Spring til hovedindhold

213. Nyborg dansk tamilsk venskabsforening( nr.55)

Fra "Økonomisk handleplan 2026"

Gå til projektet

Vi kan i de nye besparelser læse os til at kommunen vil reducere tilskud til haller med 10%, hvilket sandsynligvis medfører konsekvenser som at serviceniveauet vil falde. Hallerne vil således være nødsaget til at finde andre indtægtskilder for at opretholde niveauet.

I den sammenhæng vil vi i Nyborg Dansk Tamilsk Venskabsforening fremlægge et forslag, der indebærer at Nyborg Kommune ændrer de nuværende retningslinjer og muliggør udlejning af haller til private formål. Således kan hallerne få en ny indtægtskilde, der kan dække den manglende del af tilskuddet, der opstår pga. besparelserne.


Nyborg Dansk Tamilsk Venskabsforening er en forening, der har eksisteret i mere end 35 år med 167 aktive medlemmer i dag. En høj prioritet for foreningen er at tilgodese medlemmernes interesseområder, og på nuværende tidspunkt fylder især muligheden for at videregive de kulturelle- og religiøse værdier, som vi hidtil har kunnet opleve i form af større fester bl.a. bryllupper og konfirmationer. Dette har nemlig været vanskeligt for tamilerne i Nyborg, efter der blev besluttet at kommunen ikke skulle udleje til private formål.

Eksempelvis består en tamilsk bryllupsfest eller konfirmation af en gæsteliste på 250+ mennesker, hvor vi bl.a. både bevare, videregiver og deler kulturelle og religiøse værdier på tværs af generationer, men også etniciteter. Det er en betydelig del af vores identitet at vokse op med større fælles arrangementer, og herigennem tydeliggør vi også de værdifulde og centrale elementer for de yngre generationer, der ellers ikke kan få adgang til denne indsigt i deres egen kultur. Af samme grunde ser vi ikke mulighed i at anvende mindre lokaler, eller at afholde fester på f.eks. Hotel Nyborg Strand. Vi ønsker et sted, der kan rumme mere end 250 mennesker, samt et sted hvor vi kan servere traditionelt mad (vegetarmad) – alt sammen i ønsket om at opretholde og videregive vores kultur. Vi har dermed også svært ved at se, at det er konkurrenceforvridende at udleje haller til større festligheder, da vi ikke kan se andre muligheder i Nyborg.


Ligeledes vil vi argumentere for, at anvendelsen af de større haller styrker foreningslivet. Vi ved af erfaring at jo flere og større sammenkomster vi sammen er med til, desto stærkere og bredere forståelse bliver der skabt op omkring vigtigheden af et foreningsliv. Dette ses bl.a. på vores nedgående medlemstal, der i 2018 bestod af 228 medlemmer, men i 2025 er nede på 167 medlemmer.


Da vi førhen har kunne leje f.eks. Vindingehallen til private formål, blev det gjort 5-6 gange om året, hvilket vi også formoder vil være tilfældet, hvis retningslinjerne ændres. Ligeledes vil det selvfølgelig også muliggøre at alle i Nyborg Kommune kan udleje, hvilket gør det til en større indtægtsmulighed.


Vi ved desuden at kommuner som Sønderborg og København netop udlejer kommunale bygninger til private formål, og ønsker at dette også vil være en mulighed for os her i Nyborg Kommune.


Booking af lokaler og anlæg | Sønderborg Kommune

Book Byen - Priser


Vi ser således en ændring af retningslinjerne, som en mulighed for at videregive og dele vores kultur, styrke foreningslivet, men også som en indtægtsmulighed for hallerne, der på nuværende tidspunkt kan blive mødt med utilfredshed pba. besparelserne.


Nyborg Dansk Tamilsk Venskabsforening håber at politikkerne vil ændre nuværende praksis.

Der er vedhæftet "retningslinjer for brug af kommunale lokaler"

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.