Spring til hovedindhold

155. Personalet i Skovparkens Børnehus

Fra "Økonomisk handleplan 2026"

Gå til projektet

Høringssvar fra personalet i skovparkens børnehus


Forslag nr. 46 (områdeledelse i dagtilbud)

Vi, i Skovparkens børnehus, vægter en leder på matriklen, som vi kan sparre med om de ting, der kan opstå i hverdagen. Forskning viser at nærværende ledelse er med til at sikre trivslen på arbejdspladsen. Med faldende trivsel stiger sygefraværet og det kan medføre merudgifter, der ikke er taget højde for i forslaget.


Konsekvenser af distanceret ledelsesstruktur

  • Manglende faglig sparring og kvalitetssikring.
  • Dårlig trivsel blandt personalet.
  • Dårligt arbejdsmiljø.
  • Højere sygefravær.
  • Personaleflugt.
  • Minimumsnormeringer ikke kan opretholdes.


Den nye ledelses struktur vil gøre det utydeligt for både personale og familier, hvem der varetager hvilke ledelsesopgaver og hvor man skal henvende sig i en given situation. Hvilket vil gøre det mere utrygt for alle og især familier med børn i udsatte positioner.


Dette spareforslag sammen med spareforslag nr. 25 vedr. besparelser på CFP vil forringe vores muligheder for faglig kvalificeret sparring og indsnævre vores handlemuligheder i forhold til børn der mistrives. Det vil på sigt gøre at udfordringer, der kunne været taget hånd om tidligt, vil vokse sig større og mere bekostelige på den lange bane.

Spareforslag 47 og 48 vedr. Reducering af Solsikkerne vil give et større pres på almenområdet, da det vil betyde at børn med særlige behov, skal kunne rummes i længere tid i det almene dagtilbud. Dette vil på sigt slide på både børn og personale i daginstitutionerne og skabe større mistrivsel.

Vi anerkender, at det er en svær situation kommunen står i, men vi anbefaler på det kraftigste at man ser bort fra de ovenfor nævnte spareforslag, da det er en kortsigtet løsning, der vil ende med at koste dyrt økonomisk, men også menneskeligt.

Vi har svært ved at se, hvordan kommunen vil leve op til de visioner og værdier, som er omtalt i børne og ungepolitikken for kommunen. https://www.nyborg.dk/media/dsccgyf0/dagstilbud-og-skolepolitik-aod.pdf


På vegne af personalet i Skovparkens Børnehus

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået