25. Medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse

Høringssvar fra medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse til BDO Økonomisk mulighedskatalog – Ældre og sundhed forslag 4 vedr. Reduktion i indsatser i Sundhed og Forebyggelse

Forebyggelse er en afgørende del af Nyborg Kommunes samlede kerneopgave.

Effektiv forebyggelse bidrager til at mindske sygdomsbyrden, reducere ulighed i sundhed og fremme borgernes livskvalitet igennem hele livet. Indsatser der understøtter mental, fysisk og social sundhed, medvirker til at forebygge, udskyde og mindske behovet for kommunal hjælp i bl.a. Sundhed og Ældre og understøtter kerneopgaverne på tværs af alle kommunale afdelinger.

På landsplan er der et voksende momentum og politisk vilje til at prioritere forebyggelsesområdet, ikke mindst med indførelsen af en Folkesundhedslov, kronikerpakker, kvalitetsstandarder for patientrettet forebyggelse, oprettelsen af de nye Sundhedsråd, samt Psykiatriaftalen og 10-års planen for psykiatrien, som fremhæver forebyggelse.

Forebyggelse handler ikke kun om at styrke sundhedstilstanden i Nyborg Kommune. Investeringerne i forebyggelse giver i mange tilfælde gevinster, som dels er længere fremme i tid, og dels vil sundhedsgevinsterne omsætte sig i mange forskellige økonomiske gevinster på tværs af kommunale afdelinger. Eksempelvis:

• Sundhed og forebyggelse arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i hele borgernes liv. Effektiv forebyggelse bidrager til lavere sygdomsforekomst og kan reducere udgifter til behandling, rehabilitering og pleje i Sundhed og Ældre. Nyborg Kommune står – som resten af landet – overfor en demografisk udvikling, hvor antallet af ældre borgere stiger markant. Denne udvikling stiller større krav til tidlig opsporing, forebyggelse og indsatser, der mindsker ensomhed, fysisk inaktivitet og begyndende funktionsnedsættelse. Hvis der ikke sættes ind i tide, øges risikoen for behov for hjemmepleje, sygepleje og institutionalisering. En beskæring i Sundhed og Forebyggelse vil medføre et lavere serviceniveau og potentielt øge presset på andre kommunale afdelinger i Sundhed og Ældre, herunder både hjemmepleje, plejecentre, sygeplejen, mv. grundet øget forekomst af sygdom, funktionsnedsættelse og pårørende i krise.
• Forebyggelse understøtter bl.a. også Jobcentrets kerneopgave, om at understøtte borgeres potentiale til at forsørge sig selv og sikre, at virksomhederne har den rette arbejdskraft. Sunde, raske og funktionsdygtige borgere kan i højere grad varetage og fastholde et arbejde. Risikoen for at må forlade arbejdsmarkedet mindskes pga. lavere risiko for alvorlig og langvarig sygdom.
• Børne- ungeområdet i Nyborg Kommune har også gavnlige effekter af tidlig forebyggelse – herunder fx igangværende tiltag der beskytter mod brug af alkohol, rusmidler, nikotin og usunde kostmønstre. Tiltag, der fremmer indlæring, trivsel, og sunde fællesskaber.
• Social og Familieområdet, hvor der forekommer stor ulighed i sundhed. Sundhed og Forebyggelse bidrager til at mindske uligheden for de sårligt sårbare målgrupper igennem særligt fokus på fx rygestop og mental sundhedsfremme.

Forebyggelse virker – og det kan være dyrt at undlade. Beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2018 viser eksempelvis at årlige udgifter til Kommunal medfinansiering for behandling af sygdomme relateret til rygning er ca. 24 mio. kr. i Nyborg Kommune. Årligt produktionstab i samfundet som følge af rygning på grund af sygefravær, førtidspension og tidlig død er ca. 213 mio. kr. i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune har eksempelvis siden 2017 arbejdet målrettet med flere indsatser for at nedbringe andelen af rygere. Nyborg Kommunes målrettede arbejde som partner i ”Røg- og Nikotinfri Fremtid” har haft tydelig effekt. Andelen af borgere, der ryger dagligt, er faldet fra 21,8 % (2010) til 12,1 % (2025). Sundhed og Forebyggelse har årligt kontakt med 200–250 borgere, hvor 7–8 ud af 10 bliver røgfri eller reducerer forbruget betydeligt.

Ved en besparelse i Sundhed og Forebyggelse, vil der skulle prioriteres imellem indsatser, som vil medføre en serviceforringelse hos borgerne. En besparelse vil have følgende konsekvenser:

• Færre sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, herunder potentielt ophør af eksisterende indsatser eller nødvendige faglige prioriteringer af, hvilke tilbud og tværgående indsatser for strukturel sundhedsfremme og forebyggelse der fortsættes. Samt øget behov for differentiering, fx at nogle tilbud kun kan videreføres i en digital udgave.
• Nye krav i forbindelse med Sundhedsreformen 2024 og kommende Folkesundhedslov (2027) vil kræve betydelig datahåndtering, forankring og tværgående koordinering i forskellige samarbejdsfora– opgaver, som vil være vanskelige at løfte med reduceret bemanding og kræve yderligere prioritering i forhold til indsatser.

Sundhed og Forebyggelse anerkender, at kommunen står i en ekstraordinær økonomisk situation, som nødvendiggør fælles bidrag på tværs af fagområder, men det er samtidig relevant at synliggøre de konsekvenser, som reduktioner i forebyggelsesindsatsen kan have på kort og lang sigt.

Forebyggelse er en kerneopgave, der skaber værdi for både borgere, øvrige afdelinger i kommunen og civilsamfundet. Det er derfor afgørende, at besparelser sker med blik for de langsigtede konsekvenser, særligt i lyset af kommende lovgivning på folkesundhedsområdet.