Spring til hovedindhold

27. Skolelederforeningen Nyborg

Fra "Budget 2027"

Gå til projektet

Høringssvar fra Skolelederforeningen – Nyborg Kommune

Skolelederforeningen anerkender behovet for at finde langsigtede løsninger på de økonomiske og demografiske udfordringer, som kommunen står overfor. Skolelederforeningen peger på at der er behov for en langsigtet og bæredygtig løsning, som sikrer både faglig kvalitet og økonomisk robusthed for både folkeskoler og specialskoler.

  1. Det er vores opfattelse, at der hersker et narrativ om at skolevæsenet i Nyborg ligger over det gennemsnitlige udgiftsniveau på skoleområdet i andre kommuner. Vi må insistere på, at den forlængede beslutningsproces anvendes til at inddrage bl.a. KL’s nøgletal. Dette skal give et udvidet faktuelt grundlag at træffe de nødvendige og så afgørende beslutninger på.
  2. Den udskudte beslutningsproces efterlader skolerne i et ledelsesmæssigt og organisatorisk vakuum, hvor det er umuligt at planlægge langsigtet og træffe nødvendige dispositioner for de kommende skoleår. Skolelederforeningen peger på at der er behov for en langsigtet og bæredygtig løsning, som sikrer både faglig kvalitet og økonomisk robusthed på skoleområdet. Den manglende afklaring påvirker både den daglige drift og mulighederne for at skabe tryghed omkring skolernes fremtid.
  • Hvad kommer det fx. til at betyde for den kommende indskrivningsproces som begynder her 1/10 - 2026? Helt konkret oplever vi, at der er elever som indskrives på fri og privatskolerne, fordi forældrene er bekymrede for, om de små afdelinger lukker.
  • I har efterladt folkeskolerne i Nyborg sårbare ved at udskyde beslutningen om skolestrukturen til marts 2027 med effektuering fra skoleåret 2027/2028
  1. Det problematiske ved BDO's forslag er, at de kun kan omsættes til yderligere rammebesparelser på skolerne. Besparelser på skolerne er direkte koblet med antallet af medarbejder, medarbejdere som er betydningsfuld for, at vi kan løfte vores kerneopgave og de politiske målsætninger.
  • Vi kæmper med at holde vores tildelte budgetter samtidig med, at vi har en meget stor inklusionsopgave. Skal vi lykkes med den opgave, har vi tværtimod brug for at få tilført midler i årene frem.
  1. Bekymringer om skolernes fremtidige rammer og vilkår skaber usikkerhed blandt medarbejdere og ledere, hvilket udfordrer trivslen, arbejdsglæden og mulighederne for at fastholde fokus på kerneopgaven. Samtidig risikerer det at påvirke skolernes evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og dygtige ledere.

Skolelederforeningen opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt skabes klare politiske rammer og en tydelig retning for skoleområdet, så usikkerheden reduceres, og der kan arbejdes målrettet med udviklingen af folkeskoler og specialskoler i Nyborg Kommune.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Det er ikke længere muligt at stemme i denne fase. Det er ikke længere muligt at stemme i denne fase

Del

Nuværende status

foreslået