45. Slå skoledistrikterne sammen til ét fælles distrikt

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FREMTIDENS DAGTILBUD OG FOLKESKOLE I NYBORG KOMMUNE Afsender: Morten Søgaard, Møllehaven, Ørbæk – forælder til børn ved afdelingen i Ørbæk Modtager:

Som modsvar til de opstillede modeller ønsker jeg at pege på tre væsentlige blinde vinkler i administrationens grundlag samt præsentere et mere bæredygtigt alternativ.

1. Den økonomiske blindgyde: Friskole-fælden og tab af elevunderlag Administrationen estimerer i Scenarie B og D en ren besparelse ved at nedlægge klasser i Frørup og flytte eleverne til Ørbæk. Dette regnestykke hviler desværre på en urealistisk forudsætning om, at 100 % af de nuværende 89 elever i Frørup blot flytter med over i folkeskolen i Ørbæk.

Risiko for massiv forældreflugt: Flere lokale forældre vælger i dag folkeskolen fra til fordel for Refsvindinge Friskole eller privatskoler i Nyborg, fordi afdelingen i Ørbæk opleves som for stor og uoverskuelig for de mindste børn. Hvis afdelingen i Frørup lukkes, er der ifølge TV 2 allerede igangsat konkrete undersøgelser af muligheden for at oprette en lokal friskole i Frørup.

Kommunen ender med regningen: Hvis blot en mindre del af de 89 elever siver ud af folkeskolen, vil Nyborg Kommune miste store summer i bloktilskud og i stedet skulle betale millionbeløb i lovpligtig privatskole-refusion (koblingsprocenten). Når disse udgifter modregnes sammen med øgede udgifter til skolebusser og tab af stordriftsfordele i Landsbyordningen Skattekisten, vil den reelle besparelse være minimal eller i værste fald vende til et direkte underskud for kommunen.

2. Opgør med det tunge ledelseslag frem for lukning af klasser Jeg undrer mig over, hvorfor forvaltningen konsekvent peger på børnenes fysiske rammer, når der skal spares, i stedet for at røre ved kommunens massive og dyre ledelsesstruktur.

For mange chefer, for få varme hænder: I det nuværende system har hver skole og afdeling sit eget store ledelsesteam (overordnet skoleleder, indskolingsledere, udskolingsledere, afdelingsledere osv.). En stor del af disse dyre lederstillinger bør rationaliseres og strømlines på tværs af hele kommunen.

Erstat ledere med kontorpersonale: Mange af de opgaver, der i dag ligger hos de enkelte afdelingsledere, er af rent administrativ karakter. Ved at reducere antallet af ledere drastisk og i stedet ansætte kontoruddannet personale til at varetage administrationen, kan kommunen hente store, strukturelle besparelser uden at lukke en eneste skoleafdeling.

3. Kommunens administrative stopklodser forhindrer lokal optimering Det nuværende system er præget af et kunstigt, administrativt jerntæppe mellem skoledistrikterne, som forhindrer sund fornuft og lokal fleksibilitet.

Eksemplet fra virkeligheden: 4kløverskolen ønskede i indeværende skoleår pragmatisk at flytte en 6. klasse med kun 8 elever fra afdelingen i Frørup op til afdelingen i Ørbæk for at fylde klasserne bedre op og spare ressourcer. Dette fik skolen nej til fra kommunen på grund af rigide, administrative regler.

Modsigelse i rapporten: Det er en dyb modsigelse, at administrationen i Scenarie A klager over, at små klasser på matriklerne er dyre og uholdbare, når forvaltningen selv spænder ben, når de enkelte skoler foreslår at løse problemet lokalt, fleksibelt og økonomisk ansvarligt.

4. Dynamiske skolebusser: Brug transporten til at vinde elever tilbage Jeg må pege på, at den nuværende organisering af den offentlige transport i landdistrikterne reelt modarbejder folkeskolen. I dag kører busserne efter stive, fastlåste ruter, hvilket tvinger børn til at cykle lange og usikre veje hen til et stoppested for at komme med. Samtidig er der i dag en dårlig busforbindelse til at understøtte transporten fra Refsvindinge og direkte til afdelingen i Frørup.

Tænk ruterne som i "gamle dage": Hvis der skabes politisk ro omkring Frørup-afdelingen, og kommunen samtidig indsætter dynamiske skolebusruter med små busser – der tilpasses efter, hvor børnene reelt bor, og som kan køre videre til Frørup – vil folkeskolen pludselig kunne tilbyde det nære og trygge miljø, som friskoleforældrene efterspørger.

Aktivt tilvalg: I stedet for at lade busserne køre tomme rundt på faste ruter, bør transporten sættes ind, når der er brug for det, så afdelingen i Frørup gøres tilgængelig for de familier, der ønsker en mindre skole. Det vil kunne hente elever tilbage til folkeskolen og dermed styrke kommunens økonomi.

Mit ændringsforslag: "Model Nyborg-Skolen" Inspireret af mine tidligere erfaringer og input fra seneste skolelukningsdebat foreslår jeg, at man i stedet for Scenarie B eller D tager udgangspunkt i tankegangen bag Scenarie Å (som kan vælges uafhængigt), men udvider den til hele Nyborg Kommune:

1. Slå skoledistrikterne sammen til ét fælles distrikt: Nyborg Kommune er geografisk ikke større, end at den kan betragtes som ét samlet skoledistrikt med afdelinger.

2. Giv skolerne reel fleksibilitet: Ved at fjerne de stive distriktsgrænser får den overordnede skoleledelse frihed til at foretage dynamisk klassedannelse og flytte rundt på personale og klasser, hvor der er behov – uanset om det er fra Frørup til Ørbæk, eller om man i perioder sender elever fra Nyborg by ud til den ledige kapacitet i Frørup.

3. Sanering af ledelseslag: Reducer antallet af skole- og afdelingsledere markant på kommunalt plan og saml administrationen i effektive, administrative centre med kontoruddannet personale.

Konklusion: Byrådet bør lede efter besparelserne i administrationen, i de rigide systemer og i de overflødige ledelseslag frem for i børnenes trygge hverdag. Ved at vælge strukturel fleksibilitet og ledelsesoptimering frem for matrikellukninger bevarer vi bosætningen og balancen mellem land og by i Nyborg Kommune – uden at det koster på den pædagogiske kvalitet.

Med venlig hilsen, Morten Søgaard