75. Skolebestyrelsen på Vibeskolen

Kære politikere i Nyborg Kommune

Vi vil endnu engang argumentere for, hvorfor børnene i skolerne i Nyborg Kommune ikke skal rammes af flere besparelser jf. høring vedr. budget 2027.

Det første, vi hæfter os ved i BDO’s analyse, er, at Nyborg Kommune ikke fremstår som en kommune med et særligt højt udgiftsniveau på skoleområdet. Det bør give anledning til andet end blot at lede efter yderligere besparelser.

Dette understøttes af KL’s nøgletal: https://www.kl.dk/media/w0iordqi/kend-din-kommune-2026.pdf - Se blandt andet på side 24.

Nyborg Kommune er jf. denne sammenligning af Danmarks kommuner den kommune på Fyn, som bruger færrest penge pr. elev inkl. specialundervisning i 2024. På landsplan er Nyborg Kommune på en pinlig 81. plads over, hvem der bruger flest penge pr. elev inkl. specialundervisning i 2024.

Det kan vi og BØR vi gøre bedre i Nyborg Kommune.

Måske bør vi i samme omgang også anerkende, at skolerne faktisk formår at holde skruen i vandet i en kommune, hvor de socioøkonomiske udfordringer er stigende, og hvor flere børn og familier har brug for støtte omkring deres skolegang.

Det påvirker skolernes hverdag markant. Den tid, hvor lærerne ikke underviser, er i stigende grad optaget af netværksmøder, forældresamarbejde, tværprofessionelt samarbejde, elevsamtaler, handleplaner og koordinering omkring børn, som har det svært.

Derfor bekymrer forslaget om at øge lærernes undervisningstid os.

Set fra et forældreperspektiv vil konsekvensen være mindre tid til netop det tætte samarbejde mellem skole og hjem, som er altafgørende, når et barn mistrives eller har vanskeligheder.

Det kan på papiret ligne en effektivisering. I praksis mindre tid til at sikre vores børns trivsel og skolernes gode arbejde med inklusion af vores børn.

BDO’s analyse foreslår, at flere pædagoger i timebanken kan give kommunen en besparelse. Virkeligheden er, at timebanken på skolerne allerede løses af både lærere og pædagoger.

Men politisk er man nødt til også at forholde sig til virkeligheden på arbejdsmarkedet - Det er allerede vanskeligt at rekruttere uddannede pædagoger.

Hvis skolerne pålægges en personalesammensætning, som ikke kan rekrutteres, kan den praktiske konsekvens derfor blive, at uddannede lærere erstattes af ufaglært personale.

Vi anerkender fuldt ud pædagogernes vigtige faglighed i skolen. Men undervisning og udvikling af stærke faglige fællesskaber kræver også lærerfaglighed.

I mange år har fokus med rette været rettet mod specialpædagogiske kompetencer. Men hvis flere børn skal lykkes i almenområdet, handler det også om kvaliteten i det fælles didaktiske rum.

Vi flytter ikke tilstrækkeligt på faglighed, deltagelsesmuligheder og faglig trivsel uden stærke lærerkræfter tæt på børnene.

Vi kan desværre konstatere, at det overvejes at lukke fritidsklubben i Aunslev. Muligheden for et fritidstilbud lokalt for 4. – 6. klasse har stor værdi for børn og forældre. Vi håber derfor ikke, at det vil blive vedtaget.

Som forældre oplever vi ikke, at folkeskolerne i dag vælter sig i særlige kulturelle tilbud, ture og aktiviteter.

For Vibeskolens matrikler i Ullerslev og Aunslev har dette en særlig betydning. Skolernes geografiske placering og begrænsede kollektive transportmuligheder betyder, at adgang til kulturinstitutioner, musik, bibliotek og andre tilbud allerede kræver planlægning og ressourcer.

At reducere disse muligheder yderligere vil derfor være beklageligt.

Når det er sagt, er vi også nødt til at være realistiske: Hvis der skal findes besparelser, vil vi som forældre hellere se reduktioner på aktiviteter omkring skolen end færre uddannede voksne omkring vores børn.

Men vi mener, at dette bør være en politisk prioritering.

Hvis eksempelvis lejrskoler, musiktilbud eller kulturelle samarbejder skal reduceres, bør Byrådet beslutte et tydeligt serviceniveau på tværs af kommunen. Ellers risikerer man, at den enkelte skoleleder lokalt skal vælge mellem tilbud til børnene og personale, og at børn på forskellige skoler får meget forskellige muligheder afhængigt af den enkelte skoles økonomiske situation.

Man valgte i Nyborg Kommune at oprette ”Facility Management” for nogle år tilbage – både for at effektivisere på området, men også for at spare penge. Som bestyrelse på Vibeskolen har vi med stor ærgrelse set, hvordan det har været til stor frustration for medarbejderne, at der ikke har være en velfungerende enhed og at skolen får pålagt flere og flere udgifter, som tidligere ville være betalt af puljen til vedligeholdelse, mm.

Derfor vil vi gerne appellere til, at Nyborg Kommune undersøger, om det er den effektive måde at gøre det på OG kompensere skolerne får de ekstra udgifter, det har medført.

Ved den seneste besparelse valgte Byrådet at fastholde de 3 mio. kr., der var afsat til "Mere personale i klasserne" samtidig med, at andre midler på skoleområdet blev reduceret.

Det var en vigtig prioritering.

I praksis er det dog vores oplevelse, at midlerne i høj grad har været med til at modvirke konsekvenserne af øvrige besparelser. De har derfor ikke nødvendigvis været oplevet som et stort nyt løft ude på skolerne, men snarere som det, der har gjort det muligt at undgå endnu større reduktioner.

Hvis disse 3 mio. kr. nu fjernes, er konsekvensen derfor vil kunne mærkes.

Samtidig forventes det, at skolerne inkluderer flere børn i almenområdet. Det kræver ressourcer til blandt andet holddeling, ekstra voksne, fleksible læringsmiljøer og mellemformer.

Fjerner man disse ressourcer samtidig med, at ambitionen om inklusion fastholdes, frygter vi, at resultatet bliver det modsatte af det ønskede: Flere børn, som ikke kan rummes i almenområdet, og dermed på sigt øget segregering og større udgifter på specialområdet.

BDO foreslår igen en model, hvor skolerne får et direkte økonomisk ansvar, når børn visiteres til specialtilbud.

Nyborg Kommune har tidligere arbejdet med en model, hvor økonomiske incitamenter spillede en væsentlig rolle i visitationen, og kommunen bevægede sig senere væk fra denne organisering.

Som forældre på Vibeskolen gør det os bekymrede, hvis økonomien igen får en meget direkte kobling til beslutningen om, hvilket skoletilbud et barn skal have.

En visitation skal først og fremmest tage udgangspunkt i barnets behov og en faglig vurdering af, hvor barnet har de bedste muligheder for at lære, udvikle sig og være en del af et fællesskab.

Der må aldrig kunne opstå tvivl hos en familie om, hvorvidt deres barn bliver i almenområdet, fordi det er den bedste løsning for barnet – eller fordi en anden løsning er dyr for skolen.

Samtidig kan en sådan model skabe meget forskellige vilkår mellem skolerne. En skole med flere børn i udsatte positioner vil alt andet lige have en større økonomisk risiko end en skole med en mindre kompleks elevgruppe.

Hvis økonomiske incitamenter skal anvendes, er det derfor afgørende, at finansieringen følger opgaven, at skolernes forskellige elevgrundlag anerkendes, og at den faglige visitation står helt uafhængigt af den enkelte skoles økonomiske situation.

Vi ved, at Nyborg Kommune står i en vanskelig økonomisk situation, og vi anerkender, at der skal træffes svære prioriteringer. Men skolerne bør ikke alene ses som en udgiftspost. De er en investering i den kursændring, kommunen har brug for på længere sigt.

Hvis vi lykkes med at holde flere børn i almenområdet, skabe stærke faglige fællesskaber og give børn gode muligheder for uddannelse, trivsel og deltagelse, investerer vi samtidig i de kommende borgere, som Nyborg Kommune skal bygge videre på.

Vores skoler er allerede pressede. De kæmper hver dag hårdt for både at løse en stadig mere kompleks opgave og samtidig holde deres budgetter. Det bliver sjældent fremhævet som en succes. Tværtimod risikerer den økonomiske ansvarlighed at blive brugt som argument for, at der derfor må kunne findes endnu flere besparelser. Det kan ikke passe, at det skal være sådan.

Når BDO-analysen samtidig viser, at Nyborg Kommune ikke har et markant højt udgiftsniveau på skoleområdet, bør det give anledning til at spørge, hvor meget mere der reelt kan reduceres, uden at det får direkte betydning for børnene og kvaliteten af deres skolegang.

Vi mener derfor ikke, at yderligere besparelser på skoleområdet bør gennemføres isoleret fra den igangværende drøftelse om skolestrukturen. Hvis kommunen ønsker væsentligt lavere udgifter til skolevæsenet, bør de økonomiske konsekvenser, strukturen og det ønskede serviceniveau drøftes samlet og åbent.

For Vibeskolens vedkommende ønsker vi fortsat en skole med to matrikler i Ullerslev og Aunslev. Men uanset den fremtidige struktur mener vi, at der politisk må være sammenhæng mellem de forventninger, man stiller til folkeskolerne, og de ressourcer, man giver dem til at løse opgaven.

Vi kan ikke både forvente mere inklusion, højere faglighed, stærkere trivsel og tættere samarbejde med familierne – og samtidig blive ved med at reducere de ressourcer, der skal gøre det muligt.

De bedste hilsner

Vibeskolens Skolebestyrelse