Spring til hovedindhold

176. Nyborg Gymnastik og Idrætsforening

Fra "Økonomisk handleplan 2026"

Gå til projektet

Som repræsentant for Nyborg Gymnastik og Idrætsforening, en hovedforening for 4 underafdelinger med over 2000 medlemmer, er vi bekymrede for de alvorlige besparelser som Nyborg Kommune/byråd har i sinde at udføre.



Forslag nr. 54 - Bortfald af gratis halgulv til foreninger

Hvis dette forslag bliver en realitet, vil vi være nødt til at opkræve ekstra større kontingent. mere hos vores medlemmer årligt ud fra det antal hal- og lokaletimer, som vi har i øjeblikket.

En så stor kontingentstigning vil uden tvivl have den konsekvens at nogle ikke længere har råd til at være medlem, hvilket vil have en selvforstærkende effekt, da færre medlemmer i så fald skal betale endnu mere.

Forslag nr. 70 - Besparelse af lederuddannelse, folkeoplysningsområdet

Vi lægger i foreningen stor vægt på at uddanne vores ledere og give dem de kurser, som er nødvendige for at de kan dygtiggøre og udvikle sig. Hvis tilskud til uddannelse bortfalder, vil det betyde, at vi enten er nødt til at lægge hele udgiften oven i kontingentet eller, at vi er nødt til at skære ned på antal kurser.

Lederuddannelse til vores unge instruktører er desuden med til at gøre det attraktivt at være instruktør og samtidig fastholde de unge i foreningen.



NGIF Gymnastik & Atletik - Høringssvar til Økonomisk handleplan 2026

Som en af Nyborg Kommunes største idrætsforeninger, der rummer alle aldersgrupper og mange forskellige træningsformer, vil vi gerne kommentere på nogle af de fremlagte forslag til effektivisering og besparelser, der direkte vil få betydning for vores forening.

Forslag nr. 54 - Bortfald af gratis halgulv til foreninger

Hvis dette forslag bliver en realitet, vil vi være nødt til at opkræve ekstra kontingent. Pt. kender vi ikke timeprisen, men bliver vi pålagt at betale f.eks. 100 kr. pr. haltime, vil vi fremover skulle opkræve ca. 250.000 kr. mere hos vores medlemmer årligt ud fra det antal hal- og lokaletimer, som vi har i øjeblikket.

En så stor kontingentstigning vil uden tvivl have den konsekvens at nogle ikke længere har råd til at være medlem, hvilket vil have en selvforstærkende effekt, da færre medlemmer i så fald skal betale endnu mere.

Forslag nr. 70 - Besparelse af lederuddannelse, folkeoplysningsområdet

Vi lægger i foreningen stor vægt på at uddanne vores ledere og give dem de kurser, som er nødvendige for at de kan dygtiggøre og udvikle sig. Hvis tilskud til uddannelse bortfalder, vil det betyde, at vi enten er nødt til at lægge hele udgiften oven i kontingentet eller, at vi er nødt til at skære ned på antal kurser.

Lederuddannelse til vores unge instruktører er desuden med til at gøre det attraktivt at være instruktør og samtidig fastholde de unge i foreningen.





Forslag nr. 63 – Ophør af Gang i Gaden og Nyborg Kulturnat

Forslag nr. 73 – Ophør af Frivillig fredag (Frivilligugen)

Aktiviteter, som skaber synlighed for kommunens foreninger, er en vigtig del af de enkelte foreningers mulighed for at være stolte af eget arbejde. Det er også en mulighed for at skabe noget sammen på tværs af foreningerne i kommunen. Ikke mindst er aktiviteterne medvirkende til at invitere ensomme eller borgere på kanten af ensomhed ind i fællesskaber på måder som ikke er muligt i dagligdagen.

Hvis forslaget om ophør bliver en realitet kan vi måske i fællesskab med andre foreninger og med hjælp fra Frivilligcenter Nyborg selv stå for et arrangement, der er med til at vise kommunens foreninger frem.

Forslag nr. 59 – Ophør af Kulturprisen og Ungdomstalentpriserne og

Forslag nr. 71 – Ophør af Årets Priser

Alle har brug for anerkendelse og klap på skulderen. At blive hyldet i et fællesskab kan noget andet end likes på facebook. Vi har alle brug for forbilleder og nogen at spejle os i.

Hvis kommunen vælger at spare prisuddelingen væk, er det måske muligt at uddelingen kan finde sted i forbindelse med et evt. fælles arrangement som beskrevet ovenfor.

Forslag nr. 75 – Ophør af tilskud til Frivilligcenter Nyborg

Nedlæggelse af Frivilligcenter Nyborg vil betyde at vi – og mange andre foreninger - kommer til at mangle hjælp til at få vores budskaber ud, få hjælp til reklamer/flyers og generelt bare kommer til at mangle en god sparringspartner i forhold til det at drive en forening. Det vil være de færreste medlemsforeninger, der selv kan finde bestyrelsesmedlemmer eller ad-hoc hjælpere med de samme kompetencer, som findes på Frivilligcenter Nyborg.


Vi er klar over at det er en vanskelig opgave at finde de penge, der mangler i budgettet, men ovennævnte besparelsesforslag står i stor kontrast til Nyborg Kommunes ”SAMMEN kan vi mere. Civilsamfundsstrategi”, hvor visionen er at det skal være let at blive en del af fællesskaberne. Det kan blive svært for mange, hvis kontingentet er så højt at kun få har mulighed for deltage. I samme strategi er udtrykt en forventning om at frivillige og foreninger tager socialt ansvar og skaber velfærd. Vi vil gerne tage ansvar; men det kræver at de ulønnede frivillige ledere har de nødvendige kompetencer.

Sidst – men ikke mindst – vil vi gerne henvise til «SAMMEN om Fritids- og Idrætslivet» hvor kommunen vil sikre, at alle borgere – uanset udgangspunkt og forudsætninger – har mulighed for at deltage aktivt i forenings- og fritidslivet.


Formand Nyborg Gymnastik og Idrætsforening


Torlak Aner Hansen

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået