217. MED-udvalg Plejehjem Egevang

Til Byrådet i Nyborg Kommune.

Vi vil i MED-udvalget på Plejehjem Egevang hermed bidrage med vores høringssvar til ”Økonomisk handleplan 2026”.

Punkt nr. 89:

Det indebærer en rammebesparelse på 0,5 mio. kr. i 2027 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2028 ved at lade sygeplejersker på kommunens plejehjem indgå i basispleje på lige fod med SSA, SSH og ufaglærte.

Det er afgørende at understrege:

Sygeplejerskerne arbejder tværfagligt og er allerede en integreret del af helhedsplejen på plejehjemmene. Deres funktion er imidlertid ikke primært basispleje – men klinisk ansvar, koordinering og forebyggelse.

Helhedspleje er ikke ligestilling af kompetencer:

Ældrelovens intention om helhedspleje betyder integration – ikke udligning af fagligt niveau.

Sygeplejerskerne har stor respekt for de andre faggruppers faglighed og kompetencer på plejehjemmene. Det er dog sygeplejersken der bl.a. har:

• Den højeste sundhedsfaglige uddannelse på plejehjemmene.
• Et selvstændigt juridisk autorisationsansvar under Sundhedsloven.
• Ansvar for medicinhåndtering og delegation.
• Klinisk vurderingskompetence og ansvar for systematisk tidlig opsporing.
• Ansvar for delegation og medicinhåndtering.
• Ansvar for klinisk vurdering og koordinering med almen praksis og sygehus.

Disse opgaver kan ikke overdrages til SSA eller SSH uden at kollidere med autorisationslovgivningen. Desuden er det netop disse funktioner, der forebygger indlæggelser.

Det kan undres at hvis målet alene er økonomisk reduktion, hvorfor kigger man så ikke på de monofaglige faggrupper i distrikterne. De varetager opgaver, som også sygeplejersken kan varetage. Der bør derfor kigges på strukturelle alternativer, frem for at reducere en funktion med selvstændigt autorisationsansvar.

Plejehjemsbeboere i dag er massivt komplekse:

De borgere, der visiteres til plejehjem, er i dag sjældent selvhjulpne. De er ofte multimorbide, i komplekse kroniske eller palliative forløb.

Den faste sygeplejerske:

• Kender borgernes helbred og historik.
• Kender personalegruppens kompetencer.
• Er tovholder på strukturer og arbejdsgange.

En svækkelse af denne funktion vil medføre øget afhængighed af distrikt sygeplejen, som i forvejen er under betydeligt pres.

Samarbejde med almen praksis:

Forebyggelse af indlæggelser kræver tæt samarbejde med den praktiserende læge.

Den faste sygeplejerske muliggør:

• Lokalordinationer og instrumentelle procedure.
• Hurtig vurdering ved infektioner.
• Opfølgning på medicinjustering.
• Palliative forløb uden unødige indlæggelse.

Økonomisk realitet – besparelsen er skrøbelig:

En kommunal medfinansieret indlæggelse koster jf. seneste opdatering omtrent 30.000 kr., når man modregner den opfølgende pleje. For at kunne neutralisere en besparelse på 1,0 mio. kr. vil det kræve ca. 33 indlæggelser årligt. Det svarer altså til under én ekstra indlæggelse om ugen. På et plejehjem med komplekse borgere er dette en meget lav tærskel. Dertil kommer risiko for varigt funktionsfald og øget plejebehov efter indlæggelse.

Vi ser derfor ind i, at en besparelse hurtigt kan blive en merudgift i det kommunale budget.

Jf. ”Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om acontobetalinger for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2026” fremgår at kommunerne har et økonomisk ansvar for en del af udgifterne til sygehusbehandling fore deres borgere; det giver et økonomisk incitament til at forebygge unødige indlæggelser, som kunne være håndteret i eget hjem med den rette tidlige opsporing. Det er netop formålet med ordningen, at kommunerne skal tænke i forebyggelse!

Patientsikkerhed og ansvar:

SSA og SSH har allerede fået uddelegeret flere opgaver gennem årene. Hvis yderligere ansvar flyttes uden tydelig klinisk ledelse:

· Øges risiko for fejl.

· Svækkes systematisk tidlig opsporing.

· Mindskes overblik og kontinuitet.

For mange opgaver uden klar tovholderfunktion svækker patientsikkerheden. Derudover kender sygeplejersken personalegruppens kompetencer, lokale arbejdsgange og risikoprofilen i huset. Dette opnås ikke ved et akutbesøg fra distrikt sygeplejen, selvom de også har faglighed med i rygsækken.

Værdighed og tryghed:

Det skal være trygt at bo på plejehjem. Det gør alt personalet en dyd ud af at forsøge imødekomme.

For mange borgere er indflytning et opbrud med selvstændighed og integritet. Det fortjener en værdig og fagligt forsvarlig indsats i livets sidste fase.

Helhedsplejen bør styrke kvaliteten – ikke reducere den kliniske kapacitet!

Samlet vurdering af punkt nr. 89:

Forslaget indebærer en reel og høj risiko for:

• Øget indlæggelser og økonomisk merudgift heraf.
• Øget plejebehov.
• Øget pres på øvrige sundhedsfaglige funktioner.
• Forringet patientsikkerhed.

Den økonomiske gevinst er begrænset og kan relativt let udhules.

Det anbefales derfor, at sygeplejerskens kliniske og koordinerende funktion fastholdes som en forudsætning for både kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Ydermere ses der at man søger efter effektiviseringer i administrative eller strukturelle tiltag fem for reduktion af klinisk forebyggelse.

Punkt Nr. 84:

Det indebærer en række forhold, som vi ønsker at belyse, og som bør indgå i den samlede vurdering. Forslaget har både økonomiske konsekvenser, men i særdeleshed også betydning for beboernes trivsel, ernæringsindtag og oplevelse af hverdagen.

Faglige respekt for Madhuset – men også realiteter:

Madhuset har uden tvivl dygtige og kompetente medarbejdere med ernæringsfaglig uddannelse. Samtidig er det dog os bekendt, at der i perioder har været udfordringer med rekruttering.

En centralisering af madproduktionen kan derfor risikere at flytte presset frem for at lette det og løse de eksisterende udfordringer.

Derudover ses der i forslaget primært monofagligt på opgaven. På Plejehjem Egevang varetager det personale, der står for madlavningen, også andre opgaver i løbet af arbejdsdagen. Deres funktion bidrager dermed til flere dele af den samlede drift og hverdag på plejehjemmet.

Mad på plejehjem handler ikke kun om mad:

Måltiderne på plejehjem Egevang har flere funktioner:

• Ernæring.
• Struktur i hverdagen.
• Trivsel medinddragelse og sociale fællesskaber.
• Sanselige oplevelser.

Når produktionen og indkøb af råvare foregår på plejehjemmet, giver det høj grad af fleksibilitet. Det er eksempelvis muligt spontant at planlægge en eftermiddag med grillmad, som indbyder til at pårørende også kan deltage. Desuden er der lige nu også mulighed for, at pårørende kan deltage i måltider, hvis de ønsker. Denne mulighed forsvinder hvis madproduktionen centraliseres.

Når madlavningen foregår lokalt, skaber det dufte, genkendelighed og en hverdag, der minder om det liv, som mange af vores beboere har levet tidligere.

Leve-bo-miljøet på plejehjem Egevang:

Det er en central del af hverdagen her. Måltiderne er ikke blot et serviceelement, men en integreret del af kulturen og dagligdagen.

Det skaber mulighed for medinddragelse på eget liv og understøtter beboernes oplevelse af hjemlighed og værdighed.

Samtidig er det også værd at fremhæve, at leve-bo-miljøet på Plejehjem Egevang gennem årene, har genereret et økonomisk overskud, selvom der så vidt muligt indkøbes økologiske og bæredygtige råvarer.

Leve-bo-miljøet er således ikke kun en investering i trivsel, men har også vist sig økonomisk bæredygtigt for kommunen.

Leve-bo-miljøet handler også om det pædagogiske måltid. Ved fællesspisningerne opstår der ofte situationer, hvor beboere spejler sig i hinanden og genfinder færdigheder eller appetit, som ellers kan være svære at fastholde.

Måltiderne bliver dermed en vigtig del af både omsorg, rehabilitering og forebyggelse af komplikationer.

Vi ønsker for vore nuværende beboere og de der flytter ind i fremtiden, en bibeholdelse af leve-bo-miljøet på Plejehjem Egevang. Ernæring er en vigtig byggesten for en velfungerende krop og sind og den er bare mest indbydende når den er hjemmelavet og skabt med mulighed for medinddragelse fra de beboere der skal indtage den!

Borgere med særlige behov:

En del beboere har komplekse ernæringsmæssige udfordringer, eksempelvis dysfagi eller nedsat appetit.

Hos os er det få beboere der allerede får leveret mad fra madhuset, så dét kan ikke stå alene i jeres overvejelser. De beboere der får leveret mad fra madhuset, tilbydes sommetider erstatninger for deres færdigproducerede mad, hvis de afviser den mad der leveres fra Madhuset. Når dette gøres opnår de et mere energitæt måltid, end den mængde af den færdigproducerede mad, de faktisk får indtaget.

Med leve-bo-miljøet har vi mulighed for at indkøbe sunde og ernæringstætte erstatninger, som ikke ville være muligt i samme omfang, hvis vi var bundet op til madproduktion i Madhuset og dermed en mindsket mulighed for indkøb af disse råvarer. Vi ved der er mulighed for indkøb af alternativer inden for et vist pointsystem, men dette er så begrænset, at det ikke vil kunne dække det behov der er aktuelt og fremadrettet.

Det er blevet vanskeligere for borgere at få bevilliget en grøn recept, fordi kravene til disse er blevet skærpet. Det gør det derfor svært for den enkelte beboer at skulle have råd til at indkøbe energitætte drikke, som supplerer den småtspisende. Det har dog midlertidig været muligt hos os med leve-bo-miljøet, fordi det har den økonomiske gode, at vi kan indkøbe dette ekstra uden nogen betydning økonomisk.

Den økonomiske besparelse fremstår begrænset:

Forslaget angiver en besparelse på 0,475 mio. kr. årligt, men indebære samtidig:

• Afskedigelse af 1,5 fuldtidsstilling på Plejehjem Egevang samt ansættelse af 1 fuldtidsstilling i Madhuset.
• Indkøb af nye madvogne og merudgifter til transport og engangsemballage.

Når man medregner disse økonomiske besparelser og tilføjelser fremstår de reelle besparelser begrænset.

Samtidig viser erfaringer fra Egevang, at den eksisterende leve-bo-model allerede drives økonomisk ansvarligt og samtidig understøtter både ernæring, trivsel og livskvalitet for beboerne.

Afslutningsvis:

• Der bør foreligge en konkret analyse af den reelle arbejdsbelastning og risikoprofiler vedrørende patientsikkerhed og arbejdsmiljø, før så store beslutninger træffes.
• Der bør først afklares, om flere monofaglige faggrupper kan inddrages, førend man overvejer om det er de tværfaglige faggrupper man ønsker at ændre på i praksis.
• Som tilføjelse tager vi stærkt afstand fra en lukning af kommunens aktivcentre. Vi appellerer til at der tænkes på de langsigtede konsekvenser det vil have, hvis aktivcentrene lukkes ned.
• Derudover bør medarbejdere inddrages før en evt. endelig beslutning.
• Endelig undrer vi os over, at distrikterne ikke er inddraget i jeres økonomiske overvejelser, når det kommer til inddragelse af flere faggrupper i helhedsplejen.

På vegne af medarbejderne i MED-udvalget Plejehjem Egevang:

Emma Birkedahl Kirk, sygeplejerske

Tanja Dines Larsen, Social- og sundhedsassistent

Jane Hansen, Social- og sundhedsassistent

Marianne Christensen, Social- og sundhedshjælper

Yaritza Matos Columbie, Social- og sundhedsassistent

Pernille Lundblad Kyndesen, Social- og sundhedshjælper