Spring til hovedindhold

132. Line Bach Nielsen

Fra "Økonomisk handleplan 2026"

Gå til projektet

Høringssvar besparelser og effektivisering til budget 2026


Jeg bliver oprigtig bekymret på vegne af børn og unge i Nyborg Kommune, når jeg læser Byrådets udkast til et sparekatalog.

Jeg har været uddannet lærer siden 2013 med speciale i specialpædagogik. Ligeledes arbejder jeg dagligt med børn/unge og deres familier i mistrivsel.

Et ønske om at tilføje folkeskolen flere midler, så flere børn kan inkluderes i et større, alment børnefællesskab giver god mening (hvis det er det enkelte barns behov.) Men når kommunen lægger op til, at der både skal spares på de kommunale specialskoler - og folkeskolerne, bliver jeg bekymret.

Vi ved, at en tidlig indsats afhjælper mange problematikker, hvilket vi også ser på mit job. Sætter vi tidligt ind med AKT eller de kommunale tilbud, kan vi vende en negativ spiral for både det pågældende barn, dennes familie og resten af klassekammeraterne. Formår vi ikke at starte en tidlig indsats, bliver det en langt mere omfangsrig proces, vi skal i gang med.

Hvis Byrådet ønsker at styrke børn og unge - samt gøre Nyborg til en attraktiv kommune at flytte til, bliver I nødt til at prioriterer børn og unge. Hvis fundamentet - hverdagen - der skal gribe vores børn og unge er i orden, så sikrer vi samtidig, at indsatsen bliver mindre omkostning, hvilket kan ses på budgetlinjen i fremtiden.

Det er følgende poster på skoleområdet, der bekymrer mig.


Forslag til effektiviseringer og besparelser nr: 22

Rammebesparelse almen: ca. 2000 kr. pr. elev

  • Trivsel
  • Styrke folkeskolerne i kommunen?
  • Sikre kompetent personale
  • Bibeholde kommunens børn og unge i folkeskolen, frem for at de søger mod frie- og privatskoler.


Forslag til effektiviseringer og besparelser nr: 24

Ophør af DUT-midler i folkeskoleaftalen.

  • Livsduelighed
  • Trivsel
  • Medborgerskab
  • Dannelse


Forslag til effektiviseringer og besparelser nr: 25

Center for Fællesskabende Pædagogik - demografiregulering.

  • Sikre rette hjælp tids nok
  • Arbejde forebyggende
  • Specialiseret personale.


Forslag til effektiviseringer og besparelser nr: 27

Forhøjelse af SFO-takst

  • Plads til alle børn?
  • Særligt de børn, der kommer fra hjem, der ikke har ressourcerne til at betale for SFO fremadrettet, kan være dem der har mest brug for det.


Forslag til effektiviseringer og besparelser nr: 54

Bortfald af gratis halgulv til foreninger

  • Trivsel - fællesskab - bevægelse - særligt i de mindre lokalsamfund i kommunen.
  • Forebygger mistrivsel.


Kerneopgaver i Nyborg Kommune er fortsat: Vi drager omsorg, vi er troværdige, vi viser respekt, vi har høj kvalitet i alt.


Hvordan vil Byrådet sikrer kerneopgaverne med overstående besparelser?


Besparelser kan forklares i tal.

Konsekvenserne mærkes i børnehøjde.


Vores børn er ikke en budgetpost.

De er kommunens fremtid!

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået