61. Koordinationsgruppen Børn og Skole - medarbejdersiden
Fra "Budget 2027"
Gå til projektet
Medarbejderrepræsentanterne i Koordinationsgruppen for Børn og Skole har valgt at lave dette høringssvar.
Indledende tekst
Hvis man vælger besparelser Skole- og Dagtilbudsområdet, så vil man undermineret muligheden for at skole og dagtilbud kan lykkes med en ny politisk strategi for området, som man har lagt op til at gennemfører i byrådet i starten af 2027.
Hvis man vælger at gennemfører alle eller flere af punkterne fra BDO-sparekataloget, så vil det ramme muligheden for at planlægge og gennemfører god faglig undervisning, med fokus på den enkelte elev, da lærerne vil have mindre tid til at planlægge og evaluere undervisningen, samt mindre tid og overskud til den enkelte elev og samarbejdet med forældrene. Dette vil både gælde for almenskolerne, samt specialskolerne. Det vil gå ud over arbejdsmiljøet, og kan føre til flere sygemeldinger eller medarbejdere, som søger andre steder hen, da de ikke længere finder Nyborg at være en attraktiv arbejdsplads.
Spareforslagene
Vi ønsker desuden at knytte en særlig kommentar til nedenstående punkter inden for BDO-sparekataloget Skoler og Dagtilbud
Kommentarer til handlemulighederne
Skoler
Vi har valgt at kommenterer på følgende forslag 1., 2., 3., 4., 5., 6. og 11.
- Øget pædagogandel i timebanken.
Forslaget vil realt være en rammebesparelse. Desuden vil forslaget betyde, at skolerne har mindre mulighed for at sammensætte den organisering og de medarbejdergrupper, som man finder bedst egnet til at løfte skolens opgave omkring det enkelte barn. En pædagog og en lærer har forskellige faglige kompetencer, hvilket kan betyde, at skolerne skal lave om på interne strukturer, da en ny sammensætning af personale ikke vil kunne løse den samme opgave, som den nuværende organisering.
2. Justering af lærernes undervisningstid
Vil give et øget arbejdspres på den enkelte lærer, samt mindsket mulighed for at lykkes med den enkelte time og elev. Det kan føre til udbrændthed og mindre arbejdsglæde, med risiko for at det bliver sværere at fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Besparelserne er forholdsvis små, men konsekvenserne kan være store. Hvis man går med dette forslag, så bliver man nødt til at se på lærernes samlede arbejdsmængde, og tage stilling til, hvad vi så ikke længere skal løse – er det f.eks. mindre samarbejde med familier, mindre tid til elevsamtaler, en mere overfladisk konfliktløsning, eller nogle af alle de andre opgaver, som lærerne løser.
3. Bortfald af ikke lovpligtige opgaver
Nyborg er i en særlig situation, da folkeskolerne er i konkurrence med mange privat og friskoler, hvilket betyder, at man skal kunne gøre folkeskolerne attraktive ved lejrskoler, og spændende og gode tilbud f.eks. gennem samarbejdet med musikskolen. Ved et bortfald af de ikke lovpligtige opgaver, vil man fratage folkeskolerne mulighed for at give eleverne spændende og udviklende oplevelser, som er med til at tiltrække en større diversitet i elevmassen. Hvis forældrebestyrelserne vælger at forsætte med at finde resurser til lejrskoler, så vil forslaget være det samme som en rammebesparelse.
4. Ophør af ”Mere personale i klasserne”
Dette spareforslag vil at have stor betydning for muligheden for at lykkes med at inkluderer så mange børn som muligt i folkeskolen. Det kan føre til et endnu større behov for at elever visiteres til specialtilbud, hvilket kan vise sig at være endnu dyrere for kommunen. Gennemførelse af forslaget kan være med til at der vil opstå mere uro, konflikter og mistrivsel blandt eleverne. Konsekvenserne vil også ramme arbejdsmiljøet på skolerne, da man kan føle sig utilstrækkelig, hvilket kan føre til medarbejdere, som søger andre steder hen.
5. Øget Kontigentbetaling for klubtilbud
Forslaget kan have betydning for, hvor mange forældre der tilvælger tilbuddet, hvilket kan føre til at flere børn ikke vil være en del af et fællesskab efter skoletid.
6. Ungdomsskole – prioriteret niveau af aktiviteter og hold
Man risikerer at udhule tilbuddene så meget, at opbakningen til tilbuddene forsvinder, hvilket kan føre til, at der er flere unge, som ikke vil være en del af et tilbud og et sundt fællesskab i fritiden.
7. Rammebesparelse: ca. 7.000 kr. pr. elev i Nybroen
Denne besparelse vil ramme muligheden for at lykke med det enkelte barn, og dermed gøre det svære at nå til et stadie, hvor man kan arbejde på en inkludering i almendelen.
Dagtilbud
- Justering af ressourcer til pædagogisk støtte
Konsekvenser ved reduktion af dagplejepædagoger
Dagplejepædagogernes betydning
Dagplejepædagogerne er dagplejernes nærmeste faglige samarbejds- og sparringspartnere. De har en afgørende rolle i forhold til børnenes trivsel, udvikling og tryghed samt i at understøtte kvaliteten i dagplejernes pædagogiske arbejde.
Konsekvenser ved færre dagplejepædagoger
Færre faglige besøg og mindre sparring
- Færre anmeldte og uanmeldte besøg hos dagplejerne.
- Mindre tid til faglig vejledning, sparring og opfølgning.
- Dagplejere arbejder alene i eget hjem og har derfor et særligt behov for let adgang til faglig støtte fra en pædagog, der kender børnene, familierne og de lokale forhold.
Uforsvarligt arbejdspres
- To dagplejepædagoger vil skulle dække ca. 210 børn.
- Det svarer til én dagplejepædagog pr. 105 børn.
- Det vil ikke være muligt at sikre samme kvalitetsniveau som forventes i andre dagtilbud.
- Den tidlige forebyggende indsats vil blive væsentligt svækket.
- Risiko for øget stress, mistrivsel og sygefravær blandt de tilbageværende dagplejepædagoger.
Modstrid med kommunens mål
Forvaltningen, dagplejen og STUK har gennemført et fælles udviklingsforløb, som skal implementeres i alle dagtilbud.
Styregruppen har formuleret følgende langsigtede mål:
- "Alle børn mødes af kompetente voksne, der understøtter deres lege- og læringsmiljøer, så alle børn får de bedste forudsætninger for at lære, udvikle og danne sig via stærke børnefællesskaber."
En reduktion af dagplejepædagogerne gør det vanskeligt at leve op til dette mål, da den nødvendige faglige understøttelse og kvalitetssikring reduceres markant.
Spørgsmål
Hvis vi reducerer antallet af dagplejepædagoger og samtidig svækker den tidlige forebyggende indsats, hvilken start giver vi så de børn, der senere skal videre i børnehave?
Hvordan harmonerer besparelsen med ambitionen om, at alle børn skal mødes af kompetente voksne og have de bedst mulige udviklings- og læringsforudsætninger?
2. Konsolidering af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
Det er meget bekymrende, at der igen foreslås en reduktion af ledelsesressourcerne på dagtilbudsområdet og et øget ledelsesspænd. Forslaget kan i praksis betyde en form for områdeledelse, hvor én leder får ansvar for flere matrikler, selvom dette ikke fremgår tydeligt af beskrivelsen.
Den nuværende struktur i Nyborg Kommune med en leder og souschef fungerer godt og skaber en tæt, tilgængelig og tryg ledelse i hverdagen. Medarbejderne har mulighed for hurtig sparring, støtte og opbakning, når der opstår udfordringer omkring børn, forældre eller i personalegruppen.
Vi lægger særligt vægt på arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. En nærværende ledelse er vigtig for, at medarbejderne føler sig set, hørt og understøttet og tør bringe bekymringer, fejl, faglige dilemmaer og svære situationer frem. Et større ledelsesspænd og større afstand til den daglige ledelse kan risikere at svække denne tryghed og samtidig øge belastningen på både ledere og medarbejdere.
Det er desuden væsentligt at fremhæve, at det politiske udvalg i forbindelse med det seneste sparekatalog valgte at gå bort fra områdeledelse, blandt andet fordi der var betydelig modstand mod denne organisering. Det bør derfor give anledning til en grundig overvejelse af, hvorfor områdeledelse nu igen bringes i spil, og hvilke erfaringer og bekymringer fra den tidligere proces der er taget højde for.
Vi mener, at den nuværende struktur med leder og souschef bør bevares, da den skaber nærvær, kontinuitet og tryghed for både medarbejdere og ledelse. En økonomisk besparelse bør ikke gennemføres på bekostning af arbejdsmiljøet, den psykologiske tryghed eller den faglige kvalitet i dagtilbuddene.
3. Tilpasning af uddannelsesgrad i daginstitutioner
Vi er bekymrede over BDO's forslag om at reducere andelen af uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne med henblik på at opnå en økonomisk besparelse. Vi anerkender, at alle medarbejdere – uanset uddannelsesbaggrund – bidrager vigtigt til børnenes hverdag og til det pædagogiske arbejde. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er en vigtig del af det samlede personale og bidrager med både erfaring, relationer og engagement.
Vores bekymring handler derfor ikke om værdien af de enkelte faggrupper, men om den samlede faglige kapacitet i daginstitutionerne. Vi mener, at en høj andel af uddannet pædagogisk personale er en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle og fastholde en høj pædagogisk kvalitet.
De uddannede pædagoger tilfører den faglige viden og de kompetencer, som er nødvendige for systematisk at kunne arbejde med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det gælder blandt andet arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer, børnefællesskaber, inklusion, tidlig indsats og børn i udsatte positioner. Den uddannede faglighed er samtidig med til at understøtte refleksion, faglig sparring og udvikling af den pædagogiske praksis for hele personalegruppen.
Det er netop samspillet mellem forskellige medarbejderes kompetencer, erfaringer og perspektiver, der skaber et stærkt pædagogisk miljø. Men for at dette samspil kan fungere og udvikle sig, er der behov for en tilstrækkelig andel af medarbejdere med en pædagogisk uddannelse, som kan bringe den faglige viden i spil og være med til at løfte den samlede kvalitet.
Denne bekymring understøttes af den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud for 3-5-årige, som EVA og VIVE gennemførte i 2025 for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen viser, at kvaliteten i danske daginstitutioner generelt er udfordret. Kun omkring hver tiende daginstitution vurderes at have god kvalitet, mens 28 procent vurderes at have utilstrækkelig kvalitet. Undersøgelsen peger samtidig på en sammenhæng mellem kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø og tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale.
Det bør derfor give anledning til eftertanke, når et af de foreslåede effektiviseringspotentialer er at reducere uddannelsesgraden. Vi mener, at man bør være meget varsom med at skabe en besparelse ved at ændre sammensætningen af det pædagogiske personale i retning af færre uddannede medarbejdere – særligt på et område, hvor den nationale undersøgelse allerede viser betydelige kvalitetsudfordringer.
At medarbejdere tæller ens i opgørelsen af minimumsnormeringerne, betyder ikke, at deres uddannelsesmæssige kompetencer er ens. Minimumsnormeringen sikrer et vist antal medarbejdere omkring børnene, men den siger ikke noget om den faglige kapacitet, der er til stede. Flere hænder er vigtige, men hænder alene kan ikke sikre kvalitet. Det kræver også faglighed.
Vi hæfter os samtidig ved, at BDO selv peger på, at en lavere andel af uddannede pædagoger kan have betydning for den pædagogiske kvalitet, herunder arbejdet med læringsmiljøer, tidlig indsats, forældresamarbejde og børn i udsatte positioner. Det understreger efter vores opfattelse, at der ikke blot er tale om en teknisk ændring af personalesammensætningen, men om et valg, der kan få betydning for den faglige kvalitet i daginstitutionerne.
Vi mener derfor, at uddannet personale skal ses som en faglig ressource og en investering i kvalitet – ikke alene som en udgift, der kan reduceres for at skabe et økonomisk provenu. En høj andel af uddannet personale er med til at sikre, at hele personalegruppen får mulighed for at udvikle sin praksis gennem faglig sparring, refleksion og fælles pædagogisk retning.
På den baggrund mener vi, at en besparelse på uddannelsesgraden er en kortsigtet økonomisk løsning, som risikerer at svække den faglige kapacitet på længere sigt. I stedet bør der være fokus på, hvordan vi kan fastholde og udvikle et stærkt og mangfoldigt pædagogisk personale, hvor forskellige fagligheder og kompetencer supplerer hinanden, og hvor uddannet personale er med til at højne den samlede faglige kvalitet.
Investering i uddannet pædagogisk personale er efter vores opfattelse en investering i hele personalegruppen – og først og fremmest i børnenes trivsel, udvikling, læring og muligheder for at være en del af stærke fællesskaber.
Det kan på sigt gøre Nyborg Kommune mindre attraktiv sammenlignet med andre kommuner og dermed gøre det vanskeligere at sikre den nødvendige faglighed i daginstitutionerne.
Vi mener derfor, at en eventuel genforhandling bør have fokus på at sikre en bæredygtig og attraktiv arbejdsplads, hvor lønnen fortsat kan bruges som et redskab til at anerkende og fastholde medarbejdernes faglighed og engagement. Økonomiske hensyn bør ikke stå alene, når konsekvensen kan være vanskeligere rekruttering og fastholdelse af kvalificeret pædagogisk personale.
4. Genforhandling af lokalaftale for pædagogisk personale
Det er bekymrende, hvis en genforhandling af lokalaftalen primært har til formål at reducere lønniveauet for pædagoger og pædagogiske assistenter.
Det skal være attraktivt at være pædagog i Nyborg Kommune. Muligheden for at kunne forhandle sin løn og blive anerkendt for sine kompetencer, erfaringer og særlige funktioner er en vigtig del af at skabe en attraktiv arbejdsplads. Lokalløn er samtidig et redskab til at rekruttere og fastholde dygtige og uddannede medarbejdere.