lokalaftale
Konsekvenser: En øget undervisningstid vil reducere den tid, lærerne har til forberedelse og øvrige opgaver. Lærernes forberedelsestid er allerede fuldt disponeret til planlægning, evaluering og opfølgning på undervisningen. En besparelse bør derfor forudsætte, at konkrete opgaver bortfalder – ikke blot at lærerne arbejder mere effektivt.
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 3 Bortfald af ikke-lovpligtige opgaver
Konsekvenser: Dette er at foretrække, frem for personale. Man skal dog være opmærksom på bortfald af fx musikskolesamarbejde og lejrskoler reducerer mulighederne for at skabe fællesskaber uden for den daglige undervisning.
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 4 Ophør af ”Mere personale i klasserne”
Konsekvenser: Ophør af ”Mere personale i klasserne” rammer direkte den tidlige og forebyggende indsats i klasserne. Det reducerer mulighederne for at understøtte elever med særlige behov tæt på fællesskabet. Samtidig øges presset på lærerne, når færre voksne skal håndtere komplekse elevgrupper.
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 7 Incitamentsmodel på betaling for specialtilbud
Konsekvenser: Der er en bekymring for, at en incitamentsmodel kan flytte et større økonomisk ansvar ud på skolerne og dermed påvirke beslutninger om visitation. Det kan skabe risiko for, at økonomiske hensyn kommer til at veje tungere, når der skal træffes faglige beslutninger om specialiserede tilbud. Modellen bør derfor udformes, så økonomiske hensyn ikke står i vejen for den rette indsats for det enkelte barn.
Område : Skoler (svar fra DLF)
BDO forslag nr. 8 og nr 11: Takst på specialklasseplads og specialskoleplads
Rammebesparelse: Ca. 7.000 kr. pr. elev i Nybroen
Konsekvenser: En reduktion på 7.000 kr. pr. elev samtidig med en ændret takststruktur kan presse serviceniveauet på specialområdet. Der er risiko for, at økonomiske hensyn får større betydning for visitation og tilrettelæggelse af tilbud. Det bør derfor sikres, at besparelsen ikke sker på bekostning af det faglige tilbud til elever med særlige behov.
DAGPLEJEN
Område : Dagtilbud
BDO forslag nr. 1 Justering af ressourcer til dagplejepædagogisk støtte
Konsekvenser: Konsekvenser ved reduktion af dagplejepædagoger.
Dagplejepædagogernes betydning
Dagplejepædagogerne er dagplejernes nærmeste faglige samarbejds- og sparringspartnere. De har en afgørende rolle i forhold til børnenes trivsel, udvikling og tryghed samt i at understøtte kvaliteten i dagplejernes pædagogiske arbejde.
Konsekvenser ved færre dagplejepædagoger
Færre faglige besøg og mindre sparring
- Færre anmeldte og uanmeldte besøg hos dagplejerne.
- Mindre tid til faglig vejledning, sparring og opfølgning.
- Dagplejere arbejder alene i eget hjem og har derfor et særligt behov for let adgang til faglig støtte fra en pædagog, der kender børnene, familierne og de lokale forhold.
Uforsvarligt arbejdspres
- To dagplejepædagoger vil skulle dække ca. 210 børn.
- Det svarer til én dagplejepædagog pr. 105 børn.
- Det vil ikke være muligt at sikre samme kvalitetsniveau som forventes i andre dagtilbud.
- Den tidlige forebyggende indsats vil blive væsentligt svækket.
- Risiko for øget stress, mistrivsel og sygefravær blandt de tilbageværende dagplejepædagoger.
Modstrid med kommunens mål
Forvaltningen, dagplejen og STUK har gennemført et fælles udviklingsforløb, som skal implementeres i alle dagtilbud.
Styregruppen har formuleret følgende langsigtede mål:
"Alle børn mødes af kompetente voksne, der understøtter deres lege- og læringsmiljøer, så alle børn får de bedste forudsætninger for at lære, udvikle og danne sig via stærke børnefællesskaber."
En reduktion af dagplejepædagogerne gør det vanskeligt at leve op til dette mål, da den nødvendige faglige understøttelse og kvalitetssikring reduceres markant.
Spørgsmål
Hvis vi reducerer antallet af dagplejepædagoger og samtidig svækker den tidlige forebyggende indsats, hvilken start giver vi så de børn, der senere skal videre i børnehave?
Hvordan harmonerer besparelsen med ambitionen om, at alle børn skal mødes af kompetente voksne og have de bedst mulige udviklings- og læringsforudsætninger?
SOCIALPÆDAGOGERNE
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 1 – Styrket styring og opfølgning på tabt arbejdsfortjeneste
Konsekvenser:
Der er ikke dokumenteret en direkte sammenhæng mellem høj gennemsnitspris og et effektiviseringspotentiale
At Nyborg Kommune har en højere gennemsnitspris pr. helårsperson end sammenlignelige kommuner, er ikke i sig selv dokumentation for, at udgifterne kan reduceres med 136.000-270.000 kr.
Gennemsnitsprisen kan blandt andet være påvirket af børnenes og familiernes kompleksitet, forskelle i kommunernes praksis og registrering og forskelle i målgruppen.
Besparelsen er relativt beskeden set i forhold til den samlede udgift
Hvis bruttoudgiften er ca. 10,5 mio. kr., svarer det beregnede potentiale på 136.000-270.000 kr. til cirka 1,3-2,6 pct. af bruttoudgiften. Det er relevant, fordi forslaget samtidig lægger op til øget revisitation, faste sagsgennemgange, styrket tværgående koordinering og styrket samarbejde med skoleområdet. Der bør derfor være klarhed over, hvilke ressourcer der kræves for at realisere besparelsen, og om disse ressourcer allerede er finansieret. Ellers er der risiko for, at en del af besparelsen bliver spist op af øgede administrative ressourcer.
BDO regner på, hvad der sker, hvis henholdsvis 20 og 40 pct. af helårspersonerne "bringes ned til gennemsnitsprisen". Det er en ret teoretisk beregning.
Det bør tydeliggøres, hvad der konkret skal ændres i sagerne
Forslaget er meget generelt formuleret omkring "styrket sagsbehandling", "revisitation" og "skærpet opfølgning". Det bør fremgå mere konkret, hvad der forventes at føre til reduktionen: Skal eksisterende bevillinger reduceres?, Skal der ske ændringer i vurderingen af forældrenes arbejdsfortjenestetab?, Skal sager med skolevægring håndteres anderledes? Det er vigtigt, fordi en besparelse på området ikke blot bør være et resultat af en mere restriktiv praksis. Den skal være fagligt og juridisk begrundet i, at bevillingen tilpasses det aktuelle behov og det faktiske grundlag.
Skolevægring
Samarbejde med skoleområdet kan være helt centralt, men det bør ikke fremstå som om, at skolevægring i sig selv kan begrunde en reduktion eller ophør af tabt arbejdsfortjeneste. Der bør være fokus på: årsagen til barnets fravær, familiens faktiske behov for pasning, skolens ansvar og muligheder, eventuelle specialpædagogiske indsatser og den samlede plan for barnet og familien. Ellers risikerer man at blande skoleområdets ansvar for undervisning og fravær sammen med vurderingen af retten til tabt arbejdsfortjeneste.
"Højeste sats" bør ikke i sig selv fremstilles som et problem
Formuleringen: "et højt antal borgere, der modtager den højeste sats" kan give indtryk af, at den høje sats i sig selv er uhensigtsmæssig.
BDO forslag nr. 3 Nedlæggelse af Klub 17 under SAJL
Konsekvenser:
Dette er det eneste tilbud der findes til denne målgruppe. De mødes tre gange ugentligt a 3 timer. Dette giver målgruppen mulighed for samvær med ligesindet og mulighed for at spejle sig i andre i samme situation og dette kan også give nye input til at takle nye udfordringer i hverdagen. Pårørende til målgruppen får mulighed for at få et ”pusterum” i hverdagen, hvor andre ting kan ordnes.
Vi kan frygte, at nedlæggelse af dette tilbud, blot vil bidrage til at målgruppen får behov for anden hjælp/støtte, og dette også vil påvirke pårørendes trivsel og hverdags liv, som også vil kunne give andre udgifter på sigt.
Dette er et billigt tilbud sammenlignet med udgifter der kan komme ved at lukke Klub 17.
Det må henvises til udviklingsplanen, hvori der står at der er behov for at hjælpe flere for de samme midler. Klub 17 understøtter netop dette.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 4 – Sammenlægning af Huset og Den Blå
Konsekvenser: En sammenlægning af Den Blå og Huset kan medføre stordriftsfordele og skabe mulighed for en mere fleksibel anvendelse af ressourcerne på tværs af tilbuddene.
Der kan dog være en bekymring om at anonymiteten som normalt er i disse steder forsvinder lidt når så mange samles et sted og nogle vælger ikke at komme der.
Da bostøtten også er tænkt ind i organiseringen, kan der teoretisk være mulighed for at understøtte aktiviteterne på værestederne ved afbud fra borgere. Dette vurderes dog vanskeligt i praksis, da afbud ofte modtages samme dag eller umiddelbart før et planlagt hjemmebesøg.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at de to tilbud ( Værestedet-Den Blå) retter sig mod forskellige målgrupper med forskellige behov og forudsætninger. En sammenlægning kan derfor indebære en risiko for, at nogle borgere vælger tilbuddet fra. Derudover er Huset i stigende grad blevet et tilbud, som tiltrækker yngre borgere. Der er en lille bekymring for, at denne målgruppe vil søge væk og søge støtten andre steder i det kommunale regi, hvis tilbuddenes karakter eller borgersammensætning ændres.
Hvis værestederne på sigt ønskes drevet af frivillige, vurderes det desuden at kunne medføre et øget pres på bostøtten og de opsøgende medarbejdere. Der kan opstå behov for øget støtte til borgere, som har behov for en tydelig faglig ramme for at kunne fastholde deres deltagelse i tilbuddene og de sociale fællesskaber.
Der vil sandsynligvis også være driftsstøtte til driften af frivillige.
Det anbefales derfor, at både de økonomiske konsekvenser, de faglige perspektiver, målgruppernes behov samt den fremtidige ledelsesstruktur undersøges grundigt, inden der træffes endelig beslutning om en eventuel sammenlægning. Herunder bør det afklares, hvordan tilbuddene fremadrettet skal drives, og i hvilket omfang indsatserne skal varetages af frivillige eller fagprofessionelle medarbejdere, så det sikres, at borgerne fortsat modtager den nødvendige støtte og service.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 5 – Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Konsekvenser:
Vi har ikke set et faldende antal ansøger på STU og hvis man kigger generelt ud i samfundet, er der en stigning af elever med udfordringer, som ikke kan indgå i inklusion, og har behov for rammer, hvor der er en bedre normering. Vi har set en stigning i antal elever på STU SAJL. Vi oplever, at de elever der kommer til STU, har større behov for støtte og vejledning og det kræver mere, at få eleverne til at have stabilt fremmøde. Vi kan frygte, at hvis tilbuddet ikke fortsat er højt kvalificeret, vil vi se mere skoleværing blandt denne målgruppe pga. overkrav. Dette vil betyde at flere vil ryge ud af uddannelse og på kontanthjælp, da der ikke er andre tilbud der kan rumme deres sårbarheder.
SAJL er et vigtigt tilbud for de elever, her kan de blive støttet og guidet videre i uddannelse/erhvervslivet i en tryg ramme og forsat udvikle sig.
SAJL laver mange opgaver for kommunen, og det giver elever/borgere kendskab til arbejdsopgaver/praksiserfaring og giver arbejdsidentitet til den enkelte, samt at kommunen nyder godt af denne hjælp og eleverne kan lide at bidrage. Så vi skal blive ved med at kvalificere dette tilbud - og få de elever ind på STU som har behov for dette tilbud.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 6 – Tilpasning af serviceniveau i Rusmiddelcenter
Konsekvenser:
En reduktion i Rusmiddelcentrets service og åbningstider kan medføre en bekymring for, at der opstår et øget pres på de opsøgende medarbejdere samt bostøtten, idet flere borgere kan få behov for støtte og vejledning uden for Rusmiddelcentrets tilgængelige åbningstid.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 7 – Reduceret åbningstid i egen leverandør af beskyttet beskæftigelse
Konsekvenser:
Reducering i åbningstiden er lige sat værk, hvilket allerede har betydning for borgergruppen og opgaveløsningen.
Borgerne fortæller, at de går hjem og sidder alene. Nogen spiser mere og ryger mere. De beskriver ensomhedsfølelser og tiltagende tankemyldre og angst. De ved ikke hvor de kan søge hen når deres netværk er spinkelt.
Bosteder og bostøtter er også påvirket af besparelse, da bosteder og bostøtter heller ikke har ekstra ressourcer til ekstra besøg - og der mangler bemandede bosteder i Nyborg kommune. Så det taget i betragtning er SAJL et billigt tilbud, hvor borgerne dagligt kan få kontakt og samles med andre ligesindede, samtidig med de udføre et stykke relevant arbejde.
Hvis der lukkes 2 dage i ugen, vil det have alvorlige konsekvenser, som på sigt vil kunne blive en dyr udgift for kommunen. På SAJL varetager man ca. 52 borgere. De arbejder og indtjener deres egen løn på SAJL, via virksomhedsopgaver og drift af stedet/kommunen.
Beskyttet beskæftigelse er et ”skub” ud i skånejob, for dem der kan det. Man burde have endnu mere fokus på at målgruppen kan yde et relevant stykke arbejde.
Målgruppen varetager opgaver i hele kommunen, som græsslåning ved skoler, hjælpe museet, drive Cafe, varetage opgaver for/i byens butikker. Der burde være endnu mere fokus på, at få elever fra STU i STB (Særlig tilrettelagt beskæftigelse - for unge), hvor vi fortsat kan udvikle de unge og undgå førtidspensionen. Der er masser af beviser på, at de unge fortsat kan udvikle sig når de slutter STU, men der mangler tilbud der kan arbejde med dem. Hjernen er jo fortsat i udvikling når man er 21-23år.
Ved at lukke 1-2 dage, vil borgerne få meget mere alenetid. Dette kan medføre, at de vil søge ud i byen/kommunen, nogen måske på værtshuse, andre lave kriminalitet, ”hænge ud” rundt i byen. Man kan frygte stigende misbrug af alkohol, stoffer, overspisning mv. Det kalder på mere individuel støtte. Det må derfor antages, at et sådan spareforslag med et økonomisk potentiale på mellem 0,5-1 million kr, kommer med en regning. Den regning vil formentlig komme på individniveau og derfor også blive dyr. Der henstilles derfor til at man overvejer indeholdet i udviklingsplanen, som tilsiger at man skal hjælpe flere for færre midler. Her vil SAJL være altafgørende.
1 ugentlig lukkedag eller 2, vil betyde at mange flere borgere skal være i beskyttet beskæftigelse samtidig og dette vil medføre at flere personaler skal være på job samtidig, hvilket ikke kan hænge sammen med den daglige drift og varetagelse af opgaver for virksomheder- Her ville man skulle sige nej til større ordre, så der vil ikke kunne indtjenes samme økonomi. Man vil ikke kunne bevare opgaver som fx at lave juletræsfødder (16000stk), Vejpæle (ca. 55.000stk ), da vi ikke vil kunne levere til kunderne så hurtigt som de vil have produkterne.
Det er indtægter på ca. 200.000 kr, som man må sige nej til. Derudover har SAJL mindre opgaver som brændesalg, butik, cafe mm. Som også er ca. 100.000 kr. plus det løse. SAJL driver selv køkkenhave, udearealer og hjælper med at holde huset på Alsvej 10. Man Vil ikke kunne hjælpe med driften af Alsvej, så Facility management vil skulle overtager en del opgaver.
For Cafe Danehof vil 1-2 lukkedage også have en stor betydning for Nyborgs borger, både som ansatte og som kunder. Cafeens drift vil ikke kunne varetages af SAJL længere. Med kun 3 åbningsdage vil man ikke kunne drive Cafeen - Dette er allerede udfordret på at åbningstiden er reduceret.
SAJL har borgere der kommer fra andre kommuner, så man vil nok se at de kommuner trækker deres borgere hjem da man ikke kan give dem det tilbud de ønsker.
Pt. Er der kun 3 fuldtidsansatte i støtte beskæftigelse og 1 personale på 35timer. Man deler to matrikler Cafe Danehof og Alsvej 10. Der kan ikke spares mere! Man vil ikke kunne varetage driften, og lave et tilbud der er indholdsrigt og kvalificeret, samt bevare indtjening.
Hvis vi ikke længere kan ansætte fagudlært personale på 37t, vil det blive en udfordring at rekruttere personale – Dermed vil en konsekvens også indebære at den faglige kvalitet på SAJL vil falde.
Område : Social og Familie
BDO forslag nr. 9 - Ændring i brug af nattevagter på Støttecenter Søjlen
Konsekvenser:
Der henvises til nedenstående høringssvar, som blev udarbejdet ifm. Den økonomiske handleplan 2026:
En halvering af bemandingen i nattetimerne vil medføre en væsentlig forringelse af sikkerhed og faglig kvalitet for en særligt sårbar målgruppe samt for personalet.
Målgruppens sårbarhed og natlige problemstillinger
Borgerne på Søjlen udgør en meget udsat målgruppe. I nattetimerne ses alvorlige selvskadende handlinger og krisereaktioner, herunder livstruende og personfarlig selvskade samt uforudsigelige og eskalerende psykiske tilstande. Disse situationer kræver ofte opmærksomhed på flere borgere samtidig. Ved alene bemanding vil andre borgere i krise kunne stå uden opsyn i kritiske situationer, herunder varetagelsen af akuttelefon (Akuttilbud Nyborg). Den nuværende normering med to nattevagter muliggør forsvarlig fordeling af opgaverne.
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Flere borgere har perioder med psykotiske symptomer, rusmiddelpåvirkning og uforudsigelig adfærd. Situationer kan eskalere hurtigt og kræver i praksis ofte tilstedeværelse af mere end én medarbejder. For nylig opstod en episode, hvor en borger, påvirket af rusmidler, fik et psykotisk anfald og udviste udadreagerende adfærd, hvorved en nattevagt blev fysisk ramt, mens en anden borger også var til stede. Den anden nattevagt kunne træde til, støtte sin kollega og samtidig sikre opfølgning på begge involverede borgere. Havde der kun været én nattevagt på arbejde, ville medarbejderen have stået alene i en potentielt farlig situation uden mulighed for samtidig at tilse de involverede borgere.
Alenearbejde er bredt anerkendt som en arbejdsmiljømæssig risikofaktor. En reduktion til alenearbejde i en psykisk belastende funktion indebærer øget risiko for stress, arbejdsskader og sygefravær. Manglende kollegial støtte og faglig sparring forstærker den psykiske belastning og kan på sigt påvirke både driftsstabilitet og økonomi, blandt andet gennem øget fravær og vikarforbrug.
Kommentar til sikkerhedsforanstaltninger
I forslaget henvises der til Projekt Medarbejdertrygheden på Søjlen som dokumentation for iværksatte sikkerhedsforanstaltninger. Dette forekommer misvisende, da de anvendte overfaldsalarmer virker som walkie-talkie og forudsætter tilstedeværelse af mindst to nattevagter og har derfor ingen reel sikkerhedsmæssig effekt ved alenearbejde.
Det fremgår desuden af forslaget, at der er opmærksomhed på ikke at placere udadreagerende borgere på Søjlen. Dette stemmer ikke overens med de faktuelle omstændigheder vedrørende målgruppen. Der forekommer i forbindelse med borgerne på Søjlen alvorlige og udadreagerende hændelser, herunder episoder med politimæssig involvering. Det kan desuden oplyses, at omkring en tredjedel af de indskrevne borgere har en tidligere voldsdom. Der forekommer dagligt eller flere gange ugentligt situationer med
rusmiddelpåvirkning og psykotiske symptomer. Målgruppen kan således omfatte borgere med betydelig adfærdsrisiko, hvilket medfører en reel sikkerhedsmæssig udfordring for både øvrige borgere i tilbuddet og personalet.
Samlet vurdering
En reduktion fra to til en vågen nattevagt vil medføre:
- Øget risiko for livstruende selvskade
- Øget sikkerhedsrisiko for personale
- Forringet mulighed for forebyggelse og akut indsats
- Lavere tryghedsniveau i tilbuddet
På medarbejderrepræsentanterne i hovedudvalgets vegne
Næstformand
Kirsten Fisker
