214. Værestedet Huset ang. 107 og 108

Marts 2026

Høringssvar fra brugerne i Værestedet Huset, samlet af Brugerrådet.

Det er uværdigt, at I foreslår Bastionen som et værested for udsatte borgere. I de seneste fire år har vi ytret ønske om bedre rammer for Husets brugere. Ønsket er blevet taget alvorligt, flere fra administration og politikere har besøgt Huset og den lokale leder har sammen med folk fra ’rådhuset’ været ude at se på relevante løsninger.

Og hovsa: Så foreslår I en helt anden form for værested – uden samtale med brugere (eller personale?).

Hvorfor? Vi brugere er ikke blevet anderledes. Og kommunens forpligtelse er stadig den samme.

En gangbesværet borger har brug for en stok til støtte for balance og undgå smerter, når vedkommende skal bevæge sig hjemme eller ude.

Sårbare/Udsatte borgere har brug for samme støtte, blot i form af det, som Huset tilbyder: Tryghed, accept af ens person, vejledning af erfarent, uddannet personale osv.

I Socialstyrelsens tilsynsrapport fra sidste år fra Den Blå Cafe, nævner brugerne betydningen af deres værested. For os i Huset er situationen akkurat den samme. Rapporten ligger som bilag til et af socialudvalgets møder.

Sårbar psyke blandet med livlig aktivitet er en dårlig kombination.

Vi har brug for ’lukkede’ rum, så vi kan trække os.

Vise ulykkelighed, uden at føle os udstillet, eller være musestille uden at føle os uvenlige. Småsnakke om os selv, uden at ’fremmede’ lytter og vil deltage eller fortæller videre til hvem som helst.

En sårbar borger kan virke sur eller uhøflig over for dem, som ikke kender til ens situation.

Mange af os er følsomme over for støj, om det er fra en køkkenmaskine eller latter. Brugere kan blive nødt til at gå hjem, når lydniveau bliver for højt. Vi kan være pressede før vi træder ind ad døren. Vi ved at udsatte borgere med stort ønske om at komme i Huset, ikke kan benytter værestedet, fordi støjen i de for små lokaler, er for meget for dem.

Der er brugere, for hvem personalet er en nødvendig for tryghed. Enten altid eller i pressede perioder. Uden fast, veluddannet personale er der ikke en mulighed for disse borgere.

I Huset kan vi i fællesskab hjælpe med løsninger på problemer som Hvordan bestille tid til vaccination? For en selv eller familie. Læse avisen eller sms’er for med-brugere. Betale mobilpay for en bruger, der giver en kontanter.

Forklare, fortælle, planlægge udflugter til f. eks. Røde Kors for nyt tøj eller køkkengrej ja, alt det man gør, men hvor vi behøver en hånd i ryggen/ånden.

Vi holder møder med ’kloge folk’: Specialtandlægen, Helhedsplanen, præsten om sorg, om søvnproblemer og tager på tur i naturen (vi har sået blomster i parken ved Sundhedshuset), samlet svampe (spist dem), strandsten (dekoration), tegner, strikker osv, kryds og tværs, mindst en gang ugentlig varm middag. Vi fejrer højtiderne. Vi strandbader (hvilket ikke er muligt med mindre personale) og så videre.

Hvor er der plads til os på Bastionen? Hvor er de lukkede rum. Hvordan kan der skabes ro?

Kan vi have vores ting i fred? Folk, foreninger o lign er så flinke til at donere netop os materialer. Hvordan kan vi passe på dem?

Hvordan forbeholdes værestedets tilbud til Husets brugere?

Hvordan bevares brugernes ret til anonymitet i et offentligt rum som Bastionen. Vil det ikke svare til at holde private møder på Københavns Hovedbanegård.

Skal vi bære armbind eller andet symbol, for at vi kan genkende hinanden og personalet?

Husets tilbud er jo ikke lovpligtigt. Men kommunen er forpligtet til, at udsattes problemer ikke forværres.

Vi brugere i Huset er sikre på, dette forslag om ændring af Huset vil forværre tilværelsen for udsatte og betyde, at flere ikke får et så almindeligt liv som muligt. Så bliver der brug for mere støtte i hjemmet med bostøtter/hjemmehjælp, tilbagefald, indlæggelser osv.

Brugere har undgået indlæggelser ved at der er rum for dem i Huset.

Huset med den udformning, det har i dag, er faktisk ikke særlig omkostningsfuld i forhold til, hvad både kommunen og især vi brugere får ud af det. Vi har heller ikke et ønske om at ligge samfundet til last.

Der er selvbetaling i Huset, vi ’laver’ meget: rengøring, reparationer, vedligeholdelse, planlægning af ture, lange og korte gåture, passer fiskene, har opgaver efter brugerens muligheder, sport, vi skal måle vejret osv osv.

Rammerne skal blot være der.

Besøg os gerne, Vi gi’r kaffen, Hvis I vil høre mere.