16. Indsigelse imod lukning af afd. Frørup / Frørup Skole

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Frørup Skole (afd. Frørup, 4Kløverskolen)

Som autoriseret Psykolog med erfaring med skolefraværsproblematikker i kommunalt regi samt som mor til tre og bosiddende i Frørup/Tårup ønsker jeg med dette høringssvar at indsende min faglige og personlige indsigelse mod den foreslåede lukning af Frørup Skole.

Beslutninger om at lukke velfungerende landsbyskoler og overflytte elever til større centralskoler baserer sig ofte alene på en kortsigtet budgetøkonomisk betragtning, hvilket også synes at gøre sig gældende i denne sammenhæng. Der foreligger ikke mig bekendt en tilstrækkelig analyse af mere langsigtede konsekvenser ved en lukning. Og det er derfor mit indtryk, at man er i færd med at træffe en beslutning med store og vidtrækkende konsekvenser for en gruppe af kommunens borgere og et helt (velfungerende) lokalsamfund på et utilstrækkeligt grundlag, hvilket skaber utryghed og mistillid til kommunalbestyrelse og kommune. I det følgende er det min intention at udfordre det ensidige og uhensigtsmæssigt lineære rationale, der fremlægges som argument for en beslutning om at lukke skolen, da virkeligheden er en del mere kompleks set fra, hvor jeg står. Også på den økonomiske front.

Set fra et børnepsykologisk og samfundsøkonomisk perspektiv vil jeg argumentere for, at man med nærværende forslag om lukning af Frørup Skole af besparelsesmæssige hensyn overser de betydelige, langsigtede afledte omkostninger forbundet med øget mistrivsel, potentielt stigende problemer med skolefravær, stigende behov for specialtilbud og ekstra støtteforanstaltninger samt på sigt forventeligt faldende skatteindtægter, som en lukning af den lokale skole i nærområdet risikerer at medføre.

Jeg vil allerhelst gøre indsigelser orienteret imod de menneskelige omkostninger for børn og familier, som en lukning vil medføre. Men idet argumentet for en lukning i denne sammenhæng handler om besparelser i kommunen og dermed alene beskæftiger sig med økonomi, vil jeg orientere mig imod et økonomisk rationale i denne indsigelse.

Jeg skal herunder opridse de væsentligste argumenter for, at en lukning af Frørup skole ikke bør forventes at føre til den forventede besparelse (efter en årrække), som regnearket foreslår, hvilket gør det i mine øjne vanskeligt at forsvare en så kraftig og mærkbar forringelse af vilkår for områdets børn og børnefamilier. En lukning kan med andre ord ikke blot blive menneskeligt omkostningsfuld for mange af os og særligt børnene, der ikke selv kan sige til og fra, men også økonomisk krævende for Nyborg Kommune i de kommende år, hvis vi kigger imod forskning indenfor børns udvikling, læring, trivsel og skolefravær. Fordi store menneskelige omkostninger oftest medfører økonomiske omkostninger i et velfærdssamfund.

Min faglige indsigelse tager udgangspunkt i min viden og mine erfaringer som Psykolog i Familiehuset i Odense Kommune (CIBU). Her arbejder jeg dagligt med børn og unge, som er skolefraværende gennem længere tid og i massiv mistrivsel. Lad os bare sige, at de er dyre for Odense Kommune. I mit arbejde tegner sig et meget tydeligt billede af, at besparelser/forringelser på børneområdet altid bliver dyre i sidste ende. Hvis ikke det var slemt nok i sig selv, at vores børn ikke har det så godt, som de kunne have det, hvis vi stillede tilpasse vilkår og ressourcer til rådighed, så er det værd at fremhæve, at det også som hovedregel er en dyr forretning for en kommune, når vi byder børnene andet eller ringere, end de kan klare. Det ender sjældent besparende i sidste ende.

1. Tryghed som forudsætning for læring

Inden for udviklingspsykologien er John Bowlbys tilknytningsteori fundamental. Teorien slår fast, at børn har brug for en "tryg base" for at kunne udforske verden og lære. I en skolekontekst udgøres denne base af overskuelige rammer og tætte, stabile relationer til kendte voksne (lærere og pædagoger) og jævnaldrende.

• De psykologiske konsekvenser: I mit arbejde med børn med massivt skolefravær ses igen og igen, at problemet er knyttet til en oplevelse af manglende tilhørsforhold, gensidig forpligtelse og personlig forankring i skolemiljø. Når skolebørn (og særligt børn på mellemtrin) på daglig basis skal deltage i en skolesammenhæng, som ikke har en tilstrækkeligt lokal forankring, så øges risikoen for, at de oplever deres tilværelse som fragmenteret. Og deres oplevelse af at høre til i et skoletilbud daler, hvilket igen øger risikoen for skolefravær.
• Det økonomiske rationale: Når barnets oplevelse af en tryg base og af et stærkt og gensidigt forpligtende tilhørsforhold forsvinder, stiger forekomsten af skolevægring, angst og adfærdsvanskeligheder. Dette øger behovet for PPR-psykologer, støtteforanstaltninger, sygeundervisning osv., hvilket belaster kommunens økonomi. Udgifterne til disse indsatser overstiger ofte de driftsbesparelser og stordriftsfordele, man opnår ved en skolelukning, er min påstand.

2. Det langsigtede samfundsøkonomiske rationale: Forebyggelse vs. helbredelse

Inden for socialøkonomisk forskning (bl.a. dokumenteret af Nobelpristager i økonomi, James Heckman) ved vi, at tidlige, forebyggende indsatser i børnehøjde har den højeste økonomiske forrentning (Heckman-kurven). En investering i det nære skolemiljø er den mest effektive forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge, vi har.

• Inklusionspres og specialtilbud: Mindre klasser på landsbyskoler rummer naturligt en højere grad af differentiering og inklusion, bl.a. fordi det enkelte barn er mindre anonymt i fællesskabet og lærer-elev relationen er af en anden karakter. En centralisering øger dermed presset på de sårbare børn (f.eks. børn med ADHD, autisme eller angst). Når disse børn ikke længere kan rummes i almenområdet, må kommunen visitere dem til specialskoler eller specialklasser. En enkelt specialskoleplads koster kommunen meget mere om året end en almen skoleplads. Ifølge Skolelederforeningen oplever danske kommuner i disse år, at almenområdet drænes for midler, fordi udgifterne til specialtilbud og specialundervisning stiger markant. Der skal med andre ord ikke mange visiteringer til for at opsluge besparelsen ved en skolelukning. Små skoler som Frørup Skole kan i virkeligheden tænkes at være kommunens mest effektive redskab til billig forebyggelse af unødvendige visiteringer og skolefravær.
• Unge på kanten: Forskning viser en direkte linje mellem utilstrækkelig skolegang/mistrivsel i grundskolen og risikoen for senere at ende uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Den langsigtede kommunale udgift til overførselsindkomster, mentorordninger og aktiveringsforløb for blot en meget beskeden håndfuld børn, der måtte tabes i overgangen til en større og med sammenlægningen forventeligt mere presset skole i Ørbæk, vil måske overstige de kortsigtede besparelser ved en lukning i Frørup.
• Tab af elever til friskoler. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der i forbindelse med hver femte folkeskolelukning oprettes en fri- eller privatskole. Her skifter statistisk set 60% af eleverne til den nye friskole. Denne tendens kan man i øvrigt forestille sig forstærkes i dette tilfælde af, at der er velfungerende friskoler i samme afstand som Ørbæk Skole for børn i den nuværende Frørup Skole, hvorfor det bør forventes, at et beskedent antal børn rent faktisk flytter til Ørbæk ved en lukning. Når besparelsen daler, så stiger behovet for solide argumenter for så kraftig en forringelse af hverdagen for områdets børnefamilier.

3. Tab af lokal social kapital og kommunal skatteindtægt

Miljøpsykologisk og sociologisk forskning viser, at skolen er den primære motor for social kapital i et lokalsamfund. Social kapital handler om tillid, netværk og gensidig hjælp mellem borgerne, hvilket fungerer som et uformelt sikkerhedsnet under sårbare familier. Når sårbare familier mister denne hånd under sig, koster de mere i kommunekassen.

• Bosætning og skattegrundlag: Når skolen lukker, svækkes lokalsamfundets tiltrækningskraft på børnefamilier. Det fører erfaringsmæssigt til faldende huspriser og en demografisk forskydning, hvor ressourcestærke familier fravælger området eller flytter ud af kommunen. Resultatet er et direkte tab af kommunale skatteindtægter, som forringer kommunens samlede økonomi på sigt. Det uformelle sikkerhedsnet forsvinder, hvilket øger presset på de kommunale socialrådgivere og familieafdelinger.

Konklusion

Kommunerne tjener / sparer erfaringsmæssigt samlet set ikke de penge på skolelukninger, som regnearkene lover. Prisen for besparelser på skolebudgettet betales i stedet efterfølgende på kommunens sociale budget. En lukning af Frørup Skole er netop et udtryk for silo-tænkning, hvor en kortsigtet besparelse på skoleområdets driftsbudget i de kommende år vil transformere sig til langsigtede merudgifter på socialområdet, specialundervisningsområdet og PPR-området – sideløbende med et forventet fald i skatteindtægterne.

Ud fra en helhedsorienteret økonomisk og børnepsykologisk betragtning må jeg på det kraftigste appellere til, at kommunalbestyrelsen bevarer Frørup Skole. At investere i børns trygge tilknytning til deres skole og nærmiljø er i virkeligheden den mest rentable investering, kommunen kan foretage.

Med venlig hilsen,

Sidsel Novotny Kloster

Autoriseret Psykolog og mor til tre