Vådområde ved Kogsbølle Bæk
I vandplanerne er der beskrevet en række forskellige indsatser, der skal sikre, at de overordnede miljømål kan opfyldes. En af disse indsatser er genskabelse af vådområder, der er en betegnelse for lavbundsarealer, hvor naturen er påvirket af højt grundvandsspejl og gennemstrømmende overfladevand.
Vådområder virker som et filter, der renser det gennemstrømmende vand for blandt andet kvælstof. På den måde reduceres udvaskningen af kvælstof til sårbare fjorde, kyster og søer, hvor store mængder af dette næringsstof ellers er medvirkende til at skabe iltsvind og skade vandmiljø, dyr og planter.
Vådområder kan etableres ved at lukke dræn og grøfter, så dræn- og grundvand fra arealer ovenfor frit kan sive langsomt gennem jorden. Vådområder kan også etableres ved at sløjfe pumper, så vandløb i området får lov til at løbe over deres bredder – dette vil især ske om vinteren.
Projektet ved Kogsbølle Bæk er blevet undersøgt som et lavbundsprojekt, men er siden konverteret til et N-vådområde, da området viste sig ikke at have den forventede effekt på binding af CO2, men derimod kan være effektivt for reduktion af kvælstof.
Projektforslaget er afgrænset til et projektområde på 33,64 ha som udgøres af fire afgrænsede arealer. Arealerne indenfor området består overvejende af omdriftsjord, samt et mindre naturareal. Arealerne rundt om ådalen består af omdriftsjorde, som er drænet, og hvor vandet ledes igennem undersøgelsesområdet til udløb i vandløbet Kogsbølle Bæk.
Overordnet består det samlede projekt af:
- Kogsbølle Bæk
- Hævning af vandspejl i vandløb.
- Omlægning af vandløb.
- Omlægning af 3 afvandingssystemer til overrisling.
- Blokering af 2 grøfter.
- Langæbleafløbet øvre
- Hævning af vandspejl i sø.
- Etablering af overløbsbrønd.
- Omlægning af 2 afvandingssystemer til overrisling.
- Terrænregulering og stensikring langs Svendborg Landevej.
- Langæbleafløbet nedre
- Hævning af vandspejl i sø.
- Genåbning af rørlagt vandløb.
- Holsmoseafløbet
- Hævning af vandspejl i mose.
- Omlægning af 1 afvandingssystem til overrisling.
- Blokering af interne dræn.
- Mindre terrænreguleringer.
- Mindre in situ
Projektets samlede kvælstoffjernelse
Projektets samlede kvælstoftilbageholdelse er opgjort til 5.246 kg N/år, svarende til 156 kg N/ha/år
Samlet fosforbalance
I henhold til de udfyldte beregningsark, vil gennemførelsen af det foreslåede projekt resultere i et potentielt årligt fosfortab på 15,7 kg P.
Faser
Projektgennemførelse
Udbud
Jordfordeling
licitation for anlæg
anlæg
