96. MED-udvalg myndighed børn, unge og handicap

MED-udvalget Børn, unge og handicap fremsender hermed vores høringssvar med bemærkninger og faglige vurderinger af de foreslåede ændringer.

Skoler:

Pkt. 1, 2 og 4

Når der foreslås reduktioner på ressourcerne i folkeskolen, giver det anledning til bekymring for de børn og unge, som i dag trives og inkluderes i almenområdet ved hjælp af de eksisterende støttemuligheder. Det bør overvejes, hvilke konsekvenser det kan få, hvis der reduceres i antallet af pædagogtimer, lærernes undervisningstid og den samlede personaledækning i klasserne.

En mulig konsekvens kan være, at flere børn får behov for et specialiseret skoletilbud, ligesom der kan opstå en stigning i antallet af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste som følge af skolefravær eller skolevægring. Det er derfor væsentligt at have fokus på, hvordan disse børn fortsat kan understøttes og fastholdes i meningsfulde lærings- og fællesskabsarenaer, så deres trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder styrkes.

Pkt. 13

Der bør ligeledes foretages en grundig vurdering af de langsigtede konsekvenser ved at nedlægge Ungebyrådet, som gennem flere år har været en positiv og værdifuld platform for unges demokratiske deltagelse og medindflydelse i kommunen.

Ungebyrådet bidrager til at engagere og udvikle unge borgere, som potentielt kan blive fremtidige aktive medborgere, folkevalgte eller bidrage på anden vis til lokalsamfundets udvikling. I en periode med betydelige økonomiske besparelser kan en midlertidig nedlæggelse muligvis være nødvendig, men det bør samtidig overvejes, om ordningen kan genoptages, når kommunens økonomiske situation forbedres.

I mellemtiden bør der arbejdes aktivt med alternative muligheder for at inddrage unge i beslutninger og processer, der har betydning for deres hverdag og fremtid. Det vil bidrage til fortsat at styrke unges oplevelse af medbestemmelse, ansvar og tilknytning til lokalsamfundet.

Social og Familie:

Pkt. 1

Besparelsen er allerede indarbejdet i den nuværende praksis. Der gennemføres systematisk opfølgning på sager om tabt arbejdsfortjeneste to gange årligt for at sikre, at ydelserne fortsat er i overensstemmelse med gældende lovgivning og den enkelte borgers behov.

Administration:

Pkt. 1

En mulig udfordring ved en centralisering af de administrative funktioner er, at de administrative medarbejdere kommer længere væk fra de fagområder og den daglige praksis, de skal understøtte. Det kan betyde, at opgaveløsningen i højere grad kræver koordinering og vidensoverdragelse, før en problemstilling kan håndteres. Hvor mange administrative opgaver i dag kan løses hurtigt på baggrund af de etablerede samarbejdsrelationer og det gensidige kendskab til hinandens arbejdsområder, kan en øget organisatorisk afstand potentielt medføre et større tidsforbrug for både administration og fagpersonale.

Pkt. 2

En decentral organisering kan omvendt medføre en øget sårbarhed i de enkelte administrative enheder, særligt hvis opgaverne er forankret hos få medarbejdere eller ledere. Der kan være en risiko for, at faglige miljøer bliver mindre robuste, og at mulighederne for sparring, videndeling og fælles udvikling reduceres. Samtidig kan mindre enheder opleve udfordringer med at opretholde de nødvendige kompetencer på tværs af specialiserede administrative områder.

Uanset om der vælges en centraliseret eller decentraliseret model, bør de afledte konsekvenser for de medarbejdere, som er afhængige af administrativ støtte, indgå i vurderingen. Det gælder blandt andet risikoen for øget tidsforbrug hos socialrådgivere og ledere i forbindelse med koordinering, opgavefordeling og afklaring af ansvarsområder.

Tidligere erfaringer viser, at uklarhed om rolle- og ansvarsfordeling kan få betydelige konsekvenser for både medarbejdere og borgere. Et eksempel herpå var de udfordringer, der opstod i forbindelse med administrationen af tabt arbejdsfortjeneste for omkring to år siden, hvor manglende afklaring af ansvaret for udbetalingen skabte frustration blandt borgerne. Dette understreger vigtigheden af klare arbejdsgange, tydelige ansvarsplaceringer og en sammenhængende understøttelse af de faglige områder ved organisatoriske ændringer.

Der kan desuden være en risiko for, at den økonomiske styring og opfølgning på Børne- og Ungeområdet udfordres, hvis den administrative understøttelse flyttes længere væk fra den daglige praksis. Den fysiske nærhed mellem fagpersonale og administrative medarbejdere bidrager i dag til en hurtig dialog, løbende koordinering og en effektiv håndtering af eventuelle fejl eller uoverensstemmelser. Erfaringen viser, at problemstillinger ofte kan afklares og løses hurtigere, når medarbejderne har let adgang til hinanden og et indgående kendskab til områdets arbejdsprocesser og økonomiske rammer.

Det kan overvejes, om en centralisering i højere grad bør organiseres omkring de fagområder og medarbejdergrupper, der allerede har en tæt organisatorisk og fysisk tilknytning. En sådan model kan bidrage til at bevare kendskabet til de enkelte fagområders opgaver og behov, samtidig med at der skabes mulighed for en mere sammenhængende og effektiv administrativ understøttelse hvilket et netop det vi oplever med den nuværende decentralisering i Social og Familie.

Med venlig hilsen

MED-udvalget Børn, unge og handicap

Lisbeth Winkel Abrahamsen, AMiR MED- udvalg Børn, unge og handicap

Camilla Sindvald Bom-Hansen, medarbejderrepræsentant MED- udvalg Børn, unge og handicap

Rune Pedersen, næstformand MED- udvalg Børn, unge og handicap