Sammenhængende børne- og ungepolitik og strategi for dagtilbud og skole
I Nyborg Kommune skal vi i gang med at udvikle nogle vigtige styringsredskaber på børne- og ungeområdet.
Vi skal revidere den lovpligtige sammenhængende børne- og ungepolitik og så skal vi udarbejde en strategi for dagtilbud og skole.
Det sker gennem en inddragende proces hen over efteråret og vinteren 2026/2027.
Den sammenhængende børne- og ungepolitik er en lovpligtig politik, jf. Barnets Lov. Helt overordnet handler politikken om, hvordan vi arbejder med børn, unge og deres familier, med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for, at børn og unge kan udvikle sig, lære og trives. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng i de indsatser, der er på børne- og ungeområdet. Det handler altså om det tværfaglige samarbejde i kommunen.
I en strategi for dagtilbud og skole stiller vi skarpt på lige netop det arbejde med børn og unge, der foregår i de arenaer. Vi sætter et fælles fokus på områder, som vi ved har betydning for kvaliteten af dagtilbud og skoler.
Politikken er vores fælles fundament, mens strategien er vores fælles retning.
Faser
Inddragende processer
Første skridt i udviklingen af politik og strategi handler om at samle input fra forskellige interessenter på børne- og ungeområdet.
Politikken er vores fælles fundament. Det er her vi beskriver, hvordan vi møder børn og unge og hvordan vi samarbejder med hinanden på tværs. Strategien er vores fælles retning. Det er her vi beskriver, hvilke områder vi vil have særligt fokus på i en periode og hvordan vi vil arbejde med disse områder. For at både politik og strategi skal få en reel værdi i praksis, er det vigtigt, at så mange interessenter som muligt har været involveret i udviklingen og kan genkende det endelige produkt.
Input fra interessenter er med til dels at danne udgangspunktet for udarbejdelsen af politik og strategi og dels at kvalificere udarbejdelsen løbende.
Indsamling af input og kvalificering kommer til at ske i forskellige formater. Fra 23. september kan du indsende forslag og inputs på siden her, og derudover inviterer vi til to inddragende workshops, hvor du har mulighed for at indgå i dialog og komme med dine tanker og ideer. Læs mere og tilmeld dig de to workshops nederst på siden her eller direkte her.
Tidsplan for input og kvalificering:
Workshop 23. september 2026
Her samles forskellige interessenter på børne- og ungeområdet til fælles dialog og politik og strategi. Her er fokus på forskellige perspektiver.
Fælles ledelsesmøde 6. oktober 2026
Her samles ledere på tværs af børne- og ungeområdet og arbejder videre med de input, der er genereret på workshoppen.
Inddragelse af børn og unge
Børn og unge inddrages lokalt i dagtilbud og skoler gennem forskellige dialogskabende aktiviteter.
Workshop 20. oktober 2026
Her samles forskellige interessenter på børne- og ungeområdet til fælles dialog og politik og strategi. Her er fokus på kvalificering.
Temadag for dagtilbudsledere
Her arbejder dagtilbudslederne med udarbejdelse af den del af strategien, der omhandler dagtilbud.
Temadag for skoleledere
Her arbejder skoleledelserne med den del af strategien, der handler om folkeskole.
Inddragelse af medarbejdere
Medarbejdere inddrages lokalt i dagtilbud og skoler.
Kommende og igangværende begivenheder i denne fase
- 20okt
Politik og strategi - Workshop 2
0 forslag
Filtre
Idéer i alt: 0Ingen tilgængelige værdier.
Begivenheder
Kommende og igangværende begivenheder

Begivenhedsdato: oktober 20., 2026 fra 15:00 til 19:00.
Danehofskolen Nyborg
5 / 55 deltagere
Tidligere begivenheder

Begivenhedsdato: september 23., 2026 fra 15:00 til 19:00.
Danehofskolen Nyborg
14 / 50 deltagere

