Glad Nyborgdreng

Medlem siden 17. februar 2026

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Glad Nyborgdrengfor 7 måneder siden Jeg ønsker at være anonym, så derfor skriver jeg under pseudonym. Jeg er bosat i Nyborg og følger Nyborg Kommune tæt på flere måder, og jeg anerkender, at det er en stor og svær opgave, som I politikere står overfor. Jeg ønsker dog at bidrage med en række blandede forslag, så mine input i det mindste bliver synliggjort.Helt generelt vil jeg gerne opfordre jer politikere til at træffe hårdere beslutninger. Ja det gør ondt at skære i velfærd og kerneydelser, men hvis ikke I gør det, blot for at tækkes jeres vælgere, bliver det værre for os alle. I er valgt til at træffe beslutninger - også når det gør ondt. Så gør det!En god symbolik er altid at starte med, at lade hårde beslutninger gå ud over én selv. Start derfor med at kigge på jeres egne politiske indsatser og vilkår. Her tænker jeg på forslag som: Skær antallet af politikere ned. Skær antallet af udvalg ned. Frasig honorarer (frivilligt), selv om der er fastsatte honorarer. Skær antallet af beslutninger ned => øg administrationens og medarbejdernes indflydelse og selvbestemmelse. Fjern politikker, strategier mv. og indfør mere overordnet rammestyring, hvor medarbejderne selv kan sammensætte indsatser mv. og styre efter faglige rammemål i stedet for detaljerede politiske mål, som ofte er forældede når de er besluttede. Der er flere steder foretaget forsøg med selvledelse, selvstyrende medarbejdergrupper, selvtilrettelæggelse af arbejdet mv. Dette kunne med fordel indføres flere steder i administrationen, og dermed mindske behovet for især afdelingsledere, teamledere mv. Giv fagligheden tilbage til fagmedarbejderne og drop nidkære team- og afdelingsledere. Dette gælder såvel i administrationen som i de decentrale institutioner som skoler, ældrepleje mv. Chefer behøver ikke afdelingsledere alle steder, hvis man ansætter/uddanner de rette, selvledende medarbejdere. Generelt ift. ressourceforbrug, så er der små symbolske indsatser som kan gøre meget ved måden man arbejder på, fx: Definer at møder fx som udgangspunkt varer 45 minutter i stedet for 1 time, og tilret automatisk mødeoprettelse til fx 45 minutter. Sørg for at få indført mere AI i organisationen. AI-toget buldrer afsted, og hvad enten man vil eller ej, så skal AI bruges. Effektiv digitalisering kommer ikke af, at politikere giver medarbejdere lov til at benytte AI eller ved at en digitaliseringsafdeling sætter regler op for brug af AI. Effektivitet kommer igen af at medarbejdere sættes fri til at være kreative og eksperimentere i at optimere deres fagområder, og lade nye teknologier vinde frem. Drop dokumentation. Kontroversielt, men prøv at vise tillid til medarbejderne og at de bedst beslutninger træffes. Hvis fejl så begås, skal I som politikere være de første til at forsvare medarbejderne aktivt mod vrede borgerne, fordi I ønsker mindre bureaukrati, mindre dokumentation, mindre administration, og mere fokus på den faglige løsning, og I har sparet penge på dokumentationen som er større end at nogle få borgere er behandlet forkert. Der ses stadig eksempler i efteråret 2025 på at tilmelding til kommunale arrangementer foregår via mail og telefon, frem for fx mere effektive bookingsystemer. I den forbindelse er det også observeret at oplevelser udbydes gratis, i stedet for at opkræve brugerbetaling, som kunne være med til at dække noget af udgiften til arrangementerne. Uddan medarbejdere i AI-brug, og effektiviser arbejdsgange via AI. Husk medarbejderne er den vigtigste ressource: Når I skærer medarbejderdage, julegaver, og alt muligt andet væk, skal I huske at stille jer selv det spørgsmål. Hvordan værdsætter vi vores medarbejdere? Er det et "kald" at arbejde for Nyborg Kommune? Hvis ikke det er et "kald", så må I finde en række andre personalegoder, som gør at der kan tiltrækkes og fastholdes medarbejdere. Spørgsmålet er hvor meget man kan devaluere arbejdsforholdene også i administrationen. En offentligt (kommunalt) ansat medarbejder skal også værdsættes. Ja det er skattekroner, men man vil også gerne have de gode medarbejdere, så der skal stadig være plads til gode medarbejderforhold, som dækker alt fra kantiner til uddannelser. Og det gælder selvfølgelig både i administrationen og på de enkelte institutioner. Når ledelser skal ansættes er lønforhold et væsentligt incitament for at tiltrække de bedste. Når Social- og sundhedsmedarbejdere skal tiltrækkes og fastholdes, er der udviklet en kompetencestige, som giver bedre lønforhold i form af tillæg for opnåede kompetencer end mange andre steder. Måske man generelt skulle se på at tilbyde gennemsigtige kompetencestiger til alle medarbejdere for at tiltrække og udvikle de bedste medarbejdere, der kan understøtte kommunens effektive udvikling. Husk at uddanne medarbejdere, så de ikke kun kan løse opgaverne i dag, men også i morgen. Skab strukturelle ændringer: Vi har i Nyborg et fantastisk ungdomsmiljø omkring Nyborg Gymnasium. Her er samlet mange både uddannelser og unge, og de unge virker glade for at være i det ungdommelige miljø, der komplementerer og styrker på kryds og tværs. Skab det samme på børne/grundskoleområdet. 3 børne-/grundskolemiljøer i Nyborg Kommune (1 i Nyborg, 1 i Ørbæk og 1 i Ullerslev) plus fri- og privatskoler. Hvor børnehuse, skoler, og sportsfaciliteter skabes i sammenhæng, så der er volumen, faglighed og rum til at være sammen i sin aldersgruppe. Man kunne i princippet forestille sig hele området omkring Føtex/Nyborghallerne til én ny børnehus/grundskoleområde inkl. sportshaller. Hyrdegyden (som vej) kan nedlægges og inddrages så området udvides osv. Herefter nedlægges skoler (både alm folkeskoler og specialskoler) og samles ét sted i lærings- og fællesskabsoptimerede bygninger centralt i Nyborg. Føtex, Rema1000 m.fl. må så købes ud til alternative placeringer. Moderne bygninger er endvidere energivenlige. Lige rundt om hjørnet er ungdomsmiljøet ved Campus. Et kraftcenter for børn og unge centralt i Nyborg. Indtil der er bygget, kan de små skoler i Frørup og Aunslev, samt flere børnehaver mv. sandsynligvis nedlægges og lægges sammen i større enheder for hurtigere, strukturelle ændringer og besparelser. På såvel kort som lang sigt vil det betyde færre ledelser og mere faglighed samt muligheden for at skabe bedre børnemiljøer blandt ligesindede børn, inklusion mv. fordi det hele er samlet på få adresser. Samtidig skal der ikke administreres skoledistrikter, opskrivninger til prioriterede børnehaver mv. da der er er én central adresse til alle børn i de tre byer. Det samme på ældreområdet. Skab én ældrelandsby, hvor der både er plejehjem, ældreboliger, olde-kolder mv. og hvor der kan optimeres på ledelse, faglighed mv. Skab udvikling inden for bosætning, turisme og erhverv Nyborg skal tjene penge. Det sker via SKAT, og er vel stort set den eneste indtægtskilde der er fornuftig at øge ved at øge bosætningen, øge turismen og øge erhvervstilflytning/udvikling. Det er IKKE selve skatteprocenten, der skal øges. Alle andre områder i kommunen er udgifter. Øg bosætning af økonomisk ressourcestærke, unge familier. Findes der en bosætningskonsulent i Nyborg, der arbejder målrettet på at tiltrække familier? Hvis ikke, var det måske relevant at få ansat en sådan. Fokuser på at styrke den primære udvikling i Nyborg, sekundært i Ullerslev og Ørbæk. Der er ikke råd til at bevare aktiv bosætningsudvikling i landsbyer/landdistrikter. Udviklingen går i en retning og det er bysamfund. Dem der aktivt vælger at bosætte sig i landsbyer, vælger også en levevis, hvor man ikke kan forvente at kommunale tilbud er tilgængelige i egen landsby. Derfor mener jeg også, at når der skal prioriteres, så skal hverdagen prioriteres i de tre store byer, mens landsbyer og landdistrikter skal bruges på andre måder end tidligere, hvor skoler, børnehuse, købmand, forsamlingshuse, sportsfaciliteter mv. har været selvfølgeligheder. Det er de ikke i dag og ej heller i fremtiden. Ansæt en byggesagsvejleder. Nyborg har en borgerrådgiver som skal hjælpe de borgere, der oplever problemer med Nyborg Kommune. Men når man ønsker at bygge (fx som bosætter), mødes man af myndighed og paragraffer. Hvorfor ikke have en serviceorienteret byggesagsvejleder, der kan være et bindeled til at få løst borgernes byggesager mere effektivt. Jeg tænker at der må være administrative ressourcer sparet ved at sager kan behandles hurtigere, hvis de er beskrevet rigtigt og afstemt mellem borgere og byggemyndigheder. Og her er byggeområdet komplekst, og hvis vi gerne vil have flere bosættere/tilflyttere, skal vi være parate til at hjælpe dem. Ikke kun når de skal bygge helt nyt på en tom byggegrund, men også når de skal etablere en garage, ændre et værelse eller bygge et ekstra toilet. Det skal være meget lettere at være tilflytter. Sæt turbo på turismen, eventudvikling og den kulturelle udvikling. Turisme og events er med til at skabe jobs og trække gæster til, der ligger penge i butikker og caféer, så der er jobs og skatteindtægter. Hvis vi holder os til at vi først kan bruge penge vi har tjent, så burde Nyborg Kommune ansætte langt flere til erhvervs-/bosætning og turismeudvikling end til ældrepleje og børnepasning. For medarbejdere i relation til bosætning, turisme, event, erhvervsudvikling mv. kan understøtte erhvervet i at skabe indtægter via skatteindbetalinger til kommunen. Så det er her medarbejderstaben burde øges!!! Skab bedre erhvervsvilkår. I denne sammenhæng er turisme et erhverv. Et erhverv der beskæftiger rigtig mange mennesker på den ene eller anden måde. Skab rammerne for at turismen kan blomstre sammen med resten af Fyn. Udlæg sommerhusområder, øg camping/autocampermulighederne, forbedre turismeoplevelsen med private initiativer i landdistrikterne i kommunen. Gør det samme med andre erhverv. I princippet burde en hver virksomhed, der flyttede til Kerteminde Kommune (langs motorvejen), spørges hvorfor de ikke flyttede til Nyborg. Og hvis svaret er, at Nyborg Kommune ikke havde erhvervsjord ved en motorvejsafkørsel, ikke havde xyz (find selv på svarene), kan det kun gå for langsomt med at få udviklet den erhvervsjord, erhvervsservice, infrastruktur mv. som virksomhederne efterspørger. Dette - sammen med boligudstykning - burde være den væsentligste kerneopgave i kommunen. Fokuser på de unge i udviklingen. Flytter seniorer til kommunen, er det en kortfristet glæde. De skal passes og plejes om lidt, og Nyborg har i forvejen for stor en andel af borgere der presser fx Sundhed - og Ældre samt Socialområderne. Til gengæld mangler vi børnefamilier, så den boligudvikling og bosætningsudvikling der sker nu, skal tiltrække unge der i dag er 10-20 år gamle. Den kultur- og oplevelsesudvikling, der skal til for at de unge får øjnene op for Nyborg skal appellere til de unge, der også skal flytte hertil. Hvor er de "cool" ungdomsmiljøer og ungdomsoplevelser, som får de unge til at valfarte til Nyborg? Derfor vil det også være katastrofalt at spare fx Ungebyrådet eller deres beslutninger væk. Der skulle tværtimod sættes turbo på det arbejde og de indsatser, så de unge får lyst til at bidrage endnu mere. Det er de borgere vi ønsker og derfor skal deres beslutninger vægtes højere end Ældresagen og Seniorrådets bidrag. Nyborg Kommune skal ganske enkelt igennem en foryngelseskur, og der må man på vægtskålen prioritere børn, unge og deres ønsker og behov højere end ældre medborgere. Arbejd gennem staten for: At der placeres en uddannelsesinstitution i Nyborg. Nyborg har fx et stærkt miljø omkring turisme inden for hoteller og inden for miljø med det tidl. Fortum/Kommunekemi m.fl. Kunne man få uddannelsesinstitutioner inden for de brancher - som også vil være tæt på Odense med UCL/Tietgen/SDU mv. vil der være noget for de unge at blive i Nyborg for efter ungdomsuddannelser. At Storebæltsbroen gøres gratis, så vi kan tiltrække borgere, turister og opgaver til virksomheder fra Sjælland. Det er til stadighed den eneste betalingsvej internt i Danmark, og Ålborg får snart en tredje Limfjordsforbindelse uden brugerforbindelse!!! At udflytning af statslige arbejdspladser kommer til Østfyn. Samlet set støtter jeg besparelser på ældre- og socialområdet. Jeg mener (selv om jeg på et tidspunkt selv bliver ældre), at de her områder i højere grad bør være minimumsområder og egenfinansierede/brugerfinansierede områder. Børn- og unge, bosætning/turisme/kultur/fritid/erhvervs-områder skal derimod opprioriteres og tilføres midler, da det er det vi skal leve af både i hverdagen og i fremtiden. Samtidig kunne man måske begynde at se på, om de klassiske kernevelfærdsområder i højere grad kan varetages af private. Øg andelen af medfinansiering, men gør det ved at man kan købe sig til bedre vilkår, bedre services, bedre dit og dat. Lad være med at kræve betaling for basis, men sæt kvalitetsbaren lavere for basisydelser, og lad dem der har penge betale for det, så der bidrages til opretholdelse af private servicejob, men også så flere borgere ønsker at bruge et tilbud der ikke er udbudt af kommunen. Så kan kommunens sparsomme ressourcer bruges på de borgere der ikke har mulighed for at tilkøbe. Men selvfølge må der være et A- og et B-hold. Det er der hele livet igennem, så hvorfor skal det være anderledes bare fordi man bliver ældre? Det er misforstået hensyn at alle skal være helt lige. Kommunen skal tage vare på de svageste, men dem der kan selv, skal selv. Også selv om de skal have penge op ad lommen. Derfor er det nødvendigt at der gøres op med at alle skal have lige adgang til alt, bare pga. af alder. Og det gælder både for skolebørn, socialtilbud og i ældreplejen. Lær af kommercielle virksomheder. Skab incitamenter til at flytte til Nyborg. Hvad det må "koste" at få en ny kunde i en kommerciel virksomhed, ved de fleste virksomheder. I Nyborg Kommune kunne man passende måle på, hvad det koster at få en tilflytter og hvilken værdi denne skaber. Og så kunne man arbejde med incitamenter, at hvis du er børnefamilie i arbejde og flytter til Nyborg, er der et års gratis dagpleje (eller hvad det nu måtte være). Der må være muligheder for at udvikle incitamenter som ikke kun giver kommunen udgifter. Tilsvarende kunne man blandt medarbejdere skabe incitamentsstrukturer, der belønner udvikling/effektiviseringstiltag der realisereres. Til sammenligning var der på et tidspunkt et kommercielt flyselskab, som belønnede medarbejdere med en procentsats af gevinsten i et år. Det medførte at medarbejderne vurderede på, om det arbejde de udførte kunne gøres bedre eller om der kunne spares ressourcer. Og selv om en medarbejder så skal have en bonus på 200.000 kr, er det jo ligegyldigt, hvis kommunen hvert år derefter sparer 2 mio. kr! Men den slags incitamenter er der ikke tradition for, og derfor tror jeg at mange gode forslag og idéer forbliver utalte, for hvorfor skulle medarbejderne gøre en ekstra indsats, hvis ikke det værdsættes?I den forbindelse vil jeg bare minde om, at hvis I ønsker at medarbejdere skal blive ved med at "gå det ekstra skridt" eller "yde den ekstra service", så kræver det at den indsats ikke bliver hverdag. I skal hylde medarbejderne - både kolde og varme hænder eller hvad de nu måtte hedde i 2026. Det er dem der får kommunen til fungere både ude ved børnene, ved de ældre, når det sner og i administrationen, og i bund og grund udfører alle et vigtigt stykke arbejde som vil gøre ondt, når det skæres bort. Held og lykke med at omlægge Nyborg Kommunes økonomi og struktur. I får brug for det.

Glad Nyborgdrengfor 6 måneder siden Af avisartikel fremgår det, at mange forældre stadig vælger fri- og privatskoler i grundskolen i stedet for folkeskolerne. Det fremgår også, at der er stor forskel på valget af skoleform i kommunen. Tallene viser umiddelbart også at en lille grundskole i landdistriktet ikke er løsningen på alt. Så tilsyneladende ønsker mange forældre det grundlovssikrede frie skolevalg, og Nyborg Kommune burde i den reformperiode søge at få endnu flere elever ud i de frie- og private grundskoler. Da flere elever og forældre søger både store og små frie- og private grundskoler, og ikke altid vælger den lille, lokale folkeskole, er det altså ikke skolens størrelse eller placering, der er afgørende. Det er kvaliteten af skolen, der er afgørende. Det er samtidig sådan, at det er billigere for kommunen at have elever på frie- og private grundskoler, da eleverne kun medtager 76% af kommunens finansiering (en folkeskoleelev koster 100%), er det altså billigere for kommunen at nedlægge den lokale folkeskole i landdistriktet (bevare de store centralskoler), og så lade forældre købe bygninger mv. og oprette en lokal fri- eller privatskole. Kommunen opnår at frasælge bygninger, og minimere driftsudgifter.Kommunen samler skoledrift på færre matrikler til driftsoptimering med fx færre ledelser, og undgår de små klasser, der er dyre i drift.Forældre kan opnå større indflydelse på den lokale, nu frie grundskole, hvis de ønsker en sådan, hvilket ofte er en direkte vej til større trivsel og sammenhængskraft i et mindre lokalområde.Kommunen kan koncentrere sig om at øge kvaliteten på færre skoler.En samling af folkeskolerne i 3-4 større enheder, vil naturligvis medføre en reduktion i medarbejderstaben, hvilket også er en reduktion i driftsomkostinger. Til gengæld - formentlig - bliver flere personaler ansat på en ny privat- eller friskole, hvilket er med til at gavne den private jobskabelse i kommunen. Grundlæggende set, kan det kun anbefales at kommunen nedlægger de små landsbyskoler og opfordrer så mange forældre som muligt til at søge over i fri- og privatskolerne, da de drives for 76% af kommunens skoleudgift til en tilsvarene folkeskole. Så et spareforslag er at få ændret de lokale skoler i landdistrikterne, hvor klassekvotienterne er små og derfor dyre for kommunen at drive, til privat- eller friskoler. Så bevares skolen lokalt, men til lavere omkostninger for kommunen.